Indikationen stilles enten ved lunge-reuma ILS-MDT konference (ILS-MDT) eller ved lungemedicinsk morgenkonference under tilstedeværelse af mindst én ILS-speciallæge og typisk efter telefonisk konference med reumatolog på RH.
Indikation - CTD-ILD (interstitiel lungesygdom relateret til bindevævssygdomme) med følgende:
Ved behandling af reumatoid artrit har Rituximab (RTX) størst effekt ved patienter med CRP forhøjelse og positiv reumafaktor (IgA/IgG/IgM) og/eller anti-CCP (Lal, Su et al. 2011).
Præparatet er omfattet af gældende regler for anvendelse af dyr sygehusmedicin.
RTX er et kimært human-mus monoklonalt antistof rettet mod CD20-antigenet. Dette findes på normale modne B-lymfocytter og præ-B-lymfocytter. Når RTX bindes til CD20 antigenet på celleoverfladen, aktiveres immunsystemet, og den pågældende celle går til grunde ved hjælp af naturlige immunologiske mekanismer.
Patienter, der har haft infusionsreaktion overfor infliximab (murint antistof), eller hvor der er mistanke til neutraliserende autoantistoffer, bør som hovedregel ikke have RTX. Hvis RTX vælges alligevel, bør det indgives under skærpet anafylaksi beredskab, dvs. ekstra iv-adgang og udpakket anafylaksibakke.
Der er generelt ikke en betydeligt øget infektionsrisiko hos patienter behandlet med RTX (Buch, Smolen et al. 2011). Risikofaktorer for alvorlig infektion efter RTX behandling inkluderer:
(Gottenberg, Ravaud et al. 2010, Buch, Smolen et al. 2011, Md Yusof, Vital et al. 2019).
Hvis der tidligere har været hypotension under infusion af RTX, bør det overvejes at pausere behandling med antihypertensive lægemidler 12 timer før infusion med RTX.
Patienter med hjertelidelse bør monitoreres nøje under og umiddelbart efter infusioner.
Gives oftest i kombination med methotrexat.
1000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15.
Behandlingsserien kan gentages flere gange. Dog minimum 6 måneder mellem hver behandlingsserie.
Hvis patienten responderer på behandlingen, anbefales det, at man planlægger intervaller for gentagelse af behandlingen. Dette for at undgå unødvendig opblussen i sygdommen. Alternativt kan genbehandling ske, når patienten oplever opblussen i sygdommen.
Patienten observeres under behandlingen med værdier (BT, P, temperatur, respirationsfrekvens, iltmætning):
Anførte infusionsregime anvendes også i tilfælde af genbehandling.
Såfremt der opstår betydende bivirkninger under infusionen, bør infusionshastigheden nedsættes eller kortvarigt afbrydes. Ved bedring af symptomerne kan infusionen fortsættes med halv hastighed.
RTX må ikke infunderes sammen med anden medicin.
Behandlingen tolereres generelt godt eller med acceptable bivirkninger for patienten.
Infusionsrelaterede bivirkninger ses hyppigt (30-45 %), især inden for de første 2 timer af 1. infusion og oftest bestående af feber, kulderystelser og træthed.
Andre infusionsrelaterede bivirkninger er rødme, angioødem, kvalme, urticaria/udslæt, hovedpine, halsirritation og rhinitis. De infusionsrelaterede bivirkninger reduceres betydeligt ved den anbefalede forbehandling.
FRA PRO.MEDICIN.DK.
Se desuden patientvejledningens information om bivirkninger.
Meget sjældne tilfælde af PML med dødeligt udfald er blevet rapporteret efter anvendelse af RTX. Hvis der er mistanke om PML, skal behandling seponeres, indtil PML-diagnosen er udelukket. Henvisning til en neurolog skal overvejes, hvis det er klinisk relevant.
For yderligere oplysninger henvises til produktresumé.
Hypogammaglobulinæmi efter behandling med RTX er velbeskrevet, men der foreligger ikke data for hvordan det optimalt håndteres. Graden af hypogammaglobulinæmi afhænger af akkumuleret dosis RTX (Isvy, Meunier et al. 2012), og kan ses i flere år efter behandlingen er afsluttet. Særlig lavt IgG ser ud til at have betydning for risikoen for infektioner og man kan derfor nøjes med at måle denne ved efterfølgende behandlinger (Buch, Smolen et al. 2011).
