Dokumentation
Al udført sygepleje dokumenteres i SP
Modtagelse på hvilestuen - før undersøgelsen
Når patienten modtages i afsnittet, udføres (i prioriteret rækkefølge):
- Kontrol af patient ID. Der påsættes armbånd, eller eksisterende armbånd kontrolleres
- Vurdering af bevidsthedsniveau og forståelsesmæssige barrierer, herunder funktionsnedsættelse af betydning for kommunikation
- Sikring af at patienten føler sig velinformeret til undersøgelsen, samt vurdering af om patienten evner at medvirke
- Sikring af at patienten er fastende iflg. gældende retningslinjer Faste i forbindelse med anæstesi
- Vurdering af respiration og kredsløb, herunder måling af vitale værdier og omfang af evt. funktionsbegrænsning, hoste og ekspektoration
- Tjek om patienten har overhold pausering af antitrombotisk behandling
- Ved leverbiopsi, kryobiopsi og thorakoskopi kontrolles, at der er TYPE og ved kryobiopsi også en BAS-test
- Gennemgang af medicinske oplysninger dokumenteres
- Kontrol af oplysninger vedr. pårørende
- Kontrol af aftaler vedr. hjemtransport (vedr. regler for hjemtransport, se afsnit om udskrivelse af ambulant patient)
- Anlæggelse af PVK eller kontrol af funktion af eksisterende PVK
*OBS!
Kontraindikationer ved NAPS: Graviditet, allergier overfor indholdstoffer, søvnapnøe, BMI 35 eller derover. Ved svær KOL og/eller luftvejsscore på 4 eller derover, skal der konfereres med en anæstesilæge. Se vejledning Propofolsedation foretaget af ikke-anæstesiologisk uddannet personale til gastroenterologiske endoskopiske procedurer - og uddannelse til, som alle punkter markeret med * henviser til.
Under undersøgelsen
Alle observationer foretaget i forbindelse med undersøgelsen dokumenteres i SP
Indledning
- Kontrol af skop, apparatur og stue. Kontrol af NAPS-bord dokumenteres i logbog.
- Sikker kirurgi, se Sikkerhed ved invasive og kirurgiske procedurer herunder operation
- ASA-klassifikation i samarbejde med lægen
- Malampati-score og luftvejsvurdering (kun ved NAPS*)
- Vurdering af EKG, kontakt læge ved problemstillinger (kun ved NAPS*)
- Vurdering af lejring
- Der gives 3 L O2 nasalt
- Ved NAPS-patienter opsættes 500 ml isoton NaCl
- Udgangsværdier for BT, P, SAT, O2 tilskud måles og overføres automatisk til SP.
For NAPS patienter noteres også EKG-rytme og opsat væske
Undervejs
- Monitorering af vitale værdier
- Vurdering af blødning (ingen, let, moderat, kraftig)
- Observation af patientens almene tilstand
Efter undersøgelsen
- Vitale værdier valideres
- Beskrivelse af evt. komplikationer til såvel undersøgelse som sedation inkl. sygeplejeordinationer/handlinger i forbindelse med dette
- Administreret medicin, både sedation og PN, dokumenteres i SP
- Tidspunkt for fasteophør dokumenteres
- Plan for videre forløb noteres
- Sikker kirurgi afsluttet
Modtagelse på hvilestuen efter undersøgelsen
Kriterier for modtagelse på hvilestuen
- Bevidsthedsniveau: vågen, svarer relevant på tiltale. Svarer patienten, accepteres det at patienten falder hen
- Respiration: frie luftveje og sufficient respiration, irritationshoste accepteres
- Cirkulation: varm og tør, stabilt blodtryk, systolisk minimum 90 mg Hg, puls mellem 50 og 120
Patienter der har været i universel anæstesi
Vågne patienter kan modtages direkte på hvilestuen i Klinik for kikkertundersøgelser under forudsætning af, at kriterierne for modtagelse på hvilestuen er opfyldt(se ovenfor).
Derudover gælder at patienten
- Ikke må have behov for kontinuerlig monitorering eller observation udover det, der er beskrevet i punkterne om monitorering og observation
- Efterfølgende kan patienten udskrives efter gældende retningslinjer for udskrivelse fra hvilestuen
Vurdering på hvilestuen
Ved ankomsten vurderes og scores patienten ud fra undersøgelsestype, sedationstype og ASA klasse.
