Følge-hjem Teamet, henvisning til - Herlev Matriklen

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde


Følge-hjem Teamet kontaktes pr. telefon så tidligt i indlæggelsesforløbet som muligt. Følge-hjem Teamet kontaktes med henblik på detaljeret gennemgang og videre planlægning af udskrivelsen, herunder kørselsform til hjemmet.

 

 

Følge-hjem Teamet kan kontaktes hverdage mellem 08.00-15.00 på tlf.:

###TELEFON### sygeplejerske mandag + fredag

###TELEFON### sygeplejerske alle dage undtagen mandag

###TELEFON### fysioterapeut alle dage (telefonsvarer uden for arbejdstid)

På Afdelingen for medicinsk sygdomme, Ortopædkirurgisk afdeling T119 samt Neurologisk afdeling N108 + N116 kan kontakt også ske ved hjælp af gul Følge-hjem magnet, der sættes ud for patientens navn på patienttavlen i kernen. Følge-hjem Teamet kommer jævnligt på de afdelinger og følger op på de gule magneter ved at tage kontakt til personalet tilknyttet patienten. Det kan også være nødvendigt med telefonisk kontakt.

Opgavefordeling

Stamafdelingen: Planlægger udskrivelsen som vanligt:

Får ved behov en ergoterapeutisk og fysioterapeutisk vurdering af funktionsevne samt behov for gangredskaber/andre hjælpemidler og bestiller disse

Sikrer at patienten har fået udleveret relevante, midlertidige hjælpemidler

Kontakter visitator/hjemmeplejen, pårørende og genbestiller eventuel madservice

Bestiller evt. madpakke fra hospitalet

Doserer medicin til det aftalte antal dage, sikrer at recepter på medicin og /eller ernæringspræparater er udskrevet eller lagt på server Dispensering og administration af lægemidler samt udlevering af vederlagsfri lægemidler - Medicin ved udskrivelsen

Sikrer at udskrivningsresume og udskrivningsrapport i SP/ MedCom er udfærdigede efter afdelingens gældende praksis

Aftaler ambulante besøg og evt. kørsel dertil, udfærdiger genoptræningsplan og kopierer denne til patienten

Hvis patientens tilstand ikke tillader taxakørsel til hjemmet, bestiller stamafdelingen Falck-transport. Det er vigtigt at aftale kørselsform med Følge-hjem Teamet inden bestilling.

 

Følge-hjem Teamet: Én person fra Følge-hjem Teamet:

Arrangerer hjemtransport med taxa. Stamafdelingen udleverer taxabon til hjemfølgningen.

Deltager i planlægningen af udskrivelsen i samarbejde med patienten, kontaktpersoner, visitator og pårørende

Gennemgår medicin med patienten, og sikrer at recepter er udleveret til patienten eller lagt på serveren

Følger med patienten under transporten til hjemmet

Vurderer patientens funktionsevne i eget hjem

Afprøver og installerer eventuelt udleverede hjælpemidler. Behovet for eventuelle andre hjælpemidler vurderes

Tager ved behov kontakt til relevante samarbejdspartnere. Ved behov for lægelig bistand kontaktes udskrivende læge.

Kan foretage opfølgende opringning eller besøg i hjemmet

Såfremt Følge-hjem Teamet vurderer, at den hjemlige situation er uholdbar, genindlægges patienten på udskrivende afdeling, hvis anden kommunal foranstaltning ikke kan iværksættes

Dokumenterer hjemfølgningen på Følge-hjem rapportarket, der efterlades i hjemmet til hjemmeplejen. Skriver notat i sundhedsplatformen, sender til patientens egen læge og sender kopi med Korrespondancemeddelelse til visitationen i patientens hjemkommune.

 

 Tilbage til top

Ansvar og organisering

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil