Læger og sygeplejersker i Gastroenheden
Indikationer
Hæmatokesi
Sigmoideoskopi ved hæmatokesi forudsætter, at der er terapeutisk konsekvens af et patologisk fund af undersøgelsen (jvf. almentilstand og alder). Der opnås en større diagnostisk sikkerhed end ved rektoskopi, som også er mere ubehagelig for patienten. Hvis blødningskilden ikke påvises ved sigmoideoskopi/rektoskopi udføres evt. koloskopi.
Stenose i sigmoideum/descendens
Radiologisk påvist stenose hos en patient uden oplagt operationsindikation på de kliniske symptomer og uden indikation for total koloskopi.
Polyp
Radiologisk mistænkt polyp i sigmoideum/descendens hos en patient, hos hvem koloskopi ikke er indiceret pga. høj alder eller dårlig AT.
Kontrol efter fjernelse af kolorektalt adenom jvf. Kontrol efter fjernelse af kolorektalt adenom.
IBD
Vurdering af akut opblussen jvf. Behandling af mb. Crohn og Behandling af colitis ulcerosa
Udrensning
Patienterne forberedes udelukkende med 240 ml klyx 2 timer før undersøgelsen. Normal kost. Ingen sedation eller anlæggelse af i.v. adgang. Undersøgelsen udføres i sideleje.
Registrering og evaluering
Der anvendes skopiskema.
Sigmoideoskopi udføres i Endoskopiafsnittet.