Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål

At skabe tillid og tryghed.
At patient og pårørende oplever at have modtaget tilfredsstillende information om sygdomsstatus, de palliative faser og om mulighederne for palliativ behandling. At patient og pårørende får mulighed for at beskrive deres syn på/oplevelse af sygdommen.
At afdække patient og pårørendes behov for støtte og vejledning samt evt. hjælpeforanstaltninger. Det afklarers også om der er særlige ønsker for ”den sidste tid”.

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen gælder for sundhedspersonale der deltager i behandling og pleje af patienter i det palliative forløb.

Definitioner

Tidlig palliativ fase: Måneder til år. Livsforlængende specifik behandling

Sen palliativ fase: Uger til måneder. Lindrende sygdomsspecifik behandling, hvor behandling af f.eks. UVI, pneumoni mm kan være rimelig, men hvor genoplivningsforsøg ofte ikke vil være relevant.

Sidste fase: Timer til dage, hvor patienten er uafvendeligt døende. Patienten er uafvendeligt døende. Vanlig medicin seponeres - evt. ”palliativ terminalpakke” ordineres (standardpakke). Væsketilførsel minimeres, for at undgå komplikationer i forbindelse med overhydrering.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Lovgivning

Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger i henhold til sundhedslovens § 16, stk. 1 og 2. Patienter har også ret til at frabede sig information, jf. lovens § 16, stk. 2.

Tidspunkt for samtaler

Der tilbydes familiesamtale/tværfaglig samtale med patient og pårørende i forbindelse med, at der tilbydes åben indlæggelse på afdelingen for Kvindesygdomme, Sengeafsnit 1. Hvis åben indlæggelse etableres via ambulatoriet, tilbydes samtalen første gang patienten indlægges.

Der tilbydes opfølgende samtaler ved markante ændringer i patientens tilstand/overgang fra én fase til en anden eller hvis patient og pårørende ønsker det.

Deltagere i samtalen

Patienten og de pårørende, som patienten ønsker at have med samt læge (PAL) og sygeplejerske med særlig erfaring indenfor det gynækologisk-onkologiske område. Hvis PAL ikke er tilgægelig kan en anden læge gennemføre samtalen evt. med supervison/kontakt til PAL.

Personalekvalifikationer

Personalet skal have erfaring med kommunikation til alvorligt syge patienter eller have fået oplæring/supervision af erfaren kollega.

Samtalens forløb

Husk at patienter og pårørende er på ”fremmed grund”, når de er på hospitalet. Familie og pårørende er oftest patientens vigtigste mentale støtte. Pårørendes behov er også vigtige. Patienter og pårørende har ofte spekuleret over tabubelagte emner som ”ønsker for den sidste tid” mm, det vil derfor ofte være en lettelse for dem, at der spørges til det.
”En delt sorg er en halv sorg.” ”Mennesker dør, som de har levet”.
Der tilrettelægges et indbydende og roligt samtalemiljø. Samtaler foregår uden medpatienters tilstedeværelse. Samtaler foregår uden forstyrrelse af telefon.
Plejepersonalet vurderer behov for tolk. Kun i nødstilfælde kan pårørende anvendes som tolk.
Informationer gives – og spørgsmål stilles - med respekt for den enkelte patients ønsker og behov.
Patient og pårørende informeres i et klart og forståeligt sprog. Tegninger kan anvendes til at illustrere de vigtigste oplysninger.

Indhold

Fortælle at helbredelse ikke er mulig samt oplyse om mulighederne for palliativ/symptomlindende behandling.
Afklare gensidige forventninger til aktivitetsniveau – incl ernæring, genoplivning og intensiv behandling i nuværende fase
Afklare patientens og de pårørendes syn på/oplevelse af sygdommen – incl afdække særlige ønsker og behov.
Oplyse om muligheden for samtaler efter behov.
Forklare, at aktiv livsforlængende behandling (herunder forsøg på genoplivning ved hjertestop samt intensiv terapi) på et tidspunkt vil være udsigtsløs, og at man omkring dette tidspunkt vil drøfte det med patient og nærmeste pårørende, så situationen er afklaret.
Oplyse om muligheder for støtte fra f.eks. fysioterapeut, diætist, Kræftens Bekæmpelse, præst, KIU mm
Oplyse om mulighed for åben indlæggelse, plejeorlov, palliativt team, hospice og udkørende team, terminaltilskud mm.
Afklare om patienten har et livstestamente
Afklare evt. særlige ønsker for ”den sidste tid” (incl hvor ønsker patienten at dø)

Under samtalen skal lægen og sygeplejersken

Vise medmenneskelighed og tage udgangspunkt i patientens situation hér og nu.
Lade patienten bestemme tempoet, og svare på de spørgsmål, patient og pårørende stiller
Observere patientens verbale og nonverbale reaktioner og give sig tid til at lytte, hjælpe og trøste, og fortælle patienten, om der er noget, hun selv kan gøre
Sikre, at patienten har forstået den information, der er givet under samtalen og eventuelt gentager i form af resumé, samt evt. aftale tid til opfølgende samtale

Referat af samtaler

Efter samtalen udfærdiges et referat på samtalenotat i SP. I SP dokumenteres endvidere beslutninger omkring behandlingsniveau og andre beslutninger vedr. behandling. Såfremt der aftales at der ikke er indikation for forsøg på genoplivning eller intensiv behandling skal dette journalføres entydigt under behandlingsniveau og i notat kan den der dokumenteres med "Minus EHM; Minus ITA".

Evaluering af samtale

Efter vanskelige samtaler, evaluerer lægen og sygeplejersken samtalen med henblik på, hvordan det gik, samt på hvilke områder samtalen skal følges op.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Klinikledelsen er ansvarlig for at vejledningen er implementeret. Læger, sygeplejersker og SoSu-assistenter der deltager i behandling og pleje af patienter der er i et palliativt forløb, er ansvarlige for at følge vejledningen.

Tilbage til top