Femurfrakturer hos børn

Indhold

 

Formål

 

At opstille en udrednings- og behandlingsprocedure for femurfrakturer hos børn.

 

Målgrupper og anvendelsesområde

 

Herlev-Gentofte Hospital. Læger og sygeplejersker i Akutmodtagelserne, i Børne- og Ungemodtagelsen og i Afdeling for Børn og Unge. Læger i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi.

 

Frakturer hos børn som resultat af fysisk overgreb

 

Fysisk overgreb: Barnet/den unge påføres skader, der ikke er resultat af hændeligt uheld. Eksempler på skader: Blå mærker, bidemærker, sår, knoglebrud, brandsår, blødninger i hjernen og nethinden eller indre organer.

Der er en stor gruppe børn udsat for fysisk overgreb, hvor hospitalsvæsenet ikke får mistanke herom.

Skærpet opmærksomhed:

  • Manglende overensstemmelse mellem anamnese og kliniske fund.
  • Manglende eller inkonsistent anamnese.
  • De kliniske fund er påfaldende i forhold til barnets alder og/eller udviklingstrin.
  • Frakturer hos børn under 1 år - ”Those who don't cruise rarely bruise”
  • Forsinkelse i at søge lægehjælp.
  • Børn under 2 år har størst risiko for at blive udsat for overgreb.

Ved mistanke om fraktur eller anden skade som følge af fysisk overgreb, ved tvivlstilfælde, eller spørgsmål kontaktes:

Center for Socialpædiatri: Hverdage kl. 8.00-15.00: tlf. ###TELEFON###  
Øvrige tidspunkter via Pædiatrisk Flowmaster tlf. ###TELEFON### / Pædiatrisk bagvagt tlf. ###TELEFON###

Læs mere: Fysisk overgreb mod børn og unge eller mistanke herom, udredning og opfølgning (NBV)

 

Definitioner

 

I denne instruks omtales udelukkende femurskaftfrakturer hos børn. De defineres som akutte traumatiske frakturer af femurskaftet hos personer med åbne vækstskiver.

I denne vejledning omtales ikke epifysiolyse af caput femoris (SCFE), som visiteres akut til behandling hos børneortopædkirurgerne på Rigshospitalet, læs mere i Visitation af børn med mistanke om behandlingskrævende ortopædkirurgiske tilstande.

Ligeledes omtales ikke distale epifysiolyser, luksationer og patologiske frakturer.

 

Indledning

 

Femurfrakturer hos børn udgør under 2% af det samlede antal frakturer. Frakturerne ses i en bimodal fordeling hvor de hos yngre børn opstår som følge af relativt lav energi og hos ældre børn som følge af traumer med høj energi.

 

Klassifikation og diagnoser

 

AO-klassifikation:

  • 32-D Diaphyseal fractures
  • 33-M Distal metaphyseal fractures
  • 33-E Distal epiphyseal fractures

Diagnoser:

  • DS723     Fraktur af femurskaft
  • DS724     Fraktur af distale del af femur
  • DS724A   Fraktur af femurkondyl
  • DS724B   Interkondylær femurfraktur
  • DS724C   Suprakondylær femurfraktur
  • DS727     Multiple frakturer af femur

 

Diagnostik

 

Mistanken om femurfraktur bestyrkes af bevidnet fald, at barnet ikke vil støtte eller klinisk fejlstilling. Den primære diagnostik består af røntgenbilleder af hele femur i to planer. Ved mistanke om frakturer proksimalt i femur suppleres med optagelse af bækken og hofte inkl. Lauensteins projektion (frø stilling). Hos små børn med normalt røntgen af femur kan det være nødvendigt at udelukke fraktur i underbenet.

 

Behandling

 

Patienten indlægges i Afdeling for Børn og Unge (Forløbsbeskrivelse for børn med operationskrævende ortopædkirurgiske tilstande) og såfremt der den samme eller følgende dag kan anlægges hoftespica gips er det ikke nødvendigt med stræk af nogen art. I andre tilfælde kan der (efter konference med ort.kir. bagvagt og evt. en af traumesektionens børnespecialiserede læger) anlægges et horisontalt plasterstræk med en vægt passende til barnets størrelse.

Der anvendes som udgangspunkt ikke balanceret stræk / regnbuestræk som definitiv behandling.

