Udredning, information og samtykke til fertilitetsbehandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At sikre at basal fertilitetsudredning foregår i overensstemmelse med klinikkens politik, mål og kravgrundlag i øvrigt.

At patienten/parret modtager adækvat information.

At patienten giver informeret samtykke til behandlingen.
 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

 Vejledningen henvender sig til læger, som deltager i:

  • Udredning af årsagssammenhænge til infertilitet.
  • Information og rådgivning til det infertile par.
  • Indhentning af informeret samtykke til behandlingen.

Tilbage til top

Definitioner

Den primære udredning og vejledning ved infertilitet bør udføres hos den praktiserende læge. Den mere specielle diagnostik og behandling foretages af speciallæger eller på specialafdeling.

 

Der er generel konsensus om, at udredning påbegyndes efter 1 års uhonoreret graviditetsønske medmindre, der er oplagte mulige forklaringer på kvindens eller parrets barnløshed. F.ex.: 

  • Amenoé/oligomenoré
  • Kendt kvindelig faktor (bilateral salpingektomeret, steriliseret)
  • Kendt mandlig sterilitet (vasektomi, kryopræserveret sæd forud for stråle- og kemoterapi)
  • Enlig kvinde eller lesbisk par

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Henvisning:

  • Henvisning skal foreligge inden kvinden fylder 40 år.
  • Inden henvisning til fertilitetsklinikken, bør der foreligge nedenstående basal udredning, som kan være med til at belyse årsagen til infertiliteten.
  • Fertilitetsklinikken skal vurdere forældreuegnethed dvs overveje kvindens/parrets evne til at drage omsorg for et kommende barn jvf Loven om Assisteret Reproduktion. Er der særlige forhold i så henseende, bør dette oplyses på henvisningen.
  • Henvisende læge skal desuden spørge ind til, om parret er beslægtede jvf Loven om Assisteret Reproduktion.
  • Efter modtagelse af henvisningen for barnløshed får kvinden/parret en indkaldelse (i E-boks) med tid til første lægesamtale. Samtidig udsendes i E-boks et screeningsskema til hhv. kvinden/manden for yderligere anamnestiske data, som bedes printet og udfyldt inden første lægesamtale i klinikken, eller returneret via "min sundhedsplatform".

 

UDREDNING AF KVINDEN:

1) Anamnese:

  • Cyklusregistrering (antal dage/interval = ovulationsbestemmelse) 
  • Gynækologiske anamnese:
    • underlivsinfektioner
    • konisatio
    • abdominal operationer
  • Obstetrisk anamnese:
    • evt. tidligere graviditetsforløb/fødsler
    • ekstrauterine graviditeter
    • aborter (spontane/provokerede)
  • Tidligere behandlinger for infertilitet og resultat af disse
  • Medicin
  • Misbrug (euforiserende stoffer)
  • KRAM faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) 

2) Objektiv undersøgelse

  • BMI
  • BT og puls
  • Gynækologisk undersøgelse, herunder
    • Chlamydiapodning (negativ podningssvar indenfor de sidste 6 måneder)
    • Cervixcytologi (seneste smear < 3 år)

​​3) Blodprøver:

  • Virusmarkører (analyseret på vævscertificeret laboratorium -RH eller Herlev- indenfor de sidste 2 år):
    • HIV-test (HIV 1-2)
    • Hepatitis B surface antigen (HBsAg)
    • Hepatitis B core antistoffer (HBcAb)
    • Hepatitis C (HCV antistof)​
  • Yderligere blodprøver på kvinden:
    • ​Rubella, (røde hunde). Hvis testen er negativ, anbefales vaccination, og forsøg på graviditet må tidligst ske en måned efter vaccinationen.
    • AMH
    • TSH, max 1 år gammel
    • TPO antistoffer, hvis TSH > 2,5.
    • Ved anovulation/ cyklus > 35 dage kan, efter lægelig vurdering, suppleres med:​
      • Prolaktin, androgenstatus, HbA1c, lipidstatus og proinsulin C peptid.

