Arbejdsbeskrivelse og rollefordeling ved akut kald på onkologiske patienter
Akutte onkologiske patienter der indbringes til Akutmodtagelsen på Herlev matriklen og præhospitalt er vurderet til kørsel A.
Akutte onkologiske patienter der indbringes til Akutmodtagelsen på Herlev matriklen og præhospitalt er vurderet til kørsel A.
Arbejdsbeskrivelse
Rødt medicinsk kald efter vanlige retningslinier. Ved behov kaldes ITA læge og sygeplejerske. Der kan konfereres med vagthavende onkolog pr telefon.
Modtagelse af patient
Medicinsk MV3 laver ABCDE gennemgang og opstarter akut, stabiliserende behandling.
Onkologisk læge skriver den egentlige AOP såfremt pt indlægges på onkologisk eller intensiv afdeling. Ved indlæggelse på intensiv afdeling, rekvireres onkologisk tilsyn mhp dette.
Ordinationsret
Medicinsk læge har ordinationsretten på akutstuen, herefter overtager onkologisk læge hvis pt. flyttes til onkologisk sengeafsnit.
Lægefølge
Ved flytning/transport af klinisk ustabile patienter med EWS >8 og/eller iltkrav > 5L/min skal pt ledsages af læge. Der skal altid lægefølge til IMA-patienter for at sikre sikker patienttransport og overlevering læge til læge. MV3 følger patient indtil denne overtages af onkologisk læge, hvorefter onkologisk læge overtager ansvaret.
Information af pårørende
Såfremt patienten overflyttes til onkologisk afdeling er onkologisk vagthavende ansvarlig for at informere pårørende. Ved overflytning til andre afdelinger, pålægger ansvaret for information af pårørende den modtagende afdeling.
Behandlingsniveau
Hvis der ikke tidligere er taget stilling til begrænset behandlingsniveau, lægger den modtagende læge i samarbejde med onkolog (telefonisk) det endelige behandlingsniveau.
Visitation
Terminale patienter visiteres efter aftale med onkologisk afdeling i op til 3 uger efter kemoterapi. Herefter må terminale patienter visiteres i hht gældende aftale om stamafsnit (dvs afhængig af den cancer pt har)
Febril leuko- eller neutropeni hos onkologiske patienter, behandling af
Overflytning til andre afdelinger
Hvis patienten overflyttes til anden afdeling kan der ved behov rekvireres tilsyn ved onkolog.