Urinvejsinfektioner - Diagnostik og behandling

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Urinstix:
Stix-undersøgelse inklusive leukocyt-esterase og nitritreaktion foretages principielt hos alle indlagte patienter. Såvel sensivitet som specificitet er imidlertid ringe, hvad angår urinvejsinfektion, hvorfor positiv prediktiv værdi er max. 30%. Stix-resultat må derfor ikke alene afgive indikation for valg eller fravalg af antibiotisk behandling.

Urindyrkning:
Bør derfor ordineres på bred indikation.  Der er behandlingsindikation ved >10 4  bakterier i renkultur. Dog er urindyrkningsfund desværre ofte behæftet med høj forekomst af forurening, men  som hovedregel kan ved typiske symptomer, vækst af 10³ bakterier (renkultur) godtages som mulig ætiologi. Omvendt vil vækst af flere forskellige bakterier – selv over 100.000 – oftest være udtryk for kontaminering..

Behandling:
E. coli udgør over 2/3 af alle infektioner.

Ukomplicerede nedre infektioner med behandlingsbehov inden dyrkning og resistens foreligger, kan behandles med pivmecillinam 400 mg x 3 daglig i 5 dage. Ved allergi, Trimethoprim 200 mg x 2 i 5 dage. Ved klinisk eller biokemisk mistanke om pyelonephrit eller urosepsis indledes behandling med Ampicillin 1 g x 4 i.v. + Gentamicin 5 mg/kg x 1 i.v.  Behandlingen bør senest efter 3 dage justeres, afhængigt af dyrkning- og resistenssvar samt klinisk respons med henblik på overgang til monoterapi og peroral behandling.

Ved allergi gives Cefuroxim. Cefuroxim dosering på 750 mg x 3 i.v. giver en peak-værdi på mindst 5 x MiC, men at tiden hvor serumkoncentrationen ligger over MiC,  er det afgørende for virkningen. For gram-negative stave som E. coli og Klebsielle pneumoniae ligger under, men ved dosering på 1,5 g x 3 i.v. opnås serumværdier over MiC over 50% af tiden for E coli, men knap for Klebsiella pneumoniae. Til infektion med gramnegative stave bør Cefuroxim som monoterapi derfor doseres som 1,5 g x 3 i.v. Alternativ behandling Ciprofloxacon 400 mg i.v. x 2 eller Trimethoprim 200 mg p.o. Normal behandlingsvarighed 8-10 dage.

Særlige patientgrupper:
Nedre infektioner hos yngre kvinder og gravide kan oftest behandles med pivmecillinam i 3-5 dage. Recidiverende cystitis hos yngre mænd bør udredes med i.v. urografi eller CT-skanning.Ved mistanke om pyelonefritis ordineres UL af nyrer og fraførende urinveje.

Patienten med kateter á demeure

Urinen kan ikke steriliseres, derfor bør katetret altid søges seponeret som led i behandlingen. Herudover behandles, vejledt at symptomer, på øvre eller nedre urinvejsinfektion som ovenfor anført.

Asymptomatisk bakteriuri

Meget hyppig hos ældre, men i modsætning til børn eller gravide er der ingen sikker sammenhæng med komplikationer eller død, hvorfor behandling oftest kan undlades.

 

Visitation: Medicinsk afdeling, infektionsmedicinsk område ved svære tilfælde og ved recidiv.

 

Forebyggende behandling ved recidiverende cystitis og pyelonefritis:

Trimetroprim 100 mg x 1 eller Nitrofurantoin 50 mg x 1 eller Pivmecillinam 200 mg x 1 eller Sulfametizol 500 mg x 1. Evt. skift mellem stoffer hver måned.