- Vitale værdier
- Bevidsthedsniveau
- Risiko for fald (vurderes ved første mobilisering)
- Smertescore (NRS) og evt. behov for smertestillende
- Kvalme
- Psykisk påvirkning
Observationer sedation
- Patienten monitoreres med SAT måler til score 0-1, heraf 0 i bevidsthedsniveau
- Der måles BT og P
- Der gives ilttilskud ved saturation under 93 % - OBS om patienten har KOL. Kontakt læge med henblik på acceptabel SAT
- Patienter i ASA gruppe 3 skal være under konstant opsyn
Hvis patienten ikke scorer 0-1 – heraf 0 i bevidsthedsniveau – ved ankomsten, scorer sygeplejersken på hvilestuen patienten hver 15. minut, indtil dette opnås. Hvis patienter efter 1 time fortsat ikke scorer 0-1, heraf 0 i bevidsthedsniveau, skal skoperende læge eller denne stedfortræder kontaktes. Ved alvorlige respiratoriske problemer (klinisk tegn på respirationssvigt, cyanose osv.), kald hjertestop.
Den skoperende læge eller dennes stedfortræder skal kunne tilkaldes og må ikke forlade hospitalet, før alle patienter har opfyldt udskrivningskriterierne.
På grund af risiko for resedation skal patienter, der har fået Naloxone eller Flumazenil, forblive i afdelingen to timer efter indgift. Tidspunkt for udskrivelse aftales med den skoperende læge eller dennes stedfortræder.
Der forefindes monitorings- og genoplivningsudstyr i forbindelse med hvilestuen.
Observation for blødning eller pneumothorax
Patienter, der har være sederet og fået foretaget risiko procedurer fx EUS/EBUS med FNA, bronkoskopi, skal på grund af risiko for komplikationer, observeres/scores minium ved ankomst til hvilestuen, efter 30 min. og efter 1 time.
For følgende proceduregælder desuden:
- Transbronkial biopsi (TBB) - Der tages kontrolrøntgen af thorax efter 1 time, røntgenbilledet ses af læge, der tager stilling til videre forløb
- Thorakoskopi - Patienten får lagt dræn i forbindelse med undersøgelsen. Dette observeres i hvilestuen, efter 2 timer tages kontrolrøntgen af thorax. Endoskoperende læge tager derefter stilling til om drænet kan seponeres eller om patienten skal indlægges. Hvis drænet seponeres tages der evt. nyt røntgen af thorax efter 1 time. Endoskoperende læge tager stilling til, hvornår patienten kan udskrives
- Kryobiopsi - Der tages kontrolrøntgen af thorax efter 1 time, røntgenbilledet ses af læge, der tager stilling til videre forløb
- Perkutane biopsioer - Der tages kontrolrøntgen af thorax efter 1 time, røntgenbilledet ses af læge, der tager stilling til videre forløb,
- CT-vejledte biopsier - Der tages kontrolrøntgen af thorax efter 1 time, røntgenbilledet ses af læge, der tager stilling til det videre forløb
- Leverbiopsi - Observeres efter særskilt vejledning.
Udskrivelse fra hvilestuen
Indlagte patienter der har været sederet eller i universel anæstesi
Patienter observeres og scores ifølge ovenstående retningslinjer inden patienten køres tilbage til sengeafdelingen.
Patienter, der har været sederet med Propofol*, skal minimum forblive under observation i Klinik for kikkertundersøgelser i 20 minutter efter sidste indgift.
Patienter med en samlet score over 1 skal udskrives af læge og ledsages af sygeplejerske til sengeafdelingen, medmindre patienten inden undersøgelsen var i stabil tilstand med samme eller højre score.
Ambulante patienter der har været sederet eller i universel anæstesi
Sygeplejersken på hvilestuen har kompetence til at udskrive patienter, der opfylder følgende kriterier:
- score på 0-1, heraf 0 bevidsthedsniveau eller samme score som før proceduren, forudsat patienten ved ankomsten var i en stabil tilstand med samme/højere score
- der minimum er gået 20 minutter siden sidste propofolindgift*
- 1 times observation efter risiko procedurer, jf. punkt om observation for blødning eller pneumothorax
- Læge har taget stilling til evt. kontrolrøntgen af thorax
Information til patienter før udskrivelse
- forholdsregler efter eventuel sedation
- forholdsregler efter undersøgelse/behandling
- hvem der kan kontaktes ved spørgsmål/komplikationer
Patient der har været sederet eller i UA, skal ledsages hjem af en ansvarlig voksen fx pårørende, Falck, taxa. Patienten må gerne tage bus/tog hvis der er en voksen ledsager.
Patienten må ikke køre bil før næste morgen(gælder ikke ved udelukkende perkutane biopsier).
Sygeplejersken på hvilestuen skal sikre sig, at patienten er informeret om forholdsregler og plan for videre forløb, samt dokumenterer dette.
Ved indlæggelse efter undersøgelse
Hvis patienten skal indlægges til observation kontaktes stamafdelingen, der gives en mundtlig rapport, og den vagthavende læge skriver journal og ajourfører EPM. Hvis patienten scorer over 1 (se ovenfor), ledsager sygeplejersken på hvilestuen patienten til stamafdelingen. EWS dokumenteres i SP
Tilbage til top