Transferering af friske og optøede embryoner

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen henvender sig til læger og sygeplejersker, der deltager i behandling med friske eller optøede ubefrugtede- eller befrugtede æg i Fertilitetsklinikken.

Instruksen beskriver:

  1. Definitioner

  2. Antal blastocyster til oplægning

  3. Lovgivning vedrørende nedfrysning/optøning af blastocyster

  4. Timing af frysning og optøning af oocytter, samt optøning og transferering af blastocyster

  5. Generelle overvejelser

  6. Administrativ instruks for, når en patient tilmelder sig FET-behandling og behandlingen initieres af en læge eller en sygeplejerske.

  7. Skemaer og vejledning til diverse fryseprotokoller til anvendelse af optøede embryoner, herunder vejledning til patienten:

  8. FET af blastocyst i modificeret naturlig cyklus 

  9. FET af blastocyst i FSH simuleret cyklus

  10. FET af blastocyst i E2 og progesteron-substitueret cyklus

  11. Dokumentation

  12. Proceduren under selve transfereringen af både friske og optøede blastocyster

 

Formål
At sikre, at anvendelse af friske eller frosne blastocyster, sker i overensstemmelse med klinikkens politik, mål og kravgrundlag i øvrigt.

Tilbage til top

 

 

Definitioner og Fremgangsmåde

Oocytter = Ubefrugtede æg

Embryoner = Befrugtede æg

Blastocyster = Befrugtede æg, som er dyrket i 5 eller 6 dage.

Optøede blastocyster = Befrugtede æg fra en tidligere ægudtagning, som er frosset og nu optøet mhp. oplægning. 

Kun befrugtede æg af acceptabel kvalitet er egnede til frysning, dvs. de vurderes at kunne tåle fryse/tø processen, og efterfølgende have potentiale for at give en graviditet.

Embryo-kvaliteten vurderes af laboratoriet. Om kriterierne for nedfrysningen henvises til laboratoriets retningslinier.

ET = Embryo Transferering = Oplægning af befrugtet æg i uterus.

Modificeret naturlig cyklus = Kvindens naturlige cyklus følges og der gives inj. Ovitrelle som ægløsningssprøjte, når ledende follikel er > 17 mm.

Naturlig cyklus = Som modificeret cyklus, blot uden Ovitrelle. Her times oplægningen ved hjælp af LH i urinen.

Substitueret cyklus = Slimhinden i uterus stimuleres med østradiol og progesteron mhp. at efterligne udviklingen i en naturlig cyklus.

 

2. Antal blastocyster til oplægning

Faglige retningslinjer og information til patienten.

Der foretages som hovedregel altid Single Embryo Transfer (SET).

På baggrund af en individuel læge-vurdering kan Double Embryo Transfer (DET) dog udføres, hvis graviditetschancen er betydeligt reduceret, dog ikke ved medicinsk kontraindikation for tvillingegraviditet.

Efter konisatio er risikoen for præterm fødsel fordoblet. Hos koniserede patienter foretages derfor altid SET. 

Lægen skal ved frigivelse eller ved opstart, under "siden sidst"-frasen i fertilitetsjournalen, notere antallet af planlagte embryoner til transferering - eller senest den dag kvinden sættes til transferering.

 

3. Lovgivning vedrørende nedfrysning/optøning af embryoner

  • Ved nedfrysning, skal der foreligge en underskrevet samtykkeerklæring fra parret/ eller kvinden ved enlig IVF-D. Dette samtykke underskrives i praksis før start på IVF-behandling.

  • Inden optøning, skal  der foreligge en underskrevet samtykkeerklæring fra parret. Dette gælder ikke for en enlig kvinde med donor. Samtykkeerklæringen skal underskrives i forbindelse med aktuelt behandlingsforsøg, ved personligt fremmøde eller via eboks.

  • Ifølge Lov om kunstig befrugtning må nedfrosne embryoner opbevares indtil den behandlede kvinde fylder 46 år.

 

Embryonerne skal destrueres:

  • Når kvinden fylder 46 år.

    • Hvis pt. ønsker at anvende embryoner/blastocyster herefter, kan dette ske ved at pt. flytter dem til et andet EU land, hvor der tillades længere opbevaringstid. Overflytningen skal ske før kvinden fylder 46 år. Pt. skal selv sørge for transporten og dække omkostninger til evt. yderligere test. Læs mere om det på Fertilitetsklinikkens hjemmeside - Praktisk information.

