Baggrund
Paracetamol optages næsten fuldstændigt efter peroral indgift, og metaboliseres for 80-90% vedkommende i leveren til atoksiske metabolitter som udskilles renalt. En mindre andel metaboliseres dog via cytokrom 450 enzymsystemet med produktion af en reaktiv potentielt toksisk metabolit: N-acetyl-p-benzoquinonimin (NAPQI). NAPQI inaktiveres ved normal dosering af gluthation, men ved overdosering af paracetamol øges produktionen af NAPQI, som dermed overstiger mængden af gluthation i leveren. NAPQI bindes i stedet til makroproteiner i levercellen, hvilket forårsager levercelleskade og levercellenekrose.
Indtagelse af mere end 4 g er potentielt levertoksisk, og der skal på meget vide indikationer indledes behandling af patienter mistænkt for paracetamolforgiftning.
Farlig dosis: > 10 g (voksne)
Risikofaktorer: kronisk alkoholmisbrug, malnutrition/faste, leversygdom, behandling med visse cytokrom P450-inducerende lægemidler (carbamazepin, phenytoin, phenobarbital).
Behandling
Indledes alene på mistanke, må aldrig forsinkes af anamnese/blodprøvetagning!
Dosering:
NAC dispenseres som infusionskoncentrat 200 mg/ml. Må aldrig gives ufortyndet!
NAC-behandlingen kan gives i en perifer venekanyle.
Infusionen doseres via dråbetæller.
Der ligger i SP færdige blandinger med acetylcystein i henhold til ovenstående skema.
Der er størst effekt af behandlingen indenfor de første ca. 10 timer, men der er vist effekt af antidotbehandling flere
døgn efter indtagelse, selv ved manifest leverskade
Grundet usikker absorption kan S-paracetamol ikke anvendes før 4 timer efter indtagelsen.
Dosering se Paracetamolforgiftning - skema- marts 2015 rettelse.pdf
Behandlingsvarighed:
Stopregel 1
Blodprøver (samme som ved behandlingsstart) måles hver 6-8. time.
Stopregel 2
Når der i 3 på hinanden følgende målinger (med mindst 8 timers interval) er stigende koagulationsfaktorer (faldende INR) eller
stationært niveau, og samtidig normal eller faldende P-ALAT, kan behandlingen stoppes.
NB! Acetylcystein kan i sig selv inducere (en måleteknisk) lav PP/høj INR (i størrelsesorden PP fra 0.95 til 0.62). Der bør derfor altid tillige måles ALAT ved indlæggelsen og en gang dagligt. Er ALAT normal og der i øvrigt ikke findes andre holdepunkter for leverskade, er en isoleret, lettere og stabil påvirkning af PP/INR sansyndligvis et rent biokemisk fænomen induceret af acetylcystein.
Tegn på dårlig prognose
Af de anvendte blodprøver er INR den bedste prognostiske indikator. Ved INR > 1,6 øges risikoen for svært leversvigt med encephalopati. Patienter der får encephalopati har en dårlig prognose og kræver specifik behandling. Det samme gælder ved nyrepåvirkning og/eller metabolisk acidose – også hvis dette skulle være til stede trods endnu ikke påvirkede koagulationsfaktorer.
Ved de omtalte tegn på dårlig prognose kan hepatologisk specialafdeling kontaktes med henblik på planlægning af videre overvågning, behandling og eventuelt overflytning. Tilsvarende tages kontakt ved tvivl om ophør af behandlingsregimet.
Rigshospitalet (Afdeling A) ###TELEFON### / ###TELEFON### (Bagvagt)
Rigshospitalet (Afdeling GGK, børn < 16 år) I dagtiden indtil kl. 21:00: ###TELEFON### (Bagvagt), derefter ###TELEFON### (Mellemvagt)
Særlige problemstillinger
• Gravide: Behandles ligesom ikke‐gravide
• Vægt >110 kg: NAC doseres = vægt 110 kg
• Risikopatienter som fx kroniske alkoholikere eller malnutrierede patienter. Grænsen for
påbegyndelse af NAC behandlingen er hos disse patientgrupper lavere (indtagelse af > 4
gram paracetamol)
Børn
• NAC‐behandling ved indtagelse > 125 mg/kg paracetamol som engangsdosis
• Gentagen overdosering med > 90 mg/kg i mere end 2 døgn. Hvis P‐ALAT > 70 U/L
startes NAC‐behandling. Ved normal P‐ALAT gentages prøen efter 16 timer
• Gentagen overdosering behandles på samme måde uanset administrationsvej (oralt,
rektalt eller i.v.)
• NAC‐behandling
Supplerende behandling
Dyspeptiske symptomer kan behandles m antacida/protonpumpe-hæmmer (PPI)
Anamnese
Journalen bør indeholde oplysninger om
Monitorering
Overflytning til medicinsk afdeling A, RH, mhp evt plasmaferese/levertransplantation bør overvejes, hvis blot èn af følgende betingelser er til stede:
Hos patienter, der progredierer til hepatisk encephalopati grad II eller mere, er overlevelsen 50%. Ved arteriel pH < 7.3 eller PP < 0.1 (INR > 4) sammen med s-creatinin > 300 mikromol/ml og comagrad III-IV findes mindre end 20% overlevelse. Blod lactat > 3.0 mmol/l forudsiger fatalt spontanforløb.
Øvrigt
Overfølsomhed