Risikoen for infektioner stiger ved IgG < 6 g/L (både ved baseline og ved genbehandlinger) (Md Yusof, Vital et al. 2019). Ved moderat til svært nedsat IgG bør genbehandling ske efter individuel vurdering og evt. i samråd med lokal hæmatolog eller immunolog. Se i øvrigt forsigtighedsregler.
Blodprøvekontroller
Hver 8. – 12. uge, samt før hver infusion tages kontrolblodprøver, som listet nedenfor.
Forud for hver serie måles IgG.
Ved neutropeni (<1,0 x109/L) efter RTX-infusion bør behandlingen ikke gentages.
Ved hypogammaglobulinæmi (normalværdi afhænger af køn og alder) skal der kun gives immunglobulintilskud, hvis der samtidig er alvorlig infektion. Evt. konfereres med hæmatolog.
Dosis er i udgangspunktet fast. Ved laboratorieanormaliteter (f.eks. ALAT stigning, hypogammaglobulinæmi, neutropeni, trombocytopeni) efter behandling med RTX må det drøftes på konference, om der er relation til behandlingen, og om det i givet fald udgør en kontraindikation for fortsat behandling.
Da RTX medfører nedsat immunrespons ved vaccination, bør patienten så vidt muligt vaccineres, optimalt mindst 4 uger inden, opstart af RTX. Følgende vacciner kan overvejes:
Der henvises til reumatologisk national behandlingsvejledning for graviditet og amning.
Operative indgreb bør planlægges, så de ligger så langt væk fra RTX infusionerne som muligt.
Behandlingen kan tidligst genoptages efter veloverstået operation, når evt. sting er fjernet, og der ikke er tegn på mangelfuld sårheling eller infektion.
Ingen kendte tilfælde af forgiftninger med RTX.
Behandlingsvejledning fra Dansk Reumatologisk Selskab
Lokale behandlingsvejledninger fra AUH, Silkeborg, Aalborg.
Md Yusof MY, Kabia A, Darby M, Lettieri G, Beirne P, Vital EM, Dass S, Emery P. (2019) “Effect of rituximab on the progression of rheumatoid arthritis-related interstitial lung disease: 10 years' experience at a single centre.” Rheumatology (Oxford) 56(8):1348-1357.
Bredemeier, M., F. K. de Oliveira and C. M. Rocha (2014). "Low- versus high-dose rituximab for rheumatoid arthritis: a systematic review and meta-analysis." Arthritis Care Res (Hoboken) 66(2): 228-235.
Buch, M. H., J. S. Smolen, N. Betteridge, F. C. Breedveld, G. Burmester, T. Dorner, G. Ferraccioli, J. E. Gottenberg, J. Isaacs, T. K. Kvien, X. Mariette, E. Martin-Mola, K. Pavelka, P. P. Tak, D. van der Heijde, R. F. van Vollenhoven and P. Emery (2011). "Updated consensus statement on the use of rituximab in patients with rheumatoid arthritis." Ann Rheum Dis 70(6): 909-920.
Gottenberg, J. E., P. Ravaud, T. Bardin, P. Cacoub, A. Cantagrel, B. Combe, M. Dougados, R. M. Flipo, B. Godeau, L. Guillevin, X. Le Loet, E. Hachulla, T. Schaeverbeke, J. Sibilia, G. Baron and X. Mariette (2010). "Risk factors for severe infections in patients with rheumatoid arthritis treated with rituximab in the autoimmunity and rituximab registry." Arthritis Rheum 62(9): 2625-2632.
Isvy, A., M. Meunier, C. Gobeaux-Chenevier, E. Maury, J. Wipff, C. Job-Deslandre, A. Kahan and Y. Allanore (2012). "Safety of rituximab in rheumatoid arthritis: a long-term prospective single-center study of gammaglobulin concentrations and infections." Joint Bone Spine 79(4): 365-369.
Lal, P., Z. Su, C. T. Holweg, G. J. Silverman, S. Schwartzman, A. Kelman, S. Read, G. Spaniolo, J. G. Monroe, T. W. Behrens and M. J. Townsend (2011). "Inflammation and autoantibody markers identify rheumatoid arthritis patients with enhanced clinical benefit following rituximab treatment." Arthritis Rheum 63(12): 3681-3691.
Md Yusof, M. Y., E. M. Vital, D. M. McElvenny, E. M. A. Hensor, S. Das, S. Dass, A. C. Rawstron, M. H. Buch, P. Emery and S. Savic (2019). "Predicting severe infection and effects of hypogammaglobulinaemia during therapy with rituximab in rheumatic and musculoskeletal diseases." Arthritis Rheumatol.