  • Hvis parret bliver separeret, skilt eller ophører med at leve sammen. Ved kvindepar og underskrevet medmor-erklæring kan den behandlede kvinde søge dispensation hos Styrelsen for Patientsikkerhed mhp. at anvende frosne blastocyster. Vi har eksempel på dette - og kvinden fik lov.

  • Hvis en kendt sæddonor ikke samtykker -eller tilbagekalder sit samtykke- til anvendelse af frosne embryoner

  • Hvis kvinden dør

  • Hvis partneren (behøver ikke være gift) dør, kan kvinden fortsat anvende de befrugtede æg, hvis partneren har givet sit skriftlige samtykke til dette.

 

Anvendelse af frosne embryoner før ny frisk cyklus.

Klinikken følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer om anvendelse af kryopræserverede embryoner før tilbud om ny frisk behandlingscyklus, dvs:

Frosne embryoner skal som hovedregel anvendes, før patienten kan starte en ny en frisk behandlingscyklus (Gældende fra 1/8-2018). Herved minimeres antallet af hormonstimulerede cykli.

4. Timing af frys, optøning af oocytter, samt optøning og transfering af embryoner

Frys:

  • Der fryses kun dag 5 og 6 (blastocyststadiet)

Optøning og transferering:

  • Blastocyster optøs og transfereres samme dag

    • Dette betyder at blastocyster transfereres

      • på 5. progesterondag i substitueret cyklus

      • 7 dage efter hCG-injektion i modificeret naturlig cyklus

      • 7 dage efter hCG injektionen i FSH-stimuleret cyklus.

  • Frosne oocytter optøs og fertiliseres, hvorefter de dyrkes til blastocyster inden transferering og evt. frys af overskydende velegnede blastocyster.


5. Generelle overvejelser

Endometriet

Hvis det er muligt, anbefales det at transferere optøede blastocyster i en cyklus, hvor endometriet er > 7 mm.

Pt. skal skannes af en læge 2.-3. cyklusdag i følgende tilfælde:

  • Historie med cystedannelse

  • > ½ år siden sidste skanning

  • Første FET efter en fødsel (mhp. barn nr 2 eller 3)

  • Første FET efter en evacuatio uteri (efter missed abortion)

  • FET efter en minihysteroskopi med indgreb.

  • FET efter totalfrys pga. risiko for OHSS

  • FET efter PGT-A

  • Ved blødning efter Provera eller P-piller

 

Generelt om FET i substitueret frysecyklus

Efter ultralydsskanning 2.-3. cyklusdag, startes med 6 mg østradiol dagligt fordelt på 2 doser (1 tbl. mane og 2 tbl. nocte).

  • Såfremt det ikke er første substituerede cyklus, og ovenstående forbehold ikke er gældende, må kvinden gerne selv opstarte med østradiolbehandling (6 eller 8 mg - se dosis fra forrige cyklus), og herefter møde til ultralydsskanning stimulationsdag 10-12.

Ved UL skanning på 10.-12. stimulationsdag, vurderes endometriets tykkelse, og at der ikke er follikelvækst. UL planlægges efter plads og/eller ugedag (ikke weekend):

  • Ved endometrium > 7 mm (optimalt) og trelaget, planlægges hvornår kvinden skal starte progesteron:

    • tbl Cyclogest 400 mg morgen og middag vaginalt samt tbl Cyklogest 400 mg rectalt nocte, eller

    • Vaginaltablet Lutinus 2 tbl. á 100 mg x 3 dgl vaginalt, eller 

    • Crinone gel 90 mg morgen og middag vaginalt samt Crinone gel 90 mg rectalt nocte

  • Kvinder med inflammatorisk tarmsygdom (Mb. Crohn/ colitis ulcerosa) skal ikke have rektal administration af progesteron. Alternativt kan anvendes inj. Prolutex 25 mg.

  • Hvis endometrium ikke udvikles tilfredsstillende (<6 mm), kan tbl Østradiol øges til 8 mg dgl (4 mg *2 dgl) og ny UL kontrol efter ca. 5 dage.

  • Evt. kan den perorale dosis af Østradiol 8 mg, suppleres med østrogenplaster (Evorel) 50-100 mcg. Plasteret skiftes vanligvis hver 2. dag og seponeres på transfereringsdagen.

 

Fortsat hormonbehandlig efter transferering i substitueret cyklus

Efter transferering fortsættes med uændret østradiol -og progesterondosis. 

