Minihysteroskopi i Fertilitetsklinikken

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

 Læger og sygeplejersker, der udfører minihysteroskopi på Gynækologisk Obstetrisk afd G, Reproduktionsmedicinsk klinik, Herlev Universitetshospital.

Undersøgelsen udføres af en gynækolog eller anden læge, der er oplært. Der assisteres af to sygeplejersker, der er oplært i minihysteroskopi.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

 Indikationer for minihysteroskopi

Udredning før og under behandling i Fertilitetsklinikken, herunder:

  • Uforklaret barnløshed
  • Mistanke om forandringer i uterus, set ved ultralydsscanning (polyp, fibrom, sammenvoksninger, septum)
  • Abortus habitualis
  • Retineret væv efter missed abortion
  • Blødningsforstyrrelser (polyp, tumor, endometriecancer)
  • Priming af endometriet i forbindelse med fertilitetsbehandling
  • Forsvunden IUD

Kontraindikationer for minihysteroskopi

  • Graviditet
  • Endoparametritis
  • Menstruation

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Forberedelse af patienten før undersøgelsen

Informeres mundtligt og skriftligt om undersøgelsen og skriftlig information udleveres: https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-15833/minihysteroskopi-en-kikkertundersoegelse-af-livmoderhulen.pdf

Præmedicin: Informeres om at tage smertestillende (Tabl.Paracetamol 1 g + Tabl. Ibuprofen 400 mg) hjemmefra

Efter behov laves graviditetstest

 

Smertebehandling under undersøgelsen - kun ved særligt behov

Der anlægges paracervicalblokade med 2 ampuller Scandonest-Adrenalin

Meget sjældent, kan der gives Alfentanyl 0,25-0,5 mg iv. Maksdosis er 1,25 mg Alfentanyl.

Hvis kvinden bliver synligt påvirket af den første dosis Alfentanyl, udelades yderligere indgift af Alfentanyl efter paracervicalblokaden, - eller dosis reduceres.

I tilfælde af respirationspåvirkning (frekvens < 10) udelades yderligere Alfentanyl, og der gives evt. Naloxon 0,4 mg iv.

 

Remedier der skal anvendes

  • Endoskopisøjle med kamera
  • 1 Alphaskop hysteroskope optik 1,9 mm
  • 1 Versascope Sheath GMS 805
  • 1 lysledning
  • 1 engangs-kamerapose
  • 1 opsamlingspose
  • Sugeslange
  • 1 dropstativ
  • 1 trykmanchet 3 liter
  • 1 infusionssæt
  • 3000 ml isot. NaCl, stuetemperatur
  • Sterile handsker
  • Sterile benposer
  • 2 grønne sterile afdækningsstykker
  • 3 usterile blå sugende stykker

Til enkelte undersøgelser skal der bruges (forefindes på stuen):

  • Andenæb
  • NaCl til afvaskning af portio
  • Tandlægesprøjte
  • Nål
  • 2 ampuller Scandonest med Adrenalin
  • Sterilt GU-sæt,
  • Klotang,
  • Hegarsæt samt
  • Biopsiglas med stregkode og navnelabel.

Ligeledes kan der ved evt. priming, biopsitagning eller koagulation i uterus, blive brug for:

  • Hysteroskopi-biopsitang
  • Koagulations-elektroden Versapoint med ledning
  • Hysteroskopi-saks

Fremstilling/klargøring til minihysteroskopi

Dropstativ gøres klar med trykmanchet og 3000 ml stuevarmt isot. NaCl. Trykposen pumpes op til tryk 100 mmHg.

Lejet gøres klar med blåt stykke og opsamlingspose.  På studsen i bunden af posen påsættes en kort sugeslange. Skraldespanden sættes ovenpå et blåt stykke for enden af lejet. I spanden lægges ligeledes et blåt stykke samt sugeslangen fra opsamlingsposen.

Usteril sygeplejerske pakker det sterile udstyr ud, og rækker til steril sygeplejerske.

Steril sygeplejerske. dækker bordet: Hysteroskopet (optikken) indføres i engangshylsteret (versascope sheath), lysledning samt infusionsslange kobles på optikken. Endelig påsættes steril kamerapose.

Usteril sygeplejerske. monterer kameraet på optikken og trækker kameraposen ud over ledningen. Sætter lyskilden i endoskopisøjlen og tilslutter infusionssættet til NaCl i trykposen. Mellem to undersøgelser skiftes dropsættet.

Udstyret skylles igennem og der lukkes for vandet.

Bordet dækkes over med  sterilt stykke.

 

Selve undersøgelsen

Patienten (pt.) modtages og identificeres af læge og sygeplejerske. Informeres grundigt om undersøgelsen. 