 

4) Thyroidea-screening af kvinden forud for fertilitetsbehandling

###TABEL_1###

 

 

5) Kompletterende undersøgelser på Fertilitetsklinikken

Uxor:

Transvaginal ultralydsscanning (2D evt. suppleret med 3D)

  • mhp. AFC og evt adnexpatologi (ovariecyste, endometriom, hydrosalpinx)

  • mhp evt uteruspatologi (fibromer/adenomyose/polyp/septum)

Hysterosalpingo Foam Sonografi (HyFoSy) (på indikation)

 

6) Evt. viderehenvisning mhp. undersøgelse af uterinkaviteten og salpinges

 

UDREDNING AF MANDEN:

1) Anamnese

  • Kryptorkisme, retrograd ejakulation, tidligere maligne sygdomme 
  • Har manden tidligere konciperet? Børn fra tidligere forhold.
  • Tidligere behandlinger for infertilitet og resultat af disse
  • Medicin
  • Misbrug (anaboliske steroider, euforiserende stoffer)
  • KRAM faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) 

2) Blodprøver

  • Virusmarkører (analyseret på vævscertificeret laboratorium- RH eller Herlev- indenfor de sidste 2 år):
    • HIV 1 & 2
    • HBsAg
    • Anti-HBc
    • Anti-HCV

3)  Sædanalyse

     

Indikation for mandlig udredning hos:

  • Mænd med azoospermi eller svær oligozoospermi med < 1 mill.spermatozoer/ml i råsæden.
  • Mænd med faldende sædkvalitet over flere prøver (kan være udtryk for CIS)
  • Mænd med oligozoospermi (<15 mill/ml i råsæden) med anamnese med retentio testis

 

Mandlig udredning omfatter henvisning til afdeling for vækst og reproduktion, RH mhp:

  • Ultralydsskanning af testes mhp. CIS (Carcinoma in situ)
  • Objektiv undersøgelse af genitalia
  • Hormonscreening "mandlig infertilitet"
  • Karyotype (Hos mænd med azoospermi, suppleres med undersøgelse for cystisk fibrose)

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Informationen inkluderer:

  1. Oplysning om behandlingsmetoden og virkning
  2. Mulige behandlingskomplikationer, risici og  bivirkninger
  3. Fertilitetsbehandlingens udsigt til at lykkes
  4. Livsstilsfaktorer, der kan have indflydelse på fertiliteten
  5. Ved behov, information om muligheder for brug af donorsæd og donoræg
  6. Information om adoption (Pjece findes i venteværelset)
  7. Alternativer til behandlingen
  8. Forskning i afdelingen

 

1. Oplysning om behandlingsmetoden (IUI eller IVF/ICSI) og virkning

Information til patienter til inseminationsbehandling:

Information til patienter, der skal i IVF behandling:

 

2. Mulige behandlingskomplikationer, risici og bivirkninger

Der informeres om mulige komplikationer og risici ved behandlingen, herunder særligt risikoen for overstimulation (OHSS), infektion, blødning, ekstrauterin graviditet og flerfoldsgraviditet.

Fertilitetsbehandling bør ikke forsøges, såfremt der er stor risiko for komplikationer til behandlingen, eller der er stor risiko for obstetriske komplikationer, hvis graviditet indtræder.


3. Udsigten til vellykket behandling

Graviditetschance er mange ting. Det, patienterne kommer efter, er at få et barn. Det er derfor ikke relevant at oplyse forekomst af positive graviditetstests, men alene "baby take home rate". Man må regne med, at ca. 70% af IVF-patienterne får et barn inden for det offentliges behandlingstilbud, dvs. 3 fuldførte behandlinger.

Chancen er påvirkelig af diverse faktorer, specielt kvindens alder. Statistisk reduceres graviditetschancen ret betydeligt og abortrisikoen øges med stigende alder hos kvinden,- specielt efter > 35-40 år. Parret bør gives en individuel information om chancen for graviditet.


4. Livsstilsfaktorer med indflydelse på fertiliteten

- Link til Fertilitetsklinikkens livsstilsanbefalinger findes under bilag, nederst på siden.

 

Hvis parret er fuldt fertile spiller ens livsstil en relativ beskeden rolle sammenlignet med et par med en eller flere infertilitetsfaktorer.

  • Medicin: kan have en uheldig indvirkning på fosteret. Dog gælder det for langt de fleste præparater, at man kun har begrænset viden om mulige påvirkninger af fosteret. Vi anbefaler derfor, at man tager mindst mulig medicin under behandlingen og graviditeten. Har patienten brug for medicin kan skift til andet præparat evt. komme på tale inden behandlingen. Har patienten brug for smertestillende medicin tilrådes at anvende paracetamol. NSAID præparater bør ikke anvendes under fertilitetsbehandlingen.