Har kvinden fået suppleret den perorale østradioldosis med østrogenplaster, seponeres østrogenplasteret i forbindelse med transfereringen.

Ved positiv s-hCG fortsættes uændret med østradiol -og progesterondosis samt gives tid til grav. skanning ved GA 8 uger.

Herefter fortsætter kvinden med både østradiol og progesteron i uændret dosis til og med graviditetsuge 9+6.

 

Generelt om FET i modificeret naturlig cyklus

Alle med en regelmæssig cyklus (under 35 dage) kan behandles med en modificeret naturlig frysecyklus som alternativ til substitueret cyklus.

UL-skanning på 10.-12. cyklusdag, såfremt ovenstående kriterier for skanning cyklusdag 2-3 ikke er gældende og under hensynstagen til evt. kort cyklus.

HCG gives når ledende follikel er mindst 17 mm.

  • Blastocyster optøs og transfereres 7 dage efter hCG-injektionen(= samme ugedag som hCG).

Der skal, som hovedregel, ikke suppleres med progesteron i en modificeret naturlig frysecyklus.

 

6. Administrativ instruks, når en patient tilmelder sig FET-behandling.

  • Patienten tilmelder sig FET-behandling ved menstruation
  • Alle med en regelmæssig cyklus, under 35 dage, kan behandles i en modificeret naturlig frysecyklus, som alternativ til substitueret cyklus.

 

Administrativ sygeplejerske:

  • Kontrollerer planen i DMDC:

    • Sikrer sig at der er registreret embryoner/blastocyster i fryseren

    • BMI < 35

    • TSH max. 1 år gammel - ellers bestilles en ny

    • Smear max 3 år gammel - ellers får pt. taget en ny via egen læge

  • Pt. bookes til første UL-skanning hos en læge på 2.-3. cyklusdag:

    • Parret opfordres til begge at møde på første UL-dag mhp. underskrivelse af papirer. Alternativt kan en partner komme med til næste skanning eller underskrive via eboks.

  • Sygeplejersken lægger en seddel til en læge, som:

    • frigiver patienten til behandling og

    • opretter FET-cyklus i DMDC og

    • lægger relevant recept på serveren

Ved substitueret FET 2 - FET 3 etc. kan pt. evt. selv opstarte østradiolbehandling (6 eller 8 mg - se dosis fra forrige cyklus), og herefter møde til ultralydsskanning stimulationsdag 10-12, - under hensynstagen til nedenstående forbehold.

  • Ved start 10.-12 cyklusdag informeres kvinden om:

    • risiko for evt. aflysning af behandlingen ved fund af store cyster eller anden patologi. Der findes en standardfrase mhp. journalføring af ovenstående: "FET-starter selv".

    • BMI skal være < 35 (vægt ved opstart noteres).

    • Partner skal underskrive samtykket inden kvinden kommer til skanning på 10.-12 cyklusdag

Ved modificeret naturlig FET skannes evt. først på cyklusdag 10-12, - under hensynstagen til nedenstående forbehold og evt. kort cyklus.

 

Forbehold: Pt. skal skannes af en læge 2.-3. cyklusdag i følgende tilfælde:

  • Historie med cystedannelse

  • > ½ år siden sidste skanning

  • Første FET efter en fødsel (mhp. barn nr 2 eller 3)

  • Første FET efter en evacuatio uteri (efter missed abortion)

  • FET efter en minihysteroskopi med indgreb.

  • FET efter totalfrys pga. risiko for OHSS

  • FET efter PGT-A

  • Ved blødning efter Provera eller P-piller

Behandlingen kan opstartes af en sygeplejerske ved:

  • FET efter IVF/ICSI med negativ S-hCG

  • FET efter forudgående FET med negativ S-hCG

 

7. Skemaer og vejledning til diverse fryseprotokoller. 

  • FET Blastocyst i modificeret naturlig cyklus cyklus

  • FET Blastocyst i FSH-stimuleret cyklus

  • FET Blastocyst i E2 og Progesteron substitueret cyklus

Der holdes ikke pausemåned mellem FET-cykli.


 

8. FET af blastocyst i modificeret naturlig cyklus

  • Patienten møder til første UL på 2.-3. cyklusdag, til ultralydsskanning af ovarier og endometrie.

  • Punktet "Siden sidst" udfyldes

  • Patienten vejes

  • Endometriet skannes og findes max 4 mm tykt (hvis > 4 mm konfereres med en læge, eller pt. får tid til ny skanning dagen efter)

    • Endometriet fremstilles i fuld længde og måles vinkelret på det tykkeste sted.

