At opstille retningslinier for udredning og behandling af malleolfrakturer og dermed associerede skader.
Læger og plejepersonale på Afdelingen for Led- og Knoglekirurgi samt Akutafdelingen.
Malleolfrakturer defineres som distale underbensbrud, der primært involverer ankelleddets stabiliserende strukturer men ikke i væsentlig grad de vægtbærende flader eller metafysen i tibia.
Frakturtype AO 44 A-C
Omfatter:
Lateral malleolfraktur
Medial malleolfraktur
Bi- og trimalleolær fraktur
Syndesmoseruptur
Omfatter ikke:
Distorsion og anden isoleret ligamentskade fraset syndesmoseruptur
Pilonfraktur
Diagnosekoder:
DS 82.5 (medial malleolfraktur)
DS 82.6 (lateral malleolfraktur)
DS 82.7A (bimalleolær fraktur)
DS 82.7B (trimalleolær fraktur)
DS 82.8B (malleolfraktur UNS)
DS 82.8D (ankelfraktur UNS)
DS 93.2 (syndesmoseruptur)
Klassifikation
Følgende klassifikationer kan anvendes:
###NAVN### (foretrækkes)
Ingen af klassifikationerne er fyldestgørende i forhold til udredning eller behandlingsvalg.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved røntgenoptagelser af ankel / fodled i følgende standardprojektioner:
A-P
Side
Brodén (eller Mortise view = skråoptagelse)
Kan suppleres med:
Stående / vægtbelastede optagelser ved mistanke om instabilitet (inkl. syndesmose)
CT ved mistanke om mere komplekse (f.eks. pilon-) frakturer
MR har sjældent berettigelse i den umiddelbare udredning.
Indikation for røntgen ud fra klinisk mistanke. Ottawa Ankle Rules bør anvendes som algoritme ved undersøgelse og beslutning om indikation for røntgen.
Ved tydelige tegn på dislokation forudgås røntgen af reposition og bandagering.
Behandling
Afhænger af stabilitet og evt. dislokation.
Undtagelser forekommer, men grundlæggende retningslinier er:
Stabile frakturer kan behandles konservativt
Ustabile frakturer behandles operativt
Åbne frakturer behandles operativt
Syndesmoserupturer behandles operativt
Afvigelser fra ovenstående vil typisk være betingede af individuelle forhold, f.eks.
valg af operation til yngre med meget høje funktionskrav
fravalg af operation pga. lavt funktionsbehov og/eller høj komplikationsrisiko
Ved kirurgi skal metodevalg tilpasses evt. høj risiko for svigt, f.eks. ved
Stabile frakturer:
Isoleret medial eller lateral fraktur uden associeret ledbåndsskade (herunder syndesmose)
Isoleret lateral malleolfraktur med maks. 2 mm forskydning
Ustabile frakturer:
Bi- og trimalleolær fraktur
Fraktur med involvering af bagkant
Syndesmoseruptur
Fraktur med talar forskydning
Disloceret fraktur
Fraktur hos risikopatient (e.g. alkoholiker, diabetiker etc.)
1. Primær håndtering i skadestuen (flowchart
2. Konservativ behandling
Isoleret lateral malleolfraktur med ingen eller beskeden dislokation (SU 2)
Bandageres med
Walker (eller lignende støvlebandage)
Voksne > 60 år
Børn 5 - 16 år
Stigbøjlebandage (e.g. Aircast Stirrup)
Børn / voksne 16 - 60 år
Cirkulær gips / Scotchcast ell. lign.
Børn < 5 år
Ældre eller risikopatient
Mobiliseres med fuld støtte
Bandageringstid
Voksne (> 16 år) 6 uger
Børn 4-5 uger
Røntgenkontrol
2 + 6 uger (4 uger hos børn)
Frakturer distalt for ledlinien / avulsioner kræver ikke røntgenkontrol
Afbandagering
Ambulant
Frakturer uden behov for røntgenkontrol kan afbandageres hos egen læge
Isoleret medial malleolfraktur med ingen eller beskeden dislokation (PU 1-2)
Bandageres med
Walker (eller lignende støvlebandage)
Cirkulær gips / Scotchcast ell. lign.
Børn < 5 år
Ældre eller risikopatienter
Mobiliseres med
fuld støtte hos børn (< 16 år)
aflastning uge 1-4, støtte uge 5-6(-8) hos voksne
Bandageringstid
Voksne (16 - 60 år) 6 uger
Voksne (> 60 år) 8 uger
Børn 4-5 uger
Røntgenkontrol
2 + 6 uger
Afbandagering
Bimalleolære (undtagelsesvist trimalleolære) frakturer med ingen eller beskeden dislokation hos ældre eller svækkede med meget lavt funktionsniveau
Bandageres med
Aircast Walker (eller lignende avanceret støvlebandage)
Mobiliseres med
aflastning uge 1-6, støtte uge 6-8(-10)
Bandageringstid
Røntgenkontrol
2 + 4 + 8 (+10) uger
Afbandagering
Der kan i særlige tilfælde afviges fra ovenstående.
