Senfølgebehandling (basal) af urinvejssymptomer hos mænd og kvinder efter tarmkræft

Vejledningen er tiltænkt sygeplejersker og læger, som behandler senfølger efter bækkenkirurgi og som ikke er specialister i urologi.

Tilbage til top

 

Tilbage til top

Blæretræning: Målet er at opnå større urinportioner eller at mindske residualurin. Det sker ved regelmæssige intervaller (2-3 timer) mellem vandladningerne. Ved blæretræning øger man gradvist tidsrummet mellem vandladningerne og størrelsen af portionerne. Målet er at genvinde kontrollen over blærens funktion. Træning af blæren vil dog ofte ikke kunne stå alene som behandling.

Bækkenbundstræning: Træningen består af knibeøvelser, som træner de muskler, man anvender til at afbryde en vandladning, mens den er i gang. Der er størst effekt, hvis man træner bækkenbunden, intensivt i samarbejde med en person, med særligt kendskab til bækkenbundstræning. Knibeøvelserne bør udføres i nogle minutter, to til flere gange hver dag. Det har dog større effekt at træne bækkenbunden ved såkaldt stressinkontinens, end ved urgeinkontinens.

Nedre urinvejssymptomer: En bred gruppe af urinvejssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms (LUTS)) så som urininkontinens, nykturi, urgency, urinretention, øget antal vandladninger i dagtimerne, efterdryp, sivende urin, vanskeligheder ved at starte vandladning og urinvejsinfektion (2).       

Urgency: Pludselig og bydende vandladningstrang (2).

Urgeinkontinens: Urinlækage samtidig med pludselig og bydende vandlandingstrang.

Stressinkontinens: Ufrivillig urinlækage i forbindelse med fysisk anstrengelse, host eller nys.

Nykturi: At vågne om natten fordi man skal lade vandet.

Urininkontinens: Ufrivillig urinlækage, der opleves som et problem.

Triple voiding: Tredobbelt vandladning indiceret ved manglende blæretømning. Personen rejser sig op og går lidt rundt eller ryster bækkenet ind mellem hver vandlanding. Målet er at opnå større urinportioner og et passende interval mellem portionerne (vurderet ud fra væske- vandladningsskemaet) eller at mindske residualurin.

Øget antal vandladninger i dagtimerne: Patienten har meget hyppig vandladningstrang i dagtimerne (interval: 10 – 15 min; 1 – 2 timer).

Urinvejsinfektion: Bakteriuri. Kan være symptomfri, eller med symptomer som svie ved vandladning, feber, hyppige vandladninger, mavesmerter, retention, hæmaturi.

Særligt komplicerede tilfælde af nedre urinvejssymptomer: Tilfælde, hvor særlig udredning hos urologer er påkrævet.

Urininkontinens: Enhver ufrivillig urinlækage.

Blandingsinkontinens: En blanding af stress- og urgeinkontinens.

Overløbsinkontinens: Ufrivilligt tab af urin fra en overopspilet blære, som kan skyldes kompromitteret afløb, f.eks. hos mænd med prostatahypertrofi eller insufficient detrusorkontraktilitet, eller som følge af bækkenoperationer.

Urinretention:
Akut urinretention: En tilstand med pludseligt opstået manglende evne til at lade vandet, som er smertefuld og kræver behandling med kateter.
Kronisk urinretention: Smertefri retention, forbundet med øget residualurinvolumen, risiko for overløbsinkontinens og nyreskade.

Tilbage til top

Et normalt vandladningsmønster er kendetegnet ved, at blæren tømmes ca. 8 gange i løbet af dagen og højest 1 gang om natten.

Denne vejledning opdeler symptomerne i tre kategorier

• Stress inkontinens: Urininkontinens ved fysisk aktivitet, nys eller host.
• Urge inkontinens: Urininkontinens i form af ufrivillig afgang af urin forudgået af pludselig uimodståelig trang til vandladning.
• Nykturi og Nocturnal enuresis: Natlige vandladning og urininkontinens under søvn.