 

  • Rygning: mindsker kvindens frugtbarhed generelt. Det vil sige, at hun godt kan blive gravid, men det tager længere tid før det lykkedes. Implantationsraten er reduceret og ovariernes følsomhed for FSH er nedsat (kvinder der ryger har ofte brug for højere FSH dosis). Rygning øger desuden risikoen for tidlig spontan abort. Kvinder i offentlig fertilitetsbehandling har kun et begrænset antal behandlinger til rådighed, og derfor kan rygning være udslagsgivende for om graviditet opnås ! Børn (både drenge -og piger) født af rygere har en øget risiko for nedsat fertilitet. For manden spiller rygning en mindre rolle for fertiliteten, men tjære og cadmium i røgen har vist at ødelægge sædcellernes DNA. Passiv rygning øger risikoen for et kommende barn mht. vuggedød, luftvejssygdomme og allergi. Desuden bør han i solidaritet med kvinden ophøre/reducere rygningen.

 

  • Vægt/BMI: Overvægtige kvinder har påvirket fertilitet pga fedtvævets påvirkninger og forstyrrelser på hormonsystemet. Overvægt påvirker ikke kun chancen for at blive spontan gravid, men der ses også:
    • en øget risiko for at abortere
    • en øget risiko for gestationel diabetes
    • en øget risiko for trombeemboliske komplikationer
    • en øget risiko for hypertension
    • en øget risiko for kompliceret fødsel
    • under fertilitetsbehandlingen skal overvægtige kvinder ofte have flere hormoner
    • og aspirationen kan være mere kompliceret

 

Kvindens BMI skal derfor være < 35, inden fertilitetsbehandling påbegyndes.

 

  • Alkohol: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinden helt undlader at indtage alkohol, men det er der ikke videnskabeligt belæg for. Frem til ægoplægningen bør kvinden drikke så lidt som muligt og max 6 genstande om ugen. Herefter bør hun fortsat drikke så lidt som muligt, men max 3 genstande om ugen de første 12 uger af graviditeten. Et større forbrug øger risikoen for spontan abort. Manden bør max drikke 14 genstande om ugen. (Jfr.DSOG guideline SST´s nye materiale om alkohol, 2018)

 

  • Koffein: Kvinder, som forsøger at opnå graviditet, anbefales at drikke max 4 kopper kaffe dagligt. Koffein øger risikoen for spontan abort, så efter opnået graviditet anbefales at drikke så lidt om muligt og max 1 kop kaffe dagligt. 

 

  • Vitaminer/folinsyre: Det anbefales, at kvinden indtager 0,4 mg folsyre dagligt fra 3 måneder før behandlingen og til og med 12. graviditetsuge. Hvis kvinden tidligere har født eller aborteret et barn med misdannelser i hjernen eller rygmarven, selv haft neuralrørsdefekt eller hvor partneren har haft neuralrørsdefekt tilrådes det at tage 5 mg folsyre dagligt til 2 måneder henne i graviditeten. Det samme gælder, hvis hun indtager medicin mod epilepsi. Denne dosis folsyre skal ordineres af læge.

 

  • Motion: Indtil ægoplægningen kan pt. dyrke motion som vanligt, men under hensyntagen til forstørrede ovarier. De første 18 uger af graviditeten anbefales motionsformer som: Svømning, cykling og gåture. I denne periode øger andre former for aktivitet muligvis risikoen for spontan abort. Det anbefales derfor at undgå at belaste kroppen mere en vanligt og undgå hård fysisk træning som løb/jogging, boldspil, ketcherspil og fitness.

 

  • Sædkvaliteten: Det anbefales at undgå unaturlig opvarmning af testiklerne. (Men evidensen er tvivlsom).

 

  • Tilsætningsstoffer: Nyere forskning har vist, at mange tilsætningsstoffer bl.a phthalater som findes i kosmetik, plastvarer m.m kan have en hormonforstyrrende virkning på fostre (især testiklerne hos drengefostre med nedsat sædkvalitet tilfølge). Vi anbefaler derfor, at være forsigtig inden man anvender kosmetik, at vaske nyt tøj før brug, at læse varedeklarationen eller spørge på apoteket m.m

 

Information vedrørende behandlinger med donorsæd eller donoræg

Ved behov for anvendelse af doneret sæd informeres om:

- de forskellige donationsmuligheder,

- at der ved udvælgelse af donorer, er risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v.,

- at dette er søgt begrænset ved kun at anvende donorer, som har oplyst, at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres slægt, og hvor der af en læge er udspurgt nærmere for at belyse dette.

