Stomimarkering - Afd. Mave-, Tarm- og Leversygdomme

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og plejepersonale i Afdeling for Mave, - Tarm og Leversygdomme, Herlev-Gentofte Hospital.

Instruksen anvendes ved såvel elektive som akutte operationer.

Formålet med instruksen er at sikre en optimal placering af stomien.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

 

 

Fremgangsmåde

Instruksen vedrørende præoperativ stomimarkering er gældende i Afdeling for Mave, Tarm og Leversygdomme, Herlev-Gentofte Hospital.

Anvisningerne i instruksen skal følges, med mindre der er væsentlige individuelle forhold hos patienten eller i situationen, som gør det nødvendigt at fravige anvisningerne.

Patienter, der skal stomimarkeres:

Patienter, der skal stomimarkeres:

1)      Patienter, der skal opereres i rektum eller venstre side af colon

2)      Patienter, der skal have foretaget total /subtotal kolektomi

3)      Patienter til akut kirurgi på tarmen, skal markeres i begge sider af abdomen

Operationsoplæg skal indeholde ordination om stomimarkering. Undtagelser og markering der er anderledes end vanligt, skal begrundes i journalen.

  • Ved elektive operationer stomimarkeres patienten enten ved den præoperative stomisamtale i stomiambulatoriet af stomisygeplejersken eller 1-2 dage før selve operationen af plejepersonale, oplært i stomimarkering
  • Ved akutte operationer, hvor der er risiko for at der anlægges en stomi jf. ovenstående, markeres patienten på begge sider af abdomen hurtigst muligt efter, at beslutning om operation er taget. Markeringen udføres af plejepersonale, som er oplært i stomimarkering
  • Er det ikke muligt for patienten at sidde på en stol, foretages stomimarkeringen i sengen med eleveret hovedgærde. Den, der udfører markeringen, må skønne patientens habituelle form af abdomen. Er der tvivl, må markeringen placeres højt, dvs på niveau med umbilicus eller højere
  • Stomien skal tilpasses patienten og ikke omvendt

 

Forberedelse til stomimarkering:

Stomimarkeringen er et konkret signal til patienten om, at afføringen/urinen fremover kan/skal opsamles i en pose på maven. Det er derfor nødvendigt, at den som skal udføre markeringen, er opmærksom på at patienten kan være i en krisetilstand.

Stedet på abdomen hvor stomien skal placeres vælges omhyggeligt. En uhensigtsmæssig placering kan medføre store vanskeligheder for patienten bl.a. bandageringsproblemer.

Stomiens placering er sædvanligvis afhængig af hvilken stomitype, der skal anlægges.

Der er ingen forskel på, om stomien er midlertidig eller permanent.

Hvis der er tvivl om, hvilken stomitype der skal anlægges, markeres flere mulige løsninger.

Stomimarker jf. nedenstående:

  • Det skal være muligt for patienten at se stomien, så patienten selv kan passe sin stomi
  • Alle stomier placeres indenfor rectusmusklen 
  • Normal placering for stomier:
    • Sigmoideostomi – venstre del af abdomen
    • Ileostomi – højre del af abdomen
    • Urostomi –højre del af abdomen
  • Normal placering kan fraviges hvis der er grund til dette (fx ar på huden, nedsat kraft i den ene arm mm). Begrund det i journal og konferer det - hvis muligt - med kirurg.

 

Materialer til stomimarkering:

  • Markeringspen, som kan markere placeringen med vandfast materiale
  • Stomipose
  • Micropore
  • Tegaderm/film (dække markering)
  • Seng/leje/stol
  • Evt. skærm/forhæng, hvis markeringen skal foregå på en flersengsstue 
     
     

Udmåling af stomiplacering:

  • Patienten skal kunne se sin stomi for at kunne passe den
  • Stomien skal placeres i rectus-musklen
  • Stomien skal sidde på så glat et stykke maveskind som muligt – dvs. væk fra folder, ar, navle, lyske, hoftekam, ribbenskurvatur og talje
  • Undgå bukselinningen om muligt
  • Vurder patientens anatomi i siddende og stående stilling. Tjek hvor maven folder, når han/hun bukker sig forover.
  • Ved evt. handicaps tages der mest mulig hensyn
  • Hvis patienten sidder i kørestol, da markeres siddende i stolen 
  • Hvis der anlægges mere end én stomi i samme side, skal der gerne være 10-12 cm imellem
  • Den endelige placering afmærkes med markeringspen. Det anbefales, at markeringen beskyttes med et stykke Tegaderm, hvis pt. markeres dage før operationen.
###TABEL_1###

 

 

       

Dokumentation:

  • Der dokumenteres i Sundhedsplatformen at der er udført stomimarkering enten i vurderingsskemaet ”Præoperativ klargøring” eller ”Stomioplæring”
  • Afvigelser skal gerne konfereres med operatør og begrundes i vurderingsskemanotat/notat

 

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen, stomi-og afdelingssygeplejerskerne er ansvarlige for, at plejepersonalet uddannes til at varetage stomimarkering samt udbredelse og implementering af denne instruks i Afdeling for Mave, - Tarm, og Leversygdomme, Herlev- Gentofte Hospital.

Plejepersonalet er ansvarlig for, at stomimarkering udføres ud fra ovenstående fremgangsmåde.  

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Bass EM, Del Pino A, Tan A, Pearl AK, Orsay CP, Abcarian H. Does preoperative stomamarking and education by the enterostomal therapist affect outcome? Dis Colon Rectum 1997; 40 (4) 400-442.
  2.  Arumugum PJ, Bewan L, Macdonald L, Watkins AJ, Morgan AR, Beynon J et al. A prospective audit of stoma-analysis of risk factors and complications and their management. Colorectal Dis 2003; 5 (1) 49-52.
  3. Danish Colorectal Cancer Group. Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorectal cancer. 4. Udgave 2009. 51-52
  4. American Society of Colorectal Surgeons & Wound Ostomy and Continence Nursing. ASCRS and WOCN joint position statement on the value of preoperative stomamarking for patients undergoing fecal ostomy surgery. Published 2003. Accessed June 25, 2007.           
  5. Park JJ, Del Pino A, Orsay CP, Nelson RI, Pearl RK, Cintron JR, Abcarian H. Stoma Complications: the Cook County Hospital experience. Dis Colon Rectum 1999; 42:1575-1580.
  6. RCN Accreditation Unit, clinical protocols for stoma care: 1 Effictive stoma siting Nursing Standard 2003, 12 (18) 43-44.
  7. Parmar K, Zammit M, Smith A, Kenyon D, Lees N. A prospective audit of early stomi complications in colorectal cancer. Treatment throughout the greater Manchester and Cheshire colorectal cancer network. Colorect Dis 2010
  8. Nordiske stomistandarder, Nordisk stomisamarbeid, 1997 http://www2.dsr.dk/msite/text.asp?id=69&TextID=9268&ShowSubs=1&ShowSubID=6842
  9. Incontinent urostomy, Good Practice in Health Care, European Association of Urology Nurses 

Tilbage til top

 

 

Bilag