Generelt set heler femur godt og der ses hyppigt en reaktiv længdevækst. Derfor tilstræbes en mindre forkortning af knoglen på 1-2cm. Forkortning større end 3 cm accepteres ikke. Rotation rettes ikke med væksten og accepteres derfor ikke.

I behandlingen af femurfrakturer hos børn er det ikke kun alder, men i høj grad også barnets størrelse (vægt), frakturmønster og sociale faktorer der guider det endelige valg af behandling.

Børn 0 til 2 måneder

Kan opstå som fødselsskade, fald (fra f.eks. puslebord eller forældres arme) eller fysisk overgreb (se ovenfor).

Behandles med semirigid bandage af crêpepapir som rulles om benet uden på en tubegrip og et tyndt lag polstervat i lag nok til at det bliver til et fast rør; yderst kan suppleres m. Coban. Frakturen heler på 2-3 uger og der er ikke behov for yderligere opfølgning efter heling er opnået.

Ambulant kontrol med røntgen efter 1 og 2 uger.

Børn 2 måneder til 3(4) år

Behandles som udgangspunkt med lukket reposition og anlæggelse af hoftespica gips i generel anæstesi på operationsgangen. Behandlingen skal udføres af læger med særligt kendskab til denne type af gips.

Stillingen kontrolleres peroperativt i gennemlysning og gipsen kan evt. kiles i samme ombæring ved behov.

Samlet bandagering er 4-6 uger. Der er behov for midlertidig kørestol til barnet.

Ambulant kontrol med røntgen efter 1, 2 og 4 uger, hos større børn kan behandlingen forlænges til 6 uger.

Gipsbehandling forudsætter at bruddet kan reponeres lukket til en tilfredsstillende stilling. Alternativt kan der anvenes fleksible marvsøm (TEN).

Børn (3)4 til 11 år

Behandles som udgangspunkt med fleksible marvsøm (TEN) da det stabiliserer frakturen initielt og tillader at barnet hurtigt udskrives og kan vende tilbage til dagligdagen med institution og skolegang.

Ambulant kontrol med røntgen efter 1, 2 og 6 uger, hos større børn kan der være grund til 8 ugers kontrol.

Fleksible marvsøm fjernes efter 6 - 12 mdr. afhængig af barnets alder og fraktur type. Ved åben reposition skal marvsømmene ikke fjernes før 12 måneder post operativt.

Udislocerede længdestabile frakturer kan fortsat behandles med hoftespica gips selv hos større børn.

Fleksible marvsøm bruges som udgangspunkt ikke ved en kanaldiameter på >10mm eller vægt over 50 kg eller længdeustabile frakturer. I de tilfælde kan en skinneosteosyntese eller sjældere en ekstern fiksator anvendes, det er dog en specialistvurdering- og opgave.

Børn over 12 år

Hos større børn kan femurfrakturen osteosynteres med rigidt marvsøm (OrthoPediatrics PediNail™ el. lign.) eller skinne og under særlige forhold ekstern fiksator.

 

Ansvar og organisering

 

Afsnitsansvarlige traumatologisk overlæge har ansvar implementering af denne vejledning

Uddannelsesansvarlig overlæge har ansvar for at informere om denne vejledning til nyansatte yngre læger

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

  1. John R, Sharma S, Raj GN, et al. Current Concepts in Paediatric Femoral Shaft Fractures. Open Orthop J 2017;11:353–68.
  2. Roaten JD, Kelly DM, Yellin JL, et al. Pediatric Femoral Shaft Fractures: A Multicenter Review of the AAOS Clinical Practice Guidelines before and after 2009. J Pediatr Orthop 2019;39:394–9. 
  3. Baldwin K, Pandya NK, Wolfgruber H, et al. Femur fractures in the pediatric population: Abuse or accidental trauma? Clin Orthop Relat Res 2011;469:798–804. 
  4. Hunter JB. Femoral shaft fractures in children. Injury 2005;36:86–93.
  5. Peter M. Waters, David L. Skaggs, John M. (Jack) Flynn CC-B. Rockwood and Wilkins’ fractures in children. 9th udg. Wolters Kluwer; 2019.
  6. Duffy S, Gelfer Y, Trompeter A, Clarke A, Monsell F. The clinical features, management options and complications of paediatric femoral fractures. Eur J Orthop Surg Traumatol. 2021 Jul;31(5):883-892.

 

Bilag

 

Ingen.