    • Medtag den hvide kant i målingen

    • Mål et sted uden intrauterint væske/blod

    • Hvis der er problemer med at fremstille endometriet hentes en læge.

  • Ovarierne skannes mhp. evt cyste >10 mm eller anden patologi.

  • Patienten informeres om behandlingen og behandlingsskema udfyldes til patienten

  • Det kontrolleres at parret har givet/giver samtykke til optøning af frosne embryoner.

  • Der aftales ny UL-kontrol cd 10 (-12) (afhængigt af cykluslængde) og tiden bookes i SP

  • Det kontrolleres at .

    • en læge har frigivet patienten til behandling og oprettet FET-cyklus i DMDC og lagt relevant recept på serveren (Ovitrelle).

  • Behandlingsskemaet i DMDC opdateres.

 

UL 10.-12. cyklusdag mhp. ledende follikel

  • Hvis follikel > 17 mm gives hCG-injektion, og blastocyst-transferering planlægges 7 dage efter.

  • Ved ovulation aflyses cyklus.

 

Vejledning til parret den dag transfereringen planlægges

  • Kontrollér at der er underskrevet samtykke til tø

  • Dato og tidspunkt for ægløsningssprøjten (Ovitrelle 0,25 mg sc kl. 22)

  • Det er vigtigt at kvinden/parret tilrådes beskyttet samleje, da der er lille risiko for flerfoldsgraviditet.

  • Patienten opfordres til at møde med fyldt blære,

  • Selve transfereringen gennemgås

  • Skriftlig vejledning udleveres, påført dato og tidspunkt for fremmøde, samt dato for s-hCG ca.11 dage efter ET.

Oplægning af optøet blastocyst i modificeret naturlig cyklus - eller FSH stimuleret cyklus

  • Der skal normalt ikke gives efterbehandling i form af progesteron, når patienten er i sin naturlige ustimulerede cyklus, da ægløsningssprøjten bevirker, at den ledende follikel producerer tilstrækkeligt progesteron.

 

Vejledning til parret efter transfereringen

  • Ved behov, følges yderligere op på ovenstående skriftlige patientvejledning med hensyn til forholdsregler og levevis

  • Det er vigtigt, at kvinden/parret ikke har ubeskyttet samleje da der er lille risiko for flerfoldsgraviditet.

  • S-hCG: Dato, tidspunkt, mødested og svar for graviditetstest (Se-hCG) repeteres.

  • Det pointeres, at graviditetstesten også skal laves i tilfælde af startet menstruationsblødning.

  • Ved positiv S-hCG, aftales tid til ultralydsskanning 3-4 uger senere.

_____________________________________________________________________________________________

9. FET af blastocyst i FSH-stimuleret cyklus

Proceduren er som ved modificeret naturlig cyklus (Punkt 8), bortset fra at der stimuleres med FSH i lav dosis startende cyklusdag 2 eller 3.

Der gives ikke FSH på Ovitrelledagen.

Der gives ikke progesteron.

Oplægning af optøet blastocyst i modificeret naturlig cyklus - eller FSH-stimuleret cyklus.

_____________________________________________________________________________________________

 

10. FET af blastocyst i E2 og progesteron substitueret cyklus

###TABEL_1###

 

Første UL:

  • Patienten møder til første ultralydsskanning af ovarier og endometrie på 2. eller 3. blødningsdag (spontan blødning eller efter p-piller/Provera) 

  • Punktet "Siden sidst" udfyldes

  • Patienten vejes

  • Endometriet skannes og findes max 4 mm tykt (hvis > 4 mm konfereres med en læge, eller pt. får tid til ny skanning dagen efter)

    • Endometriet fremstilles i fuld længde og måles vinkelret på det tykkeste sted.

    • Medtag den hvide kant i målingen

    • Mål et sted uden intrauterint væske/blod

    • Hvis der er problemer med at fremstille endometriet hentes en læge.

  • Ovarierne skannes mhp. evt cyste > 10 mm eller anden patologi.

  • Patienten informeres om behandlingen og behandlingsskema udfyldes til patienten

    • Start tbl. Østradiol 6 mg dgl, fordelt med 2 mg. morgen og 4 mg aften. Kan give kvalme og hovedpine

  • Det kontrolleres at parret har givet/giver samtykke til optøning af frosne embryoner.

  • Det kontrolleres at en læge har frigivet patienten til behandling og oprettet FET-cyklus i DMDC og lagt relevant recept på serveren (østradiol og progesteron).

