Foreløbig VIP mhp snarlig revision
Genveje til indhold:
Autosomal recessiv arvelig hæmolytisk anæmi, der skyldes ændret syntese af hæmoglobin kæderne.
98 % af normalt hæmoglobin er hgb A, der består af 4 kæder (alfa2beta2). Såfremt der er fejl i syntesen forekommer klinisk anæmisymtomer i varierende grad. Paraklinisk ses mikrocytær, hypokrom anæmi med normal jern og ferritin samt øget LDH og lavere haptoglobin.
Hyppig forekomst i Kina, Indien, Sydøstasien og Mellemøsten.
Alfa kæderne syntetiseres udfra 2 loci på hvert af kromosom 16 og deletion af disse medfører:
Hyppig forekomst i middelhavslandene, især Grækenland, Italien og Spanien, men findes også i Afrika og Asien. 1-4 % af indvandrerbefolkningen i Danmark er heterozygot for ß-thalassæmi.
Betaglobin-syntese bestemmes af 2 genetiske loci, ét på hvert kromosom 11. Der er tale om punktmutationer, hvor der kendes over 200 forskellige, men sjældent deletioner.
β – Thalasæmia minor: (carrier, trait, heterozygot) Kun et loci har en mutation. Klinisk asymptomatisk. Let sænket eller normal Hgb-niveau. MCV < 78 fL, s-jern, ferritin, transferrin normale. Elektroforese: Hgb A2>3,5 %.
β-Thalassæmia intermedia: Mutation i en eller begge loci (>90% har i begge) med intermediær tilstand mellem ß-thalassemia major og minor. Mildere anæmi og færre symptomer end β-Thalassæmia major. Sjældent tranfusionskrævende (obs. ved infektion). MCV < 78 fL. nedsat MCH, normal MCHC. Hgb elektroforese: 60-90% Hgb F og 2-6 % Hgb A2 + Hgb A 10-30%. Hæmosiderose hyppig og kræver jernkeleringsbehandling
β- Thalassæmia major: Mutationer i begge loci. Svær transfusionskrævende hæmolytisk anæmi der starter i barndommen. Lider ofte af subfertilitet og kræver ofte ovulationsinduktion for at opnå graviditet. Klinisk: anæmi, splenomegali, knogledeformiteter, leversvigt, hjertesvigt og hæmosiderose (trods jernkeleringsbehandling). MCV < 78 fL, nedsat MCH, normal MCHC, normal s-jern, forhøjet ferritin og transferrin. Hgb elektroforese: 96% Hgb F, 2-6 % Hgb A2
Screening
Simpel screening: positiv ved nedsat Hgb, MCV (< 78 fL), samt normal ferritin α-/β-minor kan have normalt MCV og MCH.
Differential diagnoser: Andre hæmolytiske anæmier, bla. sfærocytose, eliptocytose, glukose-6-fosfat dehydrogenasemangel og seglcelleanæmi
Når MCV og MCH er lav skal JMA udelukkes og behandles til s-ferritien ≥ 30, da JMA giver falsk-negative elektroforese.
Diagnose
Indikation for DNA-undersøgelse: lav hgb, lav MCV og ferritin ≥ 30. α-thalassaemidiagnosen kan ikke stilles ved elektroforese.
Prænatal diagnose
Såfremt moderen har thalassæmia, undersøges barnefaderen med hgb. elektroforese og ved negativ resultat foretages ikke yderligere. Hvis begge forældre er heterozygote for thalassæmi, er risikoen 25 % for at fosteret er homozygot (thalassæmia major) og henvises til genetisk rådgivning i føtal medicinsk regi.
Her tilbydes parret invasiv diagnostik. Tilbydes også, hvis der ikke er mulighed for at undersøge barnefaderen.
Præimplantations diagnose
Kræver IVF/ICSI behandling, hvor 1-2 celler fra blastomere undersøges for thalassæmi og kun raske æg transferreres. (Ægsortering) Henvises til Rigshospitalets Fertilitets Klinik.
Prækonceptionel vurdering
Der er stigende andel af kvinder med transfusionskrævende thalassæmier, der opnår graviditet i dag. De multiple blodtransfusioner medfører hæmosiderose, risiko for alloimmunisering og transfusionsoverførte sygdomme.
Vurdering og håndtering under graviditet
Intrapartum
Kan føde vaginalt på fødegangen med aktiv indsats for at hindre postpartum blødning. Epiduralblokade, spinalanæstesi, sectio, vacuum på vanlige indikationer.
Post partum
Kvinder med jernmangel og hæmoglobinopati skal behandles med jern til ferritin >30 mg/L
Arvelig autosomal recessiv kronisk hæmolytisk anæmi forårsaget af abnorme hæmoglobinvarianter: hgb SS, hgb SC, hgb Sß+, hgb Sß0
SCA med α-thalassemi: SS α-thalassemi
SCA med forhøjet føtal hgb: hgb SS+F i erythrocytterne
Karakteriseres ved seglceller i blodet, hæmolyse og udtalt thrombosetendens
Der fødes i verden 156.000 børn årligt med seglcellesygdom, heraf 130.000 i Afrika.
Det kliniske billede er umådeligt varierende.
Der ses multiorganpåvirkning. Alle har anæmi: nedsat Hgb oftest mellem 3,5 – 5,5 mmol/l.
Seglcellekriser: recidiverende periostale smerter: lange knogler, columna, thorax, disse kriser udløses af stress, dehydrering, infektion, alkohol indtagelse, kulde og hypoxi. Varighed: få dage men op til 4 til 10 dage er beskrevet.
Gennem de sidste 30 år er der flere og flere kvinder med SCA som kan blive gravide takket været behandling med transfusioner, hydroxyurea, og behandling af infektioner.
Graviditetens påvirkning af seglcellesygdom:
Seglcelleanæmis påvirkning af graviditet:
Elektroforese. Påvisning af abnorm hgb SS, hgb SC, hgb Sß+, hgb Sß0, SCA med α-thalassemi: SS α-thalassemi, SCA med forhøjet føtal hgb: hgb SS+F. Vanligvis har de fleste kvinder fået stillet diagnose før graviditet.
Elektroforese: en analysemetode, der benyttes til at adskille forskellige molekyler fra hinanden baseret på deres (eller nogle hjælpemolekylers) elektriske egenskaber samt f.eks. størrelse og form.
Behandling: opgave for hæmatologisk speciallæge som består i:
Håndtering af smertefulde SCA kriser under graviditet:
Andre akutte komplikationer
Acute Chest Syndrom:
Disse kvinder er heterozygote for Hgb S. Der er rigelige mængder HgbA og mængde af HgbS er ca 30%. De er næsten asymptomatiske og kan gennemføre en graviditet. De har ikke øget risiko for abort, perinatal mortalitet, præeklampsi eller lav vægt.
Der er øget risiko for asymptomatiske bakteriuri, mulig øget risiko for: UVI, hæmaturi, renal papillær nekrose og hypostenuri.
Øvrige links