Alle læger i gastroenheden og alle endoskopi sygeplejersker.
En polyp er en prominens i slimhinden, som kan være neoplastisk (tubulære, villøse og serrate adenomer) eller non-neoplastisk (hyperplastiske, juvenile og inflammatoriske polypper).
Diagnosen stilles ved kolo/sigmoideoskopi. Polypper skal som udgangspunkt fjernes og ud hentes til histologi. Individuelle undtagelser kan foretages på baggrund af endoskopisk vurdering, alder og ko-morbiditet.
Tarmforberedelse
Se instruks for tarmudrensning til nedre skopi.
Behandlingen
Undersøgelsen foretages både under indlæggelse og ambulant. De fleste adenomer kan fjernes med endoskopisk polypektomi, eller endoskopisk mucosa resektion (EMR).
Kontrol
Kontrol fastlægges ud fra størrelse, antal, histologisk type og neoplasi grad. Hyperplastiske polypper og serrate læsioner uden dysplasi og non-neoplastiske polypper kontrolleres ikke. Neoplastiske polypper inddeles i lav-risiko polypper, som heller ikke kontrolleres, i mellem-risiko polypper, som tilrådes kontrol i speciellægepraksis efter 3 år, og høj-risiko polypper, som kontrolleres hos os efter 1 år. Se nedenfor. Evt. kontrol efter 3 måneder mhp komplet fjernelse efter EMR og ved multiple polypper. Polypper med cancer fokus, hvor der kun er lavet polypektomi, kontrolleres som højrisikopolypper.
For yderligere detaljer se tværregional instruks (Screenings og adenomkontrol program for tyk- og endetarmskræft feb 2014 pdf, s. 4 , hvorfra ovenstående figur stammer.)
Lav-risiko adenomer kontrolleres ikke.
Kontrol-skopi mellemrisiko adenomer: Er kontrol koloskopien uden fund af adenomer, udsættes næste koloskopi til 5 år (via egen læge). Er denne også uden adenom, afsluttes patienten eller indgår i screeningsprogram. Findes der lav- eller mellem risiko adenomer, er næste koloskopi om 3 år. Findes der høj risiko adenomer, er næste koloskopi inden for 1 år.
Kontrol-skopi højrisiko adenomer: Findes der ingen, lav- eller mellem risiko adenomer, er næste koloskopi om 3 år. Findes der høj risiko adenomer, er næste koloskopi inden for et år. Er 2 på hinanden følgende koloskopier uden adenomer, er næste koloskopi om 5 år.
Kontrolkoloskopiprogrammet bør standse ved 75 års alderen, med mindre patienten er i særdeles god fysisk stand med en forventet restlevetid på over 10 år. Kontrokoloskopiprogrammet bør afbrydes før, hvis patienten har væsentlig komorbiditet.
Gastroenheden: ###NAVN###
Screenings og adenomkontrol program for tyk- og endetarmskræft feb 2014 (2).pdf