  • Der aftales ny UL-kontrol sd 10-12 og tiden bookes i SP

  • Behandlingsskemaet i DMDC opdateres

 

UL 10.-12. stimulationsdag mhp. endometrietykkelsen, og at der ikke er follikelvækst.

UL planlægges efter plads og/eller ugedag (ikke weekend):

  • Ved endometrium > 7 mm (optimalt) og trelaget, planlægges hvornår kvinden skal starte progesteron:

    • tbl Cyclogest 400 mg morgen og middag vaginalt samt tbl Cyklogest 400 mg rectalt nocte, eller

    • Vaginaltablet Lutinus 2 tbl. á 100 mg x 3 dgl vaginalt, eller 

    • Crinone gel 90 mg morgen og middag vaginalt samt Crinone gel 90 mg rectalt nocte

  • Kvinder med inflammatorisk tarmsygdom (Mb. Crohn/ colitis ulcerosa) skal ikke have rektal administration af progesteron. Alternativt kan anvendes inj. Prolutex 25 mg.

  • Hvis endometrium ikke udvikles tilfredsstillende (<6 mm), kan tbl Østradiol øges til 8 mg dgl (4 mg *2 dgl) og ny UL kontrol efter ca. 5 dage.

  • Evt. kan den perorale dosis af Østradiol 8 mg, suppleres med østrogenplaster (Evorel) 50-100 mcg. Plasteret skiftes vanligvis hver 2. dag og seponeres på transfereringsdagen.

  • Ved endometrium > 7 mm planlægges, hvornår pt. skal starte på progesteron.

  • Transferering planlægges til 5. progesterondag.

 

Vejledning til parret den dag transfereringen planlægges

  • Kontrollér at der er underskrevet samtykke til tø.

  • Dato og tidspunkt for ægoplægningen aftales.

  • Den videre behandling med Østradiol og start på progesteron aftales

  • Patienten opfordres til at møde med fyldt blære,

  • Selve transfereringen gennemgås.

  • Skriftlig vejledning udleveres, påført dato og mødetidspunkt for fremmøde, samt dato for S-hCG ca. 11 dage efter ET.

Oplægning af optøet blastocyst i substitueret cyklus

 

 

Vejledning til parret efter transfereringen

  • Ved behov, følges op på ovenstående skriftlige patientvejledning med hensyn til forholdsregler og levevis

  • Østradiol og progesteron fortsættes i samme dosis til graviditetstesten .

  • Evt. supplerende østrogenplaster seponeres i forbindelse med transfereringen.

  • Den fortsatte hormonbehandling, hvis graviditetstesten er positiv, gennemgås.

  • S-hCG: Dato, tidspunkt, mødested og svar for graviditetstest (s-hCG) repeteres.

  • Der informeres om, at blødning ikke altid kan forventes ved negativ test, da østradiol fastholder slimhinden i livmoderen.

  • Det pointeres, at graviditetstesten SKAL laves, også i tilfælde af startet menstruationsblødning: Ved positiv graviditetstest er det meget vigtigt at fortsætte Østradiol og progesteron.

  • Ved positiv S-hCG, aftales tid til ultralydsskanning 3-4 uger senere.

  • Østradiol og progesteron fortsættes til og med graviditetsuge 9+6.


 

11. Dokumentation

  • Behandlingsskema.

  • DMDC.

  • Samtykke til nedfrysning af befrugtede æg. Samtykket er givet ved start på IVF-behandling, hvor der også gives generelt samtykke til IVF-behandling.

  • Samtykke til behandling med optøede, befrugtede æg.

  • Både manden og partneren SKAL underskrive optøningserklæring, før transferering kan planlægges!

 

Vedrørende kommunikation til laboratoriet om transfereringen:

Laboratoriet finder selv data vedrørende transferering i SP og DMDC journalen.


12. Proceduren under selve transfereringen af både friske og optøede embryoner

Forberedelse

Sygeplejersken sikrer sig nødvendige instrumenter er på stuen:

  • Forskellige størrelser andenæbsspekler - gerne i varmeskabet

  • Klotang

  • Hegar-sæt

 

Opdækning af transfereringsbord

Fra varmeskab

  1. GU-sæt (eller sterilt afdækningsstykke + steril engangstampontang + sterile gazeservietter)

  2. Andenæbsspekel

  3. NaCl isot. 0,9 %, skyllevæske 150 ml

  4. Sterile gazeservietter

  5. Evt. klotang under bordet.

 

Udførelse

  1. Patienten møder med fuld blære

  2. Patienten/parret identificeres af læge og bioanalytiker/biolog.

  3. Bioanalytikeren fortæller om de befrugtede æg, og antal blastocyster til oplægning bekræftes.

  4. Hvis der er flere blastocyster end det aftalte til transferering, og disse er af god kvalitet, bliver de frosset eller videredyrket mhp. senere frysning.

