At vejlede om ultralydsfund i den tidlige graviditet under normale og patologiske forhold.
Ultralydsskanning i tidlig graviditet bør foretages vaginalt og ideelt omfatte vurdering af:
· Uterus med undersøgelse af gestationssækkens størrelse og indhold. Såfremt der ikke findes gestationssæk skal endometriets tykkelse noteres.
· Adnexa mhp ekstrauterin graviditet, såfremt der ikke findes sikker intrauterin gestationssæk.
· Fri væske i fossa Douglasi
Ekkotom, sfærisk struktur omgivet af tyk hyperekkoisk dobbelt ring repræsenterende chorion. Ligger ofte excentrisk i forhold til midtlinien.
Gestationssækken måles ved gennemsnit af minimum 2 diametre af det ekkotomme område vinkelret på hinanden, optimalt medtages diameteren i tværplanet vinkelret herpå.
· GS ses fra dag 32-35 (uge 4+4-5+0)
· Når GS er 5 mm ses blommesæk
· Når GS er 8-10 mm ses fosterekko
· Når GS er 10 mm ses fosterhjerteblink
###TABEL_1###
Blommesækken ligger i gestationssækken og ses som en sfærisk ekkotom struktur.
Tilstedeværelse af intrauterint beliggende BS konfirmerer intrauterin graviditet.
BS konstateres fra dag 34-38 (uge 4+4-5+3)
Fosteret ses først som en hyperekkoisk lineær struktur i tæt relation til blommesækken. Fra uge 7-8 ses fosteret adskilt fra blommesækken.
CRL (= crown rump length) anvendes til datering fra uge 6+0 til uge 13+6. CRL måles i hvileposition i saggital plan, fra ydre kant af fosterets cephale pol til den ydre kant af fosterets caudale pol.
· Fosteret vokser ca. 1 mm/dag
· Fosterhjerteaktivitet ses sikkert når CRL > 6 mm
Gestationsalder bedømt ved ultralydsskanning er afhængig af målenøjagtighed og den anvendte formel ved opsætning af skanneren. DSOG’s føtalmedicinske gruppe anbefaler i sin biometri guideline fra 2019 Robinsons formel, modificeret af Fetal Medicine Foundation og DSOG. Denne modificerede formel ligger til grund for nedenstående tabel og er anvendt af alle scannere på afdeling G.
###TABEL_2###
Fra uge 14+2 anvendes hovedomfang til datering af fosteret.
Se venligst særskilt vejledning: Abortus imminens
De fleste ektopiske graviditeter er lokaliseret til salpinx. En tubar graviditet vil typisk ses beliggende i området mellem bækkenkarrene/ovariet og uterus eller evt i fossa Douglassi. Se efter:
1. Homogen ekkogen proces til siden, som kan adskilles fra ovariet (Blob sign)
2. Ekkogen ring med central opklaring (Bagel sign), evt flow subchorisk (ring of fire)
3. Foster ekstrauterint, med eller uden hjerteaktion
4. Blod og/eller koagler i fossa Douglassi
5. Oftest er kun første fund tilstede
Ultralydsfund som ses ved 10-20 % af ekstrauterine graviditeter. Ses som lille opklaring, typisk dårligt afgrænset, mangler den ekkorige ring, ligger ofte midt i kaviteten. Repræsenterer ikke nogen egentlig struktur, men blot blødning eller væske. Skyldes den ekstrauterine graviditets hormonpåvirkning af endometriet.
Ultralydsvurdering af uterinkaviteten med henblik på retineret væv bygger på midtlinieekkoets bredde og indholdets ekkogenicitet og heterogenicitet.
Følgende ultralydsfund øger mistanken om retineret væv
· Bredt endometrium
· Heterogent indhold
· Hyperekkogene foci
OBS: Den positive prædiktive værdi af disse scanningsfund efter abort og fødsel med henblik på påvisning af retineret væv og/eller forudsigelse af blødningsmængde og varighed er begrænset! Derimod giver fundet af en tom kavitet med slankt midtlinieekko god sikkerhed for, at der ikke er retineret væv. Diagnosen bør altså primært stilles på klinikken.
Ekspekterende holdning de første uger efter induceret eller spontan abort er hos asymptomatiske patienter med tilladelig blødning velbegrundet. Gerne indtil næste menstruration.
Denne vejledning omhandler kun ultralydsfund til og med første trimester (gestationsalder 12 uger) og beskæftiger sig ikke med prænataldiagnostik.
For yderligere diagnostik og behandling af spontan abort og ekstrauterin graviditet henvises til de relevante kliniske vejledninger.
Forfatter: Overlæge ###NAVN###
Reviewer: Overlæge ###NAVN###