- at en arverisiko ikke er udelukket, trods disse forsigtighedsregler

- at donorer testes for leverbetændelse, syfilis, gonoré og chlamydia samt HIV. Man tester for HIV-antistof før nedfrysning af sæden. Man kan på den måde sikre sig, så langt det er muligt, mod smitte med HIV.

- for ægrecipientens vedkommende at graviditet og fødsel efter ægdonation indebærer en større risiko for præeklampsi, præterm fødsel, lav fødselsvægt, post partum-blødning og kejsersnit end graviditet og fødsel efter spontan undfangelse eller efter IVF-behandling med kvindens egne æg.

- for ægrecipientens vedkommende at når ægrecipienten er blevet gravid efter ægdonation, anbefales hun at påbegynde lavdosis aspirin (Acetysalicylsyre 150 mg til natten) fra 12. til 37. graviditetsuge.

- at det er vigtigt at melde tilbage til klinikken, hvis barnet mod forventning fejler noget ved fødslen eller i de første leveår. Hermed vil der blive taget stilling til, om donor fortsat kan anvendes. Det samme gælder, hvis de får at vide, at der kan være tale om smitteoverførsel.


Adoption, -Alternativ til kunstig befrugtning

Mulig alternativ til kunstig befrugtning er adoption. Man finder informationer på nettet: http://www.adoption.dk/

Socialcentrenes familieafdeling og de formidlende organisationer (fx Adoption Center i Århus, Danadopt i Birkerød og Adoptionskontoret i Nordborg) kan være behjælpelig med yderligere oplysninger.


 

Informeret samtykke til fertilitetsbehandling

Kvinden/parret underskriver relevante samtykkeerklæringer, inden behandlingen initieres.

  • Ved anvendelse af donorsæd fra ikke kendt donor til inseminations eller IVF behandling indhentes skriftligt samtykke fra kvinden eller parret.
  • Ved anvendelse af donorsæd fra en kendt donor indeholder samtykkeerklæringen information om de civilretlige virkninger af, at en kvinde eller et par modtager donerede sædceller i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning
  • Ved anvendelse af donoræg fra ikke kendt eller kendt donor til IVF behandling indhentes skriftligt samtykke dels fra donor og dels fra parret.

Øvrige samtykkeerklæringer indeholder underskrift på /samtykke til:

Udveksling af helbredsoplysninger:

  • Om Fertilitetsklinikken må udveksle helbredsoplysninger med pårørende
  • Om Fertilitetsklinikken må udveksle helbredsoplysninger med sundhedspersoner og myndigheder
  • Om Fertilitetsklinikken må sende udskrivningbrev til praktiserende læge eller speciallæge

Samtykke til assisteret reproduktion (IVF/ICSI/insemination)

  • At parret/kvinden er informeret om behandlingen og samtykker til denne.
  • At kvinden samtykker til at klinikken anvender beroligende og smertestillende medicin, uden medvirken af anæstesipersonale.
  • At parret/kvinden er informeret om muligheden for ved IVF, i tilfælde af fryseegnede embryoner, at nedfryse og senere optø og oplægge disse.
  • At manden i forholdet skal være far til barnet/børnene.
  • At manden samtykker til at hans nedfrosne sæd eller æg befrugtet med hans sæd, kan anvendes af partneren i tilfælde af hans død.
  • At mænd, der skal have udtaget sæd fra testiklen, samtykker til at klinikken anvender beroligende og smertestillende medicin, uden medvirken af anæstesipersonale.
  • At parret/kvinden har modtaget information om mulighed for at søge adoption

Medmoderskab

  • Hvis parret (gælder kun lesbiske) er i registreret parforhold og ønsker fælles forældremyndighed udfyldes medmoderskabserklæring.



Dokumentation for mundtlig og skriftlig information

Den til kvinden/parret givne information dokumenteres i journalen.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Teamledelsen har det overordnede ansvar for det faglige indhold af vejledningen.

Den enkelte læge har ansvar for at kende og følge vejledningen.

Forfatteren har ansvar for at vejledningen opdateres.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Akkrediteringsstandarder

Bilag