  5. Patienten får besked i E-boks, om antallet af frosne blastocyster.

  6. Parret informeres om, at blastocysterne må opbevares indtil kvinden fylder 46 år, og herefter vil blive destrueret. Parret skal selv henvende sig inden da, hvis de ønsker at anvende blastocysterne. Begge skal underskrive papirerne før optøning

  7. Hvis pt. ønsker at anvende blastocyster efter udløbstiden, kan dette ske ved at pt. flytter dem til et andet EU land, hvor der tillades længere opbevaringstid. Overflytningen skal ske før udløbsgrænsen overskrides. Pt. skal selv sørge for transporten og dække omkostninger til evt. yderligere test. Læs mere om det på hjemmesiden- Praktisk information.

 

Selve transfereringen:

  1. Kvinden lejres i GU-leje og partner tilbydes stol tæt på lejet.

  2. Vaginalspekel (andenæb eller almindelige GU-instrumenter) placeres, og evt. afvaskes med NaCl isot. 0,9 % omkring portio.

  3. Yderkateter uden embryoner føres op i uterus, mens sygeplejersken abdominalskanner.

  4. Der gives besked til laboratoriet, når patienten er klar til transferering.

  5. Kvinden bekræfter korrekt navn og CPR nr på petriskålen indeholdende blastocysten som ses på skærmen.

  6. Ved ønske, kan blastocysten vises på skærmen.

  7. Bioanalytiker/biolog rækker herefter kateteret, indeholdende blastocysten gennem lugen til sygeplejersken, som giver det til lægen (ind over bordet) uden at berøre stemplet eller selve kateteret.

  8. Sygeplejersken foretager abdominal UL af uterus, imens lægen fører katetret gennem cervicalkanalen op i uterus, og blastocysten transfereres.

  9. Ved problemer med selve transfereringen, kan anvendes klotang eller hegar, evt. efter lokalbedøvelse med Scandonest Adrenalin.

  10. Kateteret returneres til bioanalytiker/biolog, med beskeden: "Der er transfereret".

  11. Bioanalytikeren kontrollerer i mikroskopet, at kateteret er tomt.

  12. Patienten bliver på lejet, indtil laboratoriet har givet melding om, at "kateteret er tomt."

  13. Hvis blastocysten er med retur transfereres på ny.

  14. Hvis kateteret er tomt, må patienten rejse sig.

  15. Parret kan gå hjem umiddelbart efter transfereringen.

 

Efter transfereringen af friske embryoner

  1. Sygeplejersken sikrer sig, at der ikke er behov for yderligere opfølgning på den mundtlige- og skriftlige patientvejledning (som blev givet på aspirationsdagen) med hensyn til forholdsregler, levevis og efterbehandling med progesteron. Det er vigtigt at fortsætte progesteronbehandlingen og møde til S-hCG, på trods af evt. startet blødning.

    Oplægning af friske befrugtede æg ved IVF behandling
  2. Sygeplejersken sikrer sig at pt. er informeret om dato, tidspunkt, mødested og svar for graviditetstest (Se-hCG). Ved positiv S-hCG vil der blive aftalt en tid til ultralydskanning af graviditeten 4 uger senere.

  3. Ved graviditetsskanningen er det muligt at vurdere, om gestationen er intrauterin, antal fostre og hjerteaktivitet. Hvis alt er normalt afsluttes patienten til videre kontrol via egen læge. Ved gemelli eller tvivl om fosterudviklingen aftales yderligere kotrol.

 

Efter transfereringen af frosne optøede embryoner:

Se den specifikke vejledning under de tidligere beskrevne senarier for oplægning af frosne embryoner.

 

Opfølgning

S-hCG bestilles efter skema i SP. "Påmind mig" registreres.

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

Teamledelsen har ansvaret for den faglige kvalitet af instruksen.

Forfatteren har ansvar for at instruksen opdateres.

Den enkelte sygeplejerske har ansvar for at kende og følge instruksen.

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Akkrediteringsstandarder

 

 

Bilag