Behandling i Senfølgeklinikken 

###TABEL_1###

 

Anamnestisk udredning

• Symptomernes varighed og hyppighed af inkontinens
• Dysuri eller hæmaturi
• Udløsende faktorer, f.eks. fysisk aktivitet
• Igangsætningsbesvær eller efterdryp
• Retentionstilfælde
• Er det et socialt og/eller hygiejnisk problem? 
• Bagvedliggende obstipation?
• Menopause (kvinder)
• Ufrivillig vandladning under samleje
• Tørre slimhinder
• Aftagende strålekraft
• Hyppige små vandladninger dag og nat
• Større mængder residualurin, som ved fysisk aktivitet kan give tryk på den udspilede blære, så der lækkes urin (overløbsinkontinens).
   

Parakliniske undersøgelser:

• Urin stix for blod, sukker, leukocytter, nitrit
• Midtstråleurin til dyrkning og resistens

Behandling 

Generelt skal man være opmærksom på at patienter, der har undergået kirurgi i det lille bækken, kan få bedring af symptomer spontant i op til et år efter operationen. Ved alle former for urininkontinens skal evt. udløsende årsager behandles, specielt urinvejsinfektioner, obstipation og urinretention.

• Blæretræning med faste toilettider, hver 2-3 time i dagtimerne medfører ofte, at patienter bliver kontinente i dagtimerne.
• Double/triple voiding, således blæren tømmes sufficient
• Indlære vandladning ved hjælp af tyngdekraften og ved brug af bugmuskulaturen. (I de fleste tilfælde tømmes urinblæren ikke tilstrækkeligt på denne måde, men dog nok til at overløbsinkontinens ofte kan undgås.)
• Bækkenbundstræning
• I lettere tilfælde af stress inkontinens vil mange kunne klare sig med et indlæg/bind/ble i underbenklæderne.
• Lokal østrogenbehandling hos peri- og postmenopausale kvinder (specielt ved vaginal atrofi).
• Drikke- og vandladningspædagogik (reducer indtag af væske til 1-1,5 l dgl). Væskeindtag skal undgås om aftenen.
• Obstipationsbehandling.
• Mindske trykket på blæren ved at undgå overvægt og hoste (bl.a. rygeophør)
  
  - Ved manglende effekt af overstående behandling skal patienten henvises til urologisk eller gynækologisk afdeling.
  
   

###TABEL_2###

 

Udredning

• Anamnese med ufrivillige vandladninger og pludselig kraftig og uimodståelig trang til at lade vandet.
• U-stix

Behandling

• Blæretræning: Indlæring af hyppigere blæretømning, faste toilettider, hver 2-3 time i dagtimerne.
• Double/triple voiding
• Bækkenbundstræning
• Hjælpemidler i form af bleer skal overvejes.
  
  - Ved manglende effekt af ovenstående tiltag skal patienten henvises til urologisk afdeling.

 

###TABEL_3###

 

Udredning

Anamnese med mere end én vandladning hver nat kan nedenstående undersøges. 

• Generelle ødemer vurderes ved at se på patientens underekstremiteter.
• Diabetes kontrolleres ved u-stix og/eller blodglucose
• UVI kontrolleres ved u-stix
• Uhensigtsmæssigt stort væskeindtag om aftenen, undersøges ved hjælp af væske-vandladningsskema.

Behandling

• Ødemer kan forsøges behandlet med støttestrømper og/eller med furosemid 20-40 mg 6 timer før sengetid. Recept kan udskrives via læge.
• Ved glukosuribetinget polyuri hos diabetikere bør diabetesbehandlingen justeres via egen læge.
• Nedsættelse af væske indtag om aftenen.
  
  - Ved manglende effekt af ovenstående tiltag skal patienten henvises til urologisk afdeling.

 

Tilbage til top

Region H´s videns og kompetencecenter for behandling af senfølger efter kolorektal og anal cancer, Herlev hospital

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top