Ved ændring af bandagerings- og mobiliseringsregime vær da opmærksom på altid at foretage røntgenkontrol ca. 1 uge efter påbegyndt vægtbæring.
Dette gælder også, hvis afvigelse skyldes manglende patientkomplians.
Indlæggelse efter individuel vurdering. Som udgangspunkt forbeholdt patienter, der behøver yderligere afklaring eller har særlige pleje-/mobiliseringsbehov.
Tromboseprofylakse gives kun til risikopatienter, der ikke allerede er i AK-behandling:
Tidl. DVT (hele bandageringsperioden)
BMI >35 (immobiliseringsperioden)
Ptt. sengebundne pga. behandlingen
3. Operativ behandling
Præoperativt
Patienter til operation indlægges mhp. afhævning og klargøring.
Bandagering:
Minimalt dislocerede frakturer: Walker
Dislocerede frakturer (efter reposition): Bagre gips
Tromboseprofylakse:
Initieres umiddelbart (standard Klexane, Fragmin, Innohep etc.).
Afhævning / ødemprofylakse:
Initieres umiddelbart
Flowtron 60 min. / 120 min. pause / 60 min. /… osv.
Walker: aftages under behandling
Revurdering / bløddele:
Bløddele tilses dagligt ved stuegang eller efter individuel plan
Særlig opmærksomhed på evt. tryk fra bandage
Bullae >2cm punkteres
Operabel, når huden er mobil og/eller huddefekter er tørre
Operativt
Timing:
Ustabile frakturer, der ikke kan retineres i gips, skal opereres akut.
Ved truede bløddele skal opereres akut.
Ved væsentlig hævelse afventes til passende afhævning (se ovenfor)
Ved sår og bulla afventes (se ovenfor) med mindre incisioner kan holdes fri heraf
Åbne frakturer skal behandles i henh.t. retningslinier herfor (s.d.)
Initialt sårskylning og okkluderende forbinding
Immobilisering
Operation <24t efter indlæggelse (gerne før)
temporær ekstern fiksation, debridement og lukning (hvis mulig)
Blodtomhed:
Antibiotika:
Åbne frakturer: Cefuroxim 1,5g x3 til 3. dg. efter sårlukning.
Lukkede frakt.: Dicloxacillin 1g præop. samt 8 & 16 timer postop.
Metode:
Generelt henvises til AO Surgery Reference vedrørende kirurgisk metode, herunder adgange
https://www2.aofoundation.org/wps/portal/surgery?showPage=diagnosis&bone=Tibia&segment=Malleoli
Bagkantsfragmenter fikseres operativt
Ved artikulær inkongruens efter fiksation af laterale / mediale malleol
Ved posterior instabilitet efter fiksation af laterale / mediale malleol
Ved størrelse på >= 1/3 af ledfladen
AP-skrue (antero- eller retrogradt)
Nedenfor er vist eksempler på de grundlæggende AO-principper for osteosyntese af forskellige typer malleolfrakturer (tak t. ovl. ###NAVN###, NoH).
Endvidere kan anvendes:
Wiberg-Cedells metode
Fibula-marvsøm (Fibula Rod)
Ekstern fiksation (Delta-ramme, modificeret)
Tightrope
Herunder er omtalt de på afdelingen tilgængelige implantater og eksempler på deres typiske indikationer.
Se i øvrigt traumatologisk hjemmeside http://osteosyntese.dk/ for oversigt og brugsvejledninger.
Implantatvalg:
Synthes Kleinfragment / Small Fragment (standard)
Frakturer, der kan osteosynteres efter ovenfor viste principper
Syndesmoseruptur hos ældre (>50)
God til middel knoglekvalitet
Synthes LCP Distal Fibula (specialskinner)
Frakturer, der kræver bridging
Frakturer, hvor lag-skrue ikke får ordentligt fæste
Reosteosynteser
Under middel til dårlig knoglekvalitet
Risikopatienter (ældre, diabetes, overvægt, alkoholisme etc.)
Acumed Fibula Rod (fibula-marvsøm) 1
Ældre (>70)
Risikopatienter (ældre, diabetes, overvægt, alkoholisme etc.)
Truede bløddele
Åbne frakturer m. beskeden bløddelsskade
Arthrex Tightrope (endobutton system)2
Syndesmoseruptur hos yngre (<50)
Wiberg kramper og cerclage3
Yngre / god knoglekvalitet
Ikke komminutte frakturer eller substanstab
Syndesmoseruptur (kun kramper)
Mediale malleol altid skrueosteosyntese
Orthofix Galaxy (ekstern fiksation)
Temporær fiksation af ustabil fraktur
Åbne frakturer
Truede bløddele
Bemærkninger:
Fibula marvsøm kan låses distalt med alm. spongiosaskruer ved dårlig knoglekvalitet.
