Formålet med denne instruks er at sikre at mødre og børn med specielle ammebehov får fyldstgørende vejledning således at etablering og vedligeholdelse af amning får de bedste vilkår.
Instruksen omfatter læger, jordemødre, sygeplejersker og sosu-assistenter, der varetager forløbet for barselskvinder med specielle ammebehov.
Normale fuldbårne børn skal have lov til at være selvregulerende i forhold til deres ernæring. De har som udgangspunkt ikke brug for tilskud, men ubegrænset adgang til brystet.
I nogle til fælde kan der være særlige behov, der gør, at der skal gives tilskud. Førstevalg er altid udmalket modermælk; alternativt modermælkserstatning.
Er der behov for at give tilskud til et barn, gives dette på bæger eller lact-aid. Hvis barnet ikke kan sutte på mors bryst kan fingerfeeding anvendes.
Behovet for tilskud vurderes af plejepersonalet evt. i samarbejde med pædiater. Det er vigtigt at personalet og pædiater er enige om den videre amme/ernæringsplan, hvis der er specielle problemer med amning/ernæring, Personalet skal, hvis muligt, være tilstede under amningen, så længe der er behov for det.
Er der problemer med amningen, kræver det et stort overskud hos mor. Vær derfor opmærksom på uopfordret at hjælpe med andre praktiske gøremål. Det er en god idé at tilbyde far/partner overnatning udover 2½ døgn.
Ammeproblemer tilstræbes at være løst inden udskrivelsen. Udskrives kvinden, på trods af ammeproblemer, kan der laves et ambulant forløb i barselsambulatoriet. Sundhedsplejersken kan kontaktes ved mors samtykke.
Utilstrækkelig stimulation af mælkeproduktionen
Understimulering af brystet kan opstå af forskellige årsager.
Hvis barnet:
Der forsøges med hyppig amning, minimum 8 gange i døgnet. Det er vigtig at barnet kan sutte effektivt ellers skal der suppleres med el-stimulation. jvf. vejledning om Udmalkning
Børn med fysiologisk gulsot
Hvad enten gulsoten er behandlingskrævende eller ej, tilrådes hyppig amning minimum 8 gange i døgnet. Det kan evt. være nødvendigt at vække barnet til måltiderne og supplere med tilskud. Udmalket modermælk er 1. prioritet, alternativt modermælkserstatning. Tilskuddet kan med fordel gives ved hjælp af ammesugerør ( lact aid ).
Hvis barnet skal have lysbehandling skal der være ekstra opmærksomhed på barnets trivselstegn. Dette includerer at barnet skal vejes inden lysbehandlingen startes og herefter dagligt. Jvf. pædiatrisk vejledning Lysbehandling - sygepleje
Early feeding
Nogle børn vil have behov for early feeding som profylakse mod lavt blodsukker. Følgende grupper vil være disponeret for hypoglycæmi:
Jvf. pædiatrisk instruks Hypoglykæmi - neonatal
Er der ordineret early feeding, skal personalet sikre sig, at mor og barn får de bedste betingelser for at etablere/opretholde amningen
Dette gøres ved:
Senpræmature børn
Børn født fra fulde 35 uger til og med 36 fulde uger er en speciel sårbar gruppe af børn, der varierer meget i modenheds grad. Disse børn har en større risiko for hypoglycæmi, hypotermi, gulsot, dehydrering, trivselsproblemer samt genindlæggelser og en mislykket amning.
Jvf Vejledning om Amning af senpræmature børn på Barselsafsnit G101/G102
Adskillelse af mor og barn
Hvis mor og barn er blevet adskilt efter fødslen, fx. ved svær præeklampsi eller postoperative komplikationer, kan det være nødvendigt at give barnet tilskud, udmalket modermælk er 1. prioritet, alternativt modermælkserstatning. Mor skal opmuntres til stimulation af mælkeproduktionen, helst 6 timer efter fødslen - og senest 12 timer efter fødslen.
Der skal aftales med den enkelte kvinde - afhængig af hendes tilstand, ressourcer og ønsker - hvordan, hvornår og hvor ofte, der skal stimuleres. jvf Vejledning om Udmalkning
Børn indlagt på E110
Børn indlagt til observation/behandling på E110 er ofte ikke i stand til selv at sutte hos mor eller stimulere mælkeproduktionen tilstrækkelig. Hvis barnet overflyttes til E 110 lige efter fødslen, bør mor derfor starte stimulation af mælkeproduktion helst 6 timer, senest 12 timer, efter fødslen.
