Sen afnavling

Formål

Baggrund

Afnavling er en aktiv procedure, der skiller mor og barn efter fødslen, og dermed en del af fødselshjælpen ved alle fødsler.

I 2008 forelå en række randomiserede studier, som pegede på, at barnet fik gavn af sen afnavling, og dette derfor burde tilgodeses

Hvor man tidligere som fødestedets kvalitetskontrol havde anbefalet umiddelbar afnavling for at få valide navlesnors-pH i arterie og veneblod, havde man nu påvist, at disse prøver kunne tages på den intakte og stadig pulserende navlesnor. Og hvor navleblodsbankerne tidligere anbefalede hurtig afnavling for at få tilstrækkelig mængde stamceller, kan der idag udhentes stamceller efter senere afnavling. På det meget præmature barn var det i en lille randomiseret undersøgelse vist, at malkning af navlesnoren kan nedsætte komplikationer som transfusionsbehov og intraventrikulær blødning. Anbefaling om afnavling blev i 2010 vedtaget på Sandbjerg med en forsigtig rekommandation ud fra eksisterende evidens, og med forskellige rekommandationer for forskellige gestationsaldre.

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen omfatter læger, jordemødre samt social- og sundhedsassistenter.

Tilbage til top

Definitioner

Der er ingen internationale definitioner for afnavling.

Sen afnavling, defineres forskelligt fra 30-300 sek. (eller ophørt pulsation)

Tidlig afnavling, defineres forskelligt fra 0-60 sek.

Malkning af navlesnoren, en metode, der kan bruges på den endnu intakte navlesnor eller efter afnavling, hvor barnet får den lange del af navlesnoren med sig, og der malkes af den, der modtager barnet. Malkning defineres forskelligt som 2, 3 eller 4 strøg i hele snorens længde mod barnet og indenfor det første minut efter fødslen.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Fysiologi

Sen afnavling er i flere studier fundet at øge barnets hæmoglobin og hæmatokrit, der tyder på øget transfusion fra placenta til barn. Ved terminen er ca. 33% af det føtale-placentare kredsløbs blodvolumen i placenta og 66% i fosteret. Hvis navlesnoren klippes lige efter fødslen, vil ca. 33% af blodvolumenet forblive i placenta, men hvis navlesnoren klippes efter et minut, vil kun 20 % forblive i placenta og efter 3-5 min ca. 13%. Hos et barn, der vejer 3600 g og er født til termin, svarer 33% til ca. 100 ml blod, der forbliver i placenta ved umiddelbar afnavling. Ved sen afnavling efter et minut er det ca. 61 ml og efter 3-5 min ca. 40 ml tilbage i placenta

Præmature børn ≤ 36+6

Sen afnavling minimum 60 sek. anbefales generelt til alle præterme børn med samtidig forsigtig stimulation af barnet. Barnet skal kunne holdes varmt, f.eks via øget rumtemperatur (23-25 C), med strålevarme og plastic svøb.

Hvor det er uforeneligt med sen afnavling under genoplivning hos det præterme barn, kan navlesnoren malkes med positiv effekt på barnets hæmodynamik og hæmatologiske forhold.

Mature børn ≥37+0

Sen afnavling minimum 60 sek. anbefales til alle børn født til termin, også børn født ved sectio. Ved den ukomplicerede graviditet og vaginale fødsel anbefales 180 sek. afventen før afnavling. Hvis forældrene ønsker det, kan der afventes ophør af pulsation i navlesnoren før afnavling.

Lejring af barnet (født til termin) på mors mave frem for på niveau med lejet har ikke klinisk betydning for mængden af overført blod, hvorfor lejring af barnet på mors mave så vidt muligt bør foretrækkes.

Lotusfødsler

Fødende, der ønsker lotusfødsler og spørger ind til placentatransfusionens varighed, kan informeres om, at den mest betydningsfulde transfusion sker inden for de første 3 minutter. De bør støttes i deres ønske, hvis de fastholder det, da der ikke er evidens for at fraråde den meget sene afnavling.

Navlesnorsblodprøver

Navlesnorsblodprøver for blodgasser og syrebaseværdier tages ved ukomplicerede fødsler på intakt navlesnor straks efter fødslen, frem for at vente til efter afnavling. Det anbefales at man aftaler, hvem der tager blodprøver og hvem der stimulerer barnet. Læs nærmere om navlesnorsblodprøver i VIP: Navlesnors-pH.

Information til forældrene

Da sen afnavling og malkning af navlesnoren giver let øget risiko for gulsot, som kræver lysbehandling, særligt hos børn født tæt på eller til termin, skal forældrene kende til tegn herpå og handling.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Fremgår af ovenstående.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag