Magnyl til risikogravide

 

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen omfatter læger på Gynækologisk Obstetrisk afdeling, der varetager svangreomsorg for gravide kvinder.

Tilbage til top

Definitioner

Baggrund

Behandling af risiko gravide med acetylsalicylsyre (Magnyl) nedsætter risikoen for udvikling af præterm præeklampsi (forløsning før GA 37+0) med omkring 70% og IUGR med omkring 50%. Behandlingseffekten forudsætter opstart med behandling i første halvdel af graviditeten, hvor placenteringen finder sted.

Fremgangsmåde

Risiko gravide

Følgende grupper betragtes som risiko gravide, og kan tilbydes behandling:

• Tidligere svær præeklampsi

• Tidligere svær IUGR (≤ -30%) pga. placentainsufficiens

• Behandlingskrævende essentiel hypertension

• Ægdoneret

• Kronisk nyresygdom

• Autoimmunsygdom (ex. SLE & antifosfolipid syndrom)

• Prægestationel diabetes med nefropati (følges på Diabetescentret, RH)

 

Behandling

Tabl. Magnyl 150 mg dagligt (indtages om aftenen).

Tabletter i dosis på 150 mg kan købes i håndkøb, men er lidt billigere ved recept (100 tabletter for ca. 35 kr). Tabletter i dosis på 75 mg fås i håndkøb (100 tabletter for ca. 25kr).

Behandlingen opstartes ved GA 9-12 og helst inden GA 16+0. Da der muligvis også er en effekt ved behandlingsstart senere i graviditeten, kan behandlingen opstartes frem til omkring GA 20+0. Behandlingen seponeres ved GA 37+0.

Ved planlagt invasivt indgreb eller præterm forløsning pausering/seponering 5 dage før.

 

Bivirkninger

Magnyl hæmmer thrombocytaggregationen irreversibelt, hvilket giver en anti-thrombotisk effekt (varighed ca. 5 dage). Der er dog ikke påvist en øget risiko for blødning i forbindelse med graviditet eller fødsel trods behandling med lavdosis Magnyl igennem graviditeten frem til termin. Ligeledes er der ikke påvist øget risiko for abort, føtale misdannelser eller lukning af ductus arteriosus.

Risikoen for gastritis/ulcus er let øget, hvorfor man bør overveje supplerende behandling med protonpumpehæmmer (PPI) ved tidligere anamnese med ulcus eller ved behandling med Betapred i graviditeten.

 

Kontraindikationer

  • Svær thrombocytopeni (<80x109/l)
  • Hæmofili 
  • Kvinder med gastric bypass anbefales ikke behandling med Magnyl. Såfremt Magnyl efter obstetrisk konference alligevel findes indiceret bør behandlingen kombineres med protonpumpehæmmer (PPI), fx Omeprazol 20mg dgl. 

 

Information til den gravide

Det er vigtigt, at kvinden gøres opmærksom på muligheden for tidlig forebyggende behandling med Magnyl. Kvinden bør derfor kontaktes af obstetrisk supervisor ved visitation, alternativt henvises til obstetrisk ambulatorium tidligt i graviditeten - optimalt i forbindelse med planlagt nakkefoldsskanning. 

Ved graviditeter allerede kompliceret af svær / early-onset præeklampsi eller svær IUGR bør det ved udskrivelse fra barselsgangen sikres, at kvinden er informeret om muligheden for forebyggende behandling i en evt. kommende graviditet. Alternativt kan patienten informeres om anbefalingen i forbindelse med eventuel efterfødselssamtale.

Patienten kan med fordel medgives afdelingens folder om Magnyl: Forebyggende behandling med Magnyl

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

DSOG Guideline. Arteria uterina flowmåling (2013).

DSOG Guideline. Præeklampsi og hypertension (2018).

Rolnik D et al. Aspirin versus placebo in pregnancies at high risk for pretem preecclampsia. N Engl J Med. 2017.

Roberge S et al. The role of aspirin dose on the prevention of preeclampsia and fetal growth retriction: systematic review and meta-analysis. Am J Obstet Gynecol. 2017.

Roberge S et al.  Aspirin for the prevention of preterm and term preeclampsia: systemtic review and metaanalysis. Am J Obstet Gynecol. 2017.

Roberge, S. et al. Prevention of Perinatal Death and Adverse Perinatal Outcome Using Low-Dose Aspirin: A Meta-Analysis. Ultrasound in Obstetrics & Gynecology 2013:41(5); 491-99.

NICE Clinical Guideline. Hypertension in pregnancy: the management of hypertensive disorders during pregnancy. August 2010 (revised reprint January 2011).

Tilbage til top

Bilag