Senfølgebehandling (basal) af smerter efter tarmkræft

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Vejledningen er tiltænkt sygeplejersker og læger, som behandler senfølger efter bækkenkirurgi og som ikke er specialister i smertebehandling

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Smerter er en subjektiv oplevelse for hver patient. Det er kun patienten selv, der kan vurdere og gradere oplevelsen af smerter.

  • Nociceptive somatiske smerter udgår fra knogler, led, muskler, hud og slimhinder. Smerter fra disse områder er ofte vellokaliseret. Ved vævsskader medfører den inflammatorisk betingede perifere sensibilisering ofte en bevægelsesrelateret smerte.
  • Viscerale smerter har typisk en mere diffus udbredning. Smerterne beskrives i mere diffuse vendinger, og der er ofte meddelte smerter til andre og mere fjerne regioner af kroppen, f.eks. hjertesmerter til venstre arm eller galdesmerter til højre skulderblad.
  • Neuropatiske smerter, der opstår og udgår fra det somatosensoriske system, som følge af skade eller sygdom, vil ofte blive beskrevet som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød. Alle disse smertebeskrivelser er klinisk vigtige for at rejse mistanken om neuropatiske smerte, men de er ikke diagnostiske.

Denne vejledning skelner imellem ikke-komplekse kroniske smerter og komplekse kroniske smerter.

Behandling i senfølgeklinikken 

###TABEL_1###

 

Udredning

Anamnese for smerterne gennemgås.

Objektiv undersøgelse af patienten for synlige skader.

 

Behandling

Fjerne udløsende årsag, evt. diarre.

Opstart af smertebehandling med paracetamol og ibuprofen.

Ved neuropatiske smerter kan behandling med gabapentin opstartes (ordineres af læge). Evt. kun til natten, da det kan være sløvende, og for nogle patienter kan det forhindre dem i at fungere i løbet af dagen.

  • Ved manglende effekt af ovenstående skal patienten diskuteres med læge. Hvis der findes udløsende årsag, skal dette forsøges løst. Ellers skal patienten diskuteres med smertelæge/anæstesilæge med henblik på udredning og eventuelle behandlingstiltag.
###TABEL_2###

 

Udredning

Der skal skelnes mellem akut opblussen i kroniske smerter (ingen behandling) eller nye akutte smerter (kræver behandling)

Sammen med patienten skal det afdækkes, i hvor stort omfang smerterne har indvirkning på patientens dagligdag.
 

Behandling

Patienter med kroniske smerter skal hjælpes til at erkende, at smerten er en kronisk tilstand og gennem accept, lære at forholde sig til tilstanden.

Patienten kan med fordel anbefales forløb i Livsrum ved Kræftens Bekæmpelse1)

Patienter med komplekse kroniske smerter skal henvises til en smerteklinik, eventuelt egen læge, afhængig af dennes kompetencer indenfor smertebehandling.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Region H´s videns og kompetencecenter for senfølger efter kolorektal og anal cancer, Herlev hospital

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag

  1. Livsrum. Kræftens Bekæmpelse. Link:  https://www.cancer.dk/livsrum/

Tilbage til top