Medicin, selvadministration i Fertilitetsklinikken

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker i Fertilitetsklinikken, som underviser patienter i selvadministration af medicin.

Tilbage til top

Definitioner

Hovedparten af den hormonstimulation der gives i forbindelse med fertilitetsbehandling, gives som daglige injektioner. Derfor er det vigtigt, at patienterne kan administrere disse på sikker vis i hjemmet.

Herudover gives medicinen som næsespray, vaginaltabletter, suppositorier, tabletter og plaster.

Formål med undervisningen i injektionsmedicin
 

At sikre følgende:

  • at patienten/parret gives teoretiske og praktiske forudsætninger for, på fuldt forsvarlig vis, at kunne selvadministrere hormonbehandling i form af injektionsmedicin subcutant i hjemmet. Dette indebærer:

  • at parret kender de hygiejniske principper, der er forbundet med håndtering af sprøjter og kanyler,

  • at parret introduceres til de forskellige administrationsformer (hætteglas, ampuller og injektionspenne) samt nåle- og sprøjtestørrelser,

  • at parret kender injektionsteknik subcutant,

  • at parret kender virkningen af medicinen,

  • at parret kender og kan observere og reagere adækvat på eventuelle bivirkninger til medicinen,

  • at undervisningen foregår individuelt og målrettet de ordinerede præparater

Tilbage til top

Fremgangsmåde

  1. Steril/ren teknik med sprøjter og kanyler gennemgås.

  2. Relevant medicinadministration gennemgås med hjælp af demo-matriale, herunder:

    1. Optrækning fra hætteglas

    2. Blanding af tørstof og solvens

    3. Injektions-penne

    4. Ready-to-use sprøjter

  3. Indstikssted og indstiksvinkel til subkutan injektion gennemgås (90 grader).

  4. Herefter gennemgås selve medicinen m.h.p. virkning og bivirkninger, samt hvilke bivirkninger der bør reageres på.

  5. Præparatspecifikke vejledninger udleveres individuelt.

  6. Klinikkens egen vejledning, om virkning og bivirkninger udleveres supplerende

  7. Der orienteres om medicintilskudsordning (CTR) samt apoteker.

  8. Patienten opfordres til at ringe til fertilitetsklinikken og tale med en sygeplejerske, hvis der i hjemmet opstår tvivl om medicinadministrationen.

  9. Der udleveres kanylebøtte og injektionsservietter samt præparat-specifikt tilbehør, herunder injektionspen, sprøjter og kanyler.

Herudover undervises i adminitration af vaginaltabletter og suppositorier

Dokumentation
 

Dokumentation for gennemført undervisning anføres i SP.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Sygeplejersken har ansvar for at kende og følge instruksen.

Sygeplejersken har ansvar for overførsel af et ansvar for selvadministration til patienten/parret.

Teamledelsen har ansvar for den faglige kvalitet af instruksen.

Forfatteren har ansvar for at instruksen opdateres.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

DDKM - 2 > 1.5.5 > Hånd- og uniformshygiejne (4/5)
DDKM - 2 > 2.2.2 > Skriftlig information om behandlingsforløb og patentrettigheder (2/2)
DDKM - 2 > 2.3.2 > Sundhedsfaglig kontaktperson (1/1)

 

Tilbage til top

Bilag