Anvendelse af PICO til knæalloplastik-patienter

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Baggrund

Seromdannelse samt sårinfektion er kirurgiske komplikationer hos alloplastik-patienter.

Infektioner medfører forlænget indlæggelse, flere interventioner og større ubehag for patienten.

Anvendelse af PICO har i en række studier vist at kunne reducere forekomsten af sårinfektioner samt seromdannelse.

Vi har i afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte Hospital derfor valgt, at der skal overvejes anvendelse af PICO til knæalloplastik-patienter ved forekomst af nedenstående risikofaktorer.

Formålet med denne instruks er at sikre ensartet forbrug af utensilier i forbindelse med brug af PICO vacuumpumpe samt at sundhedspersonalet håndterer PICO korrekt.

Hvilke patienter skal have PICO?

Patienter der får foretaget knæalloplastik er i risiko for sårkomplikationer.

Vores anbefaling er derfor, at hvis der forekommer risikofaktorer for sårkomplikationer (se nedenfor) skal PICO anvendes.

Som udgangspunkt er det patienter der har:

  • BMI > 35
  • > 75 år

Ved nedenstående risikofaktorer kan PICO overvejes:

  • Stort subcutant fedtlag
  • Diabetes mellitus
  • Komorbiditet
  • Aktiv ryger
  • Rheumatoid artrit
  • Tidl. komplikationer efter alloplastik

(Kilde: WUWHS consensus rapport om forebyggelse af komplikationer på lukkede incisioner, post OP, 2016)

Behandlingsansvar

PICO anlægges af OP personale, læger eller sygeplejersker.

Plejepersonalet i sengeafdelingen har ansvar for at pleje og observere forbinding samt pumpe mindst en gang i hver vagt.

Ved gennemsivning/blødning kontaktes læge.

Patienten kan mobiliseres frit når de behandles med PICO. Der kan udleveres informationspjece til patienten, som findes her  PICO patientvejledning.pdf

Tilbage til top

Definitioner

PICO er en forbinding til kirurgiske sår, hvor der etableres et 80 mmHg undertryk i forbindingen. Herved opsuges sårets ekssudat, der fordamper gennem forbindingen.

Karrene stimuleres til hurtigere angiogenese og serom og ødem reduceres.

Pumpen har en levetid på 7 dage.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Forberedelse

Vælg en PICO-bandage, der også dækker den omgivende hud, således at effekten af kapillærdannelsen og reducering af ødem også virker her. Jo større PICO-bandage des større væskehåndtering.

 

 Klargøring af sår og såromgivelser

  • Al behåring fjernes i det område hvor PICO og kantsikring kommer til at sidde, dvs. ca. 15 cm distalt for knæet og ca. 15 cm proximalt for knæet
  • Huden omkring såret renses og tørres

Sådan anvendes PICO til lukkede incisioner

  • PICO-bandagen placeres over såret uden at trække i den. Det sikres at sugehovedet vender op mod patientens ansigt ved længdeincision. Ved tværincision er der ingen præference.
  • Der skal tilstræbes et jævnt underlag. Dette kan evt. gøres ved at flytte bandagen lidt til den ene side. PICO-bandagen behøver ikke sidde centralt for at virke.
  • Ved mindre ujævnheder placeres dobbeltklæbende tape (Renasys Gel) på huden under klæbekanten af PICO-bandagen.
  • PICO-bandagen tilsluttes pumpen og aktiveres ved at trykke på den orange knap.
  • Kantfikseringsstrimlerne sættes rundt i kanten, dog uden at der overlappes på den hvide del af bandagen.
  • PICO skiftes hver 7. dag, hvis det vurderes, at der er behov for VAC-terapi i mere end de syv dage pumpen virker.

Billeder af mætningsgrad

Sådan håndteres PICO postoperativt

Når forbindingens kapacitet til at fordampe ekssudat fra såret er overskredet, skal forbindingen fjernes eller skiftes. Forbindingen vil typisk skulle skiftes 1 – 2 gange i ugen.

Det er tydeligt at se hvornår bandagen er mættet og skal skiftes. Ydermere er der en alarm på enheden, der fortæller hvis bandagen skal skiftes eller ikke kan holde tæt.

Skulle det være nødvendigt at se til såret, f.eks. ved mistanke om infektion, fascieruptur mv., løft da blidt på bandagen og fikser igen efterfølgende med film. Det kan være nødvendigt at skifte hele bandagen og fiksere påny.

Vi anbefaler at såret tilses hvis der efter postoperative dag 1 tilkommer ”snask” o.l. på forbindingen, og rutinemæssigt på 4./5. postoperative dag.

Hvis patienten udskrives med PICO, skal plejepersonalet instruere patienten i, hvordan patienten selv seponerer PICO i hjemmet. Kan patienten ikke selv håndtere seponering af PICO, skal der bestilles hjemmesygeplejerske til dette. Såret skal være tilset af læge mindst en gang i forløbet inden patienten udskrives.

 

PICO størrelser i sortiment i afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte Hospital:

###TABEL_1###

 

Quickguide til alarmforklaring

PICO-pumpen vil alarmere ved forskellige fejl eller utætheder.

Hvis PICO alarmerer, eller ikke fungerer kan du ofte løse problemet ved at følge instruktionerne i følgende:

Ved behov for yderligere assistance kan Smith-Nephews produktspecialist ###NAVN### kontaktes på mail ###EMAIL### eller på mobil ###TELEFON###.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

WUWHS consensus rapport om forebyggelse af komplikationer på lukkede incisioner, post OP, 2016

Tilbage til top

Bilag