Fibula marvsøm bør på risikopatienter overvejes låst over syndesmosen med quadrikortikale skruer.
Kanylerede skruer (4.0mm) kan anvendes til mediale malleol.
FFS-pins (kompressions K-tråde) kan anvendes til mediale malleol og mindre fragmenter (f.eks. anterolaterale hjørne).
[1] Anvendes kun af eller ved medvirken af speciallæger fra Traumesektionen
[2 Anvendes kun af eller ved medvirken af speciallæger fra Traumesektionen
[3] Anvendes kun af eller ved medvirken af speciallæger fra Traumesektionen
Postoperativt
Operatøren anfører den gældende postoperative plan.
Denne tager udgangspunkt i nedenstående.
Bemærk særlige forhold for syndesmoserupturer og diabetikere (s.d.)
Bandagering COP:
Kompression med polstervat og Coban (ell. lign.)
Herover anlægges Walker. Medfølgende ekstra polstring monteres anteriort mhp. reduktion af tryk over vristen.
Walker kan efter operatørs præference anlægges senere på afdelingen.
Afhævning / ødemprofylakse:
Initieres umiddelbart
Flowtron 60 min. / 120 min. pause / 60 min. /… osv.
Walker: aftages under behandling
Se vedhæftede præsentation med illustration af et lignende regime (tak t. ovl. ###NAVN###, NoH)
Bandagering sengeafsnit:
Kompressionsbandage lades urørt 2-3 dage
Walker kan aftages i sengen
Walker skal bæres under mobilisering
Forbinding skiftes ved udskrivelse eller efter 2-3 dage
Bandagering efter udskrivelse:
Alle: Walker / skinne indtil 2-ugers kontrol.
<50: Tilbydes ombandagering til stigbøjlebandage (f.eks. Aircast Stirrup) ell. lign. ankelbandage efter 2 uger
>50: Walker hele bandageringsperioden
Bandageringstid 6 uger
Sårtilsyn:
Alle sår tilses inden udskrivelse
Røntgen:
AP, lateral og Brodén / Mortise view
Inden udskrivelse
Efter 2 uger
Ved aflastende regime: 1-2 uger efter påbegyndt støtte
Mobilisering:
Uge 1-2: Fuld støtte i Walker
Fuld støtte tilladt i hjemmet uden Walker / ankelbandage
Fuld støtte udenfor hjemmet med Walker / ankelbandage
Ambulant kontrol:
Fjernelse af Coban Lite
Suturfjernelse
Røntgen
Evt. ombandagering
Instruktion ved fysioterapeut
GOP
Anbefales flystrømpe eller anden kompressionsstrømpe i dagtid
Afbandagering
Klinisk kontrol
Stillingtagen til behov for evt. yderligere kontrol
Syndesmoseruptur:
Bandageres med Walker 8 uger
Uge 1-6 uden støtte
Uge 5-8 med ubelastede bevægeøvelser
Diabetes
Bandagering efter udskrivelse:
Aircast Walker (eller lignende) hele perioden
Coban Lite 3 uger. Aftages ved sårkontrol / badning
Kan efter 2 uger aftages mhp. badning og sårkontrol
Bandageringstid 10 uger
Mobilisering:
Uge 1-5:Ingen støtte
Uge 6-10: Støtte i Aircast Walker
Ambulant kontrol:
Uge 3
Fjernelse af Coban Lite
Suturfjernelse
Røntgen
Instruktion ved fysioterapeut (mhp. støtte efter 5. uge)
GOP
Anbefales flystrømpe eller anden kompressionsstrømpe i dagtid
Uge 6
Røntgen
Klinisk kontrol
Anbefales flystrømpe eller anden kompressionsstrømpe i dagtid
Røntgen
Klinisk kontrol
Stillingtagen til behov for evt. yderligere kontrol
Anbefales flystrømpe eller anden kompressionsstrømpe i dagtid
Fjernelse af osteosyntesemateriale
Foretages ikke rutinemæssigt.
Dette gælder også syndesmose-/syndesmodeseskruer.
Ved gener / behov kan egen læge henvise mhp. vurdering efter ca. 1 år.
Traume ansvarlig overlæge har ansvar for at implimenterer instruksen i afdelingen
Afdelingens kirurger skal kende og følge instruksen
Generelt henvises til AO Surgery Reference vedrørende kirurgisk metode, herunder adgange
https://www2.aofoundation.org/wps/portal/surgery?showPage=diagnosis&bone=Tibia&segment=Malleoli
Se i øvrigt traumatologisk hjemmeside http://osteosyntese.dk/ for oversigt og brugsvejledninger.