Fremgangsmåde
Asbestbetingede sygdomme
Typiske arbejdsprocesser, hvor man kan have arbejdet med asbest er
- Fremstilling og tilpasning af eternitplader (asbestcement)
- Arbejde på skibsværft og kraftværker
- Arbejde med asbestholdige pakninger
- Renoveringer af bremsebelægninger eller koblingsplader
- Fremstilling og reparation af kedler samt rør til damp, varme og olie
- Nedrivning af gammel isolering omkring varmerør
- Arbejde på DSB´s værksteder
Mesotheliom
Der er ca. 100 nye tilfælde af lungehindekræft i Danmark om året. I ca. 80% af tilfældene er der en kendt udsættelse for asbest. Der er eksempler på, at personer med selv en ringe udsættelse for asbest har fået mesotheliom. Der er typisk en latenstid på 20-30 år fra asbestudsættelsen har fundet sted til sygdommen opstår.
Henvisning til Arbejdsmedicinsk Klinik ved mesotheliom
Samtlige tilfælde af mesotheliom bør henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik med henblik på udredning af eksponeringen.
Samtidig med at patienten henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik, foretages anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen.
Lungekræft
Der nydiagnosticeres ca. 3500 tilfælde af lungekræft om året i Danmark. Meget tyder på, at man skal have arbejdet regelmæssigt med asbest i en årrække, før risikoen for lungekræft øges væsentligt. Rygning har en potenserede effekt på asbestens kræftfremkaldende virkning.
Ved diagnosticering af lungekræft (adenocarcinoma pulmonis eller neoplasma malignum bronchi et pulmonis; ICD-10 C34) bør patientens tidligere arbejdsforhold gennemgås specielt med henblik på arbejde med asbest.
Man kan stille patienten dette spørgsmål:
###TABEL_1###Henvisning til Arbejdsmedicinsk Klinik ved lungekræft (alle former)
Hvis patienten kan sige ja til ovenstående spørgsmål, henvises han/hun til Arbejdsmedicinsk Klinik.
Lungeasbestose
Lungeasbestose er en interstitiel lungefibrose som dannes som følge af inhalation og deponering af asbestfibre perifert i lungerne. Lungeasbestose er en sjælden sygdom. I perioden 2001-2005 har Arbejdsskadestyrelsen anerkendt mellem 13 og 30 tilfælde af lungeasbestose årligt. Lungeasbestose ses kun efter en betydelig asbestudsættelse.
Ved diagnosticering af interstitiel lungefibrose bør patientens tidligere arbejdsforhold gennemgås med henblik på arbejde med asbest – især hvis der også forekommer pleurale plaques.
Man kan stille patienten dette spørgsmål:
###TABEL_2###Henvisning til Arbejdsmedicinsk Klinik ved mistanke om lungeasbestose
Hvis patienten kan sige ja til ovenstående spørgsmål, henvises han/hun til Arbejdsmedicinsk Klinik.
Diagnosekoder: J61.9 Pneumokoniose forårsaget af asbest og andre mineralfibre
J92.0 Pleurale plaques med asbestose
Pleurale plaques uden lungeasbestose
Pleurale plaques er hvide fortykkelser af bindevæv evt. med forkalkninger under pleura parietale. Pleurale plaques er ofte et tilfældigt fund på et thoraxrøntgen. De ses karakteristisk bilateralt og typisk på diaphragma. De er som regel uden funktionel betydning, men anses for at være en indikator på tidligere asbesteksponering. De kan dannes selv efter en beskeden udsættelse for asbest.
Ved diagnosticering af pleurale plaques bør patientens tidligere arbejdsforhold gennemgås med henblik på arbejde med asbest.
Man kan stille patienten dette spørgsmål:
###TABEL_3###Pleurale plaques skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, hvis patienten har arbejdet med asbest – også selvom der har været tale om en beskeden asbestudsættelse.
Hvis der udelukkende findes pleurale plaques og man ikke har mistanke om samtidig lungefibrose, behøver patienten ikke at blive henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik.
Diagnosekode: J92.9 Pleurale plaques uden asbestose
Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital (BBH), kan kontaktes på følgende måder:
- Henvisning til Arbejdsmedicinsk Klinik, hvor den pågældende patient vil blive indkaldt til samtale på Arbejdsmedicinsk Klinik, BBH.
- Kræftpatienter kommer sædvanligvis til inden for 1 uge. Andre patienter indkaldes efter ventelisten. Telefonisk forespørgsel hos vagthavende på Arbejdsmedicinsk Klinik tlf. ###TELEFON### mandag til fredag i tidsrummet kl. 8.00-14.00, hvor man kan drøfte yderligere udredning og anmeldelse.
- Anmodning om arbejdsmedicinsk tilsyn på lungemedicinsk afdeling, såfremt det drejer sig om en meget svækket eller terminal patient. Dette aftales telefonisk med vagthavende på Arbejdsmedicinsk Klinik og kan iværksættes inden for få dage.
Anmeldepligt
Læger har pligt til at anmelde såvel formodede som konstaterede tilfælde af arbejdsbetingede sygdomme.
Anmeldelsen foretages principielt af den læge, som har formodningen eller har konstateret sygdommen, men der er en frist på 1 år for at anmelde en arbejdsskade.
Fristen på 1 år regnes fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.
Anmeldelse kan derfor som regel afvente undersøgelsen på Arbejdsmedicinsk Klinik.
Alle tilfælde af mesotheliom skal dog anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, lige så snart diagnosen er stillet eller når der er begrundet mistanke om mesotheliom.
Erstatning
Anerkendelse af en sygdom som erhvervsbetinget kan medføre godtgørelse for mén og erstatning for tab af erhvervsevne.
Godtgørelse af mén:
- Hvis en patient får anerkendt mesotheliom eller lungekræft som en arbejdsbetinget lidelse, vil det oftest udløse en mén erstatning på 50% i første omgang, men mén graden kan øges til 100% hvis sygdommen har et dødeligt forløb. En mén erstatning på 100% vil for en 70-årig mand svare til godt 400.000 kr. Et væsentligt tobaksforbrug vil kunne medføre fradrag i en eventuel erstatning for lungekræft, men ikke for mesotheliom.
- Ved lungeasbestose afhænger erstatningens størrelse af, hvor meget lungefunktionen og den fysiske aktivitet er påvirket, men vil typisk ligge svarende til 20-50 % mén erstatning.
- Pleurale plaques uden lungeasbestose udløser sædvanligvis ingen erstatning.
Godtgørelsen for mén er personlig, så hvis personen dør, inden der er truffet en afgørelse, udbetales den ikke til de efterladte. Såfremt personen dør på grund af en anerkendt erhvervsbetinget cancer, kan de efterladte få erstatning for tab af forsørger og en overgangsydelse, men disse beløb er væsentlig mindre end det personen selv kunne have fået som erstatning. Hvorvidt en patient også får tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne, afhænger af om patienten stadig er erhvervsaktiv.