Der skal aftales med den enkelte kvinde - afhængig af hendes tilstand, ressourcer og ønsker - hvordan, hvornår og hvor ofte, der skal stimuleres.
Hvis mor er indlagt på G101/102 varetages information og vejledning om stimulation/udmalkning af personalet på G101/102.
Mødrene skal opfordres til at stimulere/udmalke på E110 i så tæt kontakt med deres børn som muligt, for at fremme mælkeproduktionen.
jvf. Vejledning om Udmalkning
Gemelli
Børnene tilbydes ubegrænset adgang til brystet. Vær opmærksom på at børnenes ernæringsbehov ikke behøver at være ens.
Far/partner tilbydes medindlæggelse under hele forløbet.
Målet er dog stereo-amning inden udskrivelsen, hvis mor ønsker dette.
Brystopererede kvinder
Der skelnes her mellem kvinder, der er blevet brystreduceret, og kvinder, der er blevet brystimplanteret.
Brystreduktion
En stor del af de brystreducerede kvinder får ikke etableret en fuld amning, men de fleste kan etablere en amning i en eller anden grad. Personalet skal udvise en positiv holdning til ammeetableringen, men skal også være realistiske i vejledningen til kvinden. Kvindens forventninger bør allerede have været drøftet grundigt med hende i graviditeten, helst ved en ammekonsultation.
Vær opmærksom på barnets trivselstegn. Barnet skal vejes 3. levedag eller inden udskrivelsen.
Der må ikke overstimuleres med malkemaskine, men gerne udmalkes.
Brystimplantater
Kvinden har sædvanligvis ingen problemer med amning/mælkeproduktion. Brysterne kan muligvis have mindre lagerkapacitet, så kvinden kan forvente at skulle amme hyppigere.
Børn med læbe-ganespalte
Hvis barnet har ganespalte, fraråder sundhedsplejerskekonsulenterne i læbe-ganespalte-plejen fuld amning, da disse børn ikke kan danne tilstrækkelig vakuum.
Mor opfordres til at malke ud og give sin mælk på flaske evt. med specialsut.
Barnet betragtes behovsmæssigt som et rask barn og er derfor selvregulerende.
Hvis barnet udelukkende har en læbespalte, kan det som regel ammes.
Sundhedsplejersken med speciale i læbe-ganespalte kontaktes hurtigst muligt efter fødslen mhp. besøg mens kvinden er indlagt på barselafdelingen.
Børn med Down’s syndrom
Vær ekstra opmærksom på disse børn, da de kan have svært ved at svøbe om vorten og danne vakuum. Amningen bliver også besværliggjort da disse børn trækker vejret gennem munden.
Det kan være en hjælp at stimulere sutterefleksen ved at massere blidt på papilla incisiva i overmunden. Da gribe- og sutterefleksen er tæt forbundet kan sutterefleksen ligeledes stimuleres via griberefleksen.
Vær opnærksom på om barnet får mad nok. Barnet skal vejes 3. levedag eller før udskrivelsen.
Flaskeernæring
En kvindes beslutning om ikke at amme skal respekteres og hun skal støttes i sit valg. Beslutningen bør være drøftet med kvinden i graviditeten.
Kvinden skal instrueres i flaskeernæring og hygiejne. Patientvejledning: 'Flaskeernæring til børn' udleveres til kvinden. Kvinden vejledes i den forbindelse i hvordan barnets grundlæggende behov for sin mor tilgodeses f. eks. hud mod hud kontakt.
Barnet betragtes behovsmæssigt som et raskt barn og er derfor selvregulerende.
Afbrydelse af amning
Kvinden skal evt. sættes i Dostinex-behandling, se instruks: Laktationshæmning med mindre kvindens mælkemængde er så lille, at det ikke skønnes nødvendigt. Det kan af og til være nødvendigt med en enkelt udmalkning i forbindelse med Dostinex-behandling. Det kan være en hjælp for kvinden med en tætsiddende BH.