Lavt BMI, håndtering under graviditet

Formål

 

At sikre tidlig opsporing og korrekt håndtering af gravide med lavt BMI.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen omfatter læger, jordemødre og sygeplejersker, der varetager svangreomsorg for gravide kvinder med lavt BMI, uanset årsag.

Tilbage til top

 

Baggrund

Blandt gravide i Danmark vil ca. 4 % have et lavt BMI (< 18,5 kg/m2) før graviditeten. Lavt BMI forekommer oftere hos særligt udsatte: unge mødre, psykisk sårbare, rygere, gravide med kronisk sygdom. Gravide med prægestationel lavt BMI får mindre børn (ca. 200 g sammenlignet med normalvægtige), føder oftere et barn med fødselsvægt under 2500 gr og børn med lavere ponderal index (fødselsvægt/fødselslænge3) samt med mindre hovedomfang. Der er ligeledes højere risiko for præterm fødsel. De har lavere risiko for flere andre graviditets- og fødselskomplikationer, herunder makrosomi, gestationel diabetes, præeklampsi og akut sectio (1-5).

Lavt BMI kan skyldes insufficient ernæring eller gastrointestinal næringsoptag, som det kan være tilfældet ved fx vegetarkost eller anden ensidig kost, spiseforstyrrelse, opblussen i tarmsygdom, gastric bypass eller lav social status. Næringsstoffer er vigtige for barnets vækst (6).

Insufficient gestationel vægtøgning øger risiko for intrauterin væksthæmning. Gestationel vægtøgning i 2. trimester er en god prædiktor for den samlede vægtøgning i en fuldbåren graviditet (7-9).

Definitioner

Lavt BMI defineres som BMI < 18,5 kg/m2 baseret på prægravide vægt og højde ([vægt i kg]/[højde i m]/[højde i m]). (Kan også regnes ud via indtastning i SP.)

Regler for afrunding af decimaltal, for at definere procentafvigelsen (for BMI og fødselsvægt) med et heltal  

Når der skal afrundes et decimaltal med 1 decimal (fx tallet 58,6), skal du benytte følgende regel:

Tallene 0, 1, 2, 3 og 4 runder man ned. 

Tallene 5, 6, 7, 8 og 9 runder man op. 

Kilde: matematikfessor.dk

Tilbage til top

Fremgangsmåde

  • Ved primære visitation vurderes prægravid BMI. Hvis dette er under 18,5 kg/m2 bookes pt. til blodprøve: hæmoglobin, ferritin, B12, D-vitamin og TSH, og informeres herom i forbindelse med første indkaldelsesbrev.
  • Ved første jordemoderkonsultation afdækkes evt. spiseforstyrrelse eller restriktiv kost (fx vegetarisk). Ved spiseforstyrrelse henvises til Team for gravide og barslende med særlige behov.
  • Vejning (uden overtøj og fodtøj) ved første jordemoder konsultation og herefter ved eventuelle ambulante kontroller fra uge 20, dog højst en gang om måneden.
  • Der anbefales multivitamin, jern og evt. rygestop.
  • Der informeres om anbefalet vægtøgning på 12-18 kg (10).
  • Tilvækstscanning i uge 28. Ved normal tilvækst uge 28 og ved passende maternel vægtøgning (se tabel for anbefalet trimester-specifik vægtøgning), fortsætter patienten med vanlig jordemoderkontrol, hvis der ikke er andre årsager til at der organiseres ambulant lægekontrol. Ved SGA, booker Ultralydsskanning af Gravide næste tilvækst kontrol, med lægetid i Graviditet, klinik 1 herefter. Ved IUGR kontaktes supervisor på vanlig vis.
  • Ved insufficient maternel vægtøgning gentages tilvækst med 4-6 ugers interval og vurdering ved læge i Graviditet, klinik 1.

 

###TABEL_1###

*Anbefalingerne gælder for voksne singleton gravide kvinder. Vægtøgning bør være højere hos teenagere og ved flerfoldsgraviditeter

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Som ovenfor beskrevet

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Ovesen P, Rasmussen S, Kesmodel U. Effect of prepregnancy maternal overweight and obesity on pregnancy outcome. Obstet Gynecol. 2011;118(2 Pt 1):305-12.
  2. Khan MN, Rahman MM, Shariff AA, Rahman MM, Rahman MS, Rahman MA. Maternal undernutrition and excessive body weight and risk of birth and health outcomes. Arch Public Health. 2017;75:12.
  3. Girsen AI, Mayo JA, Carmichael SL, Phibbs CS, Shachar BZ, Stevenson DK, et al. Women's prepregnancy underweight as a risk factor for preterm birth: a retrospective study. BJOG. 2016;123(12):2001-7.
  4. O'Brien EC, Alberdi G, McAuliffe FM. The influence of socioeconomic status on gestational weight gain: a systematic review. J Public Health (Oxf). 2017:1-15.
  5. Han Z, Mulla S, Beyene J, Liao G, McDonald SD. Maternal underweight and the risk of preterm birth and low birth weight: a systematic review and meta-analyses. Int J Epidemiol. 2011;40(1):65-101.
  6. Haider BA, Bhutta ZA. Multiple-micronutrient supplementation for women during pregnancy. Cochrane Database Syst Rev. 2015(11):CD004905.
  7. Sridhar SB, Xu F, Hedderson MM. Trimester-Specific Gestational Weight Gain and Infant Size for Gestational Age. PLoS One. 2016;11(7):e0159500.
  8. Chmitorz A, von Kries R, Rasmussen KM, Nehring I, Ensenauer R. Do trimester-specific cutoffs predict whether women ultimately stay within the Institute of Medicine/National Research Council guidelines for gestational weight gain? Findings of a retrospective cohort study. Am J Clin Nutr. 2012;95(6):1432-7.
  9. Weight Gain During Pregnancy: Reexamining the Guidelines. Rasmussen KM, Yaktine AL, editors. Washington DC: National Academy of Sciences.; 2009.
  10. ACOG Committee opinion no. 548: weight gain during pregnancy. Obstet Gynecol. 2013;121(1):210-2.

Tilbage til top

Bilag

 

Tilbage til top