Pt. lægger benklæderne og vises tilrette på lejet.

Pt. dækkes til med sterile benposer samt grønt stykke på maven. Instrueres i at holde dette sterilt.

Endoskopisøjlen tændes af usteril sygepl.

Der hvidbalanceres.

Derefter lægges en smule eksplorationsgel på bordet.

Den sterile sygepl. Derefter rækkes lægen skopet, og det sikres at ledninger og infusionssæt placeres henover pt.s ben. 

Lægen  begynder undersøgelsen.

Pt. informeres og beroliges under hele forløbet af både læge og sygeplejerske.

Trykmanchetten justeres, hvis lægen ønsker det, eller hvis pt. føler stort ubehag.

Ved behov for smertestillende, kan der efter lægeordination gives lokalanæstesi (Scandonest med Adrenalin).

 

Hvis der skal fjernes enten fibrom, polyp eller lign:

Usteril sygepl. åbner biopsitang eller saks, efter lægens ønske, og hælder lidt NaCl over.

(Pedalen lægges i en plasticpose og lægges frem til lægen).

ID og cpr.nr. konfirmeres igen af patienten.

Prøven ordineres i SP under histologi (se særskildt vejledning på undersøgelsesstuen), der printes PTB, og

stregkode samt navnelabel sættes på prøveglasset.

Efter undersøgelsen tilsættes præparatet formalin og lægges i gennemsigtig plasticpose. Prøven lægges i trådnettet i skyllerummet i gynækologisk ambulatorium.

 

Efter undersøgelsen

  • Benposer samt opsamlingspose og blåt stykke under patienten fjernes, og det grønne stykke bruges til at dække pt. til.
  • Når pt. er parat til at sætte sig op, hjælpes hun til dette og instrueres i at tage bind på, da der kan forekomme mindre blødning efter undersøgelsen. Der vil desuden ofte være et tilbageløb af væske fra uterus og vagina.

 

Information til patienten efter undersøgelsen

Ved smerter:

  • Kan tage panodil/ibuprofen

For at nedsætte infektionsrisikoen:

  • Undgå karbad, havbad, spa, svømmehal så længe der er blødning/kommer væske fra uterus.
  • Brug kondom ved samleje i samme periode
  • Ikke bruge tampon

Ved feber, udflåd, kraftige mavesmerter:

  •  Kontaktes afdelingen eller 1813 aften/nat/weekend.

 

Oprydning

Usteril sygepl.:

Opsamlingspose og blåt stykke lægges i spanden under lejet.  Der bindes knude på posen og den kasseres i det store affaldsstativ.

 

Steril sygepl.:

Mellem 2 undersøgelser:

Dropsættet tages af skopet og hænges på dropstativet.

Udstyret på bordet samles og køres i skyllerummet, hvor udstyret skilles og lægges i trådkassen.

Lysledningen rulles i bløde buer og lægges i den oprindelige pose (vær  obs. på ikke at lave knæk på ledningen)

Versa sheath kasseres i den gule affaldsspand.

Det brugte udstyr lægges i de grå kasser til SUC. OBS! Der må kun lægges ét sæt i hver kasse.

 

Efter sidste minihysteroskopi:

NaCl posen fjernes fra trykposen.

Der klippes hul på NaCl posen og evt. overskydende væske tømmes i vasken.

Studsen fra dropsættet klippes af og lægges i gul spand. .

Udstyret på bordet samles og køres i skyllerummet, hvor udstyret skilles og lægges i trådkassen.

Lysledningen rulles i bløde buer og lægges i den oprindelige pose (vær  obs. på ikke at lave knæk på ledningen)

Versa sheath kasseres i den gule affaldsspand.

Det brugte udstyr lægges i de grå kasser til SUC. OBS! Der må kun lægges ét sæt i hver kasse.

 

Mellem undersøgelserne/forberedelse til næste patient

Lejet aftørres efter retningslinierne og gøres klar til næste pt.

Ledning aftørres ligeledes og lægges op over skærmen

Endoskopisøjle, dropstativ og trykpose aftørres ligeledes og trykposen gøres klar med NaCl.

 

Dokumentation

Lægen/sygeplejersken dokumenterer forløbet i DMDC og SP.

I samarbejde med patienten lægges den videre plan

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

 Teamledelsen er overordnet ansvarlig for det faglige indhold af instruksen.

Forfatteren er ansvarlig for at instruksen opdateres.

Den enkelte sygeplejerske har ansvar for at kende og anvende instruksen.

Tilbage til top


 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 DSOG’s guidelines samt Hygiejnekomiteens retningslinier

Tilbage til top

 

 

Akkrediteringsstandarder

 

 

Bilag