Hygiejniske retningslinjer for jordemoderkonsultationerne

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål


 

 

Vejledningen beskriver gode hygiejniske arbejdsrutiner med fokus på de procedurer, der udføres i jordemoderkonsultationen i forbindelse med varetagelse af svangreomsorgen.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen omfatter jordemødre, der varetager jordemoderkonsultation i tilknytning til Herlev og Gentofte Hospital.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Utensilier: redskaber.

MRSA: Methicillin resistente Staphylococcus aureus.

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

I forbindelse med patientkontakt i jordemoderkonsultationen er det væsentligt at jordemoderen overholder:

  • Ingen smykker på hænder og arme.

  • Ingen trøje eller bluse der går ned under albueniveau.

  • Brug af engangsovertrækskittel/forklæde ved vaginal eksploration.

  • Hænder sprittes af med mindst 2 ml hånddesinfektion før og efter hver patientkontakt.

  • Hænder sprittes af før og efter brug af usterile engangshandsker.

  • Usterile engangshandsker bruges ved urinundersøgelse samt ved håndtering af prøver.

Utensilier aftørres efter hver brug

  • Doptone inkl. probe aftørres efter hver patient med Wetwipe.

  • Træstetoskop aftørres efter hver patient med Wetwipe.

  • Blodtryksmanchet aftørres med Wetwipe efter hver patient.

  • Målebånd aftørres med Wetwipe efter hver patient.

  • Lejepapiret skiftes efter hver patient og fjernes fra lejet når dagen er omme af hensyn til rengøring.

  • Puden aftørres med Wetwipe efter hver patient.

  • Bakke med doptone og træstetoskop tørres af x 1 ugentlig med Wetwipe.

  • Andre bakker med utensilier til patientbrug aftørres x 1 ugentlig med Wetwipe.

Se mere i VIP Desinfektion af udstyr, inventar og kontaktpunkter

Rengøring af IT-udstyr

Det er den daglige bruger der er ansvarlig for rengøring af telefon, computer, tastatur og mus i start og slut af vagten.

Der påføres rene handsker og aftørres med desinfektionsmiddel f.eks. gul Wetwipe.

Ved synlig forurening og efter isolation aftørres der med desinfektionsmiddel (sprit/klor).

Se mere i VIP Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale

Se bilag, Dokumentationsskeama: Rengøring af IT-udstyr samt utensilier jordemoderkonsultation LVR 120918.docx

 

MRSA positiv

  • Den gravide udfører håndhygiejne ved ankomst til jordemoderkonsultation/ambulatoriet, samt efter toiletbesøg.

  • Den gravide opfordres til at varetage urinundersøgelse hjemmefra. Ved benyttelse af toilet i konsultation/ambulatorium opfordres hun til at aftørre kontaktpunkter (toiletsæde) med desinfektionsklude efter brug.

  • Den gravide må gerne vente i venteområdet.

  • Ved samtale uden klinisk undersøgelse er brug af værnemidler ikke nødvendig.

  • Ved klinisk undersøgelse bruges værnemidler (overtrækskittel og handsker). Efterfølgende foretages aftørring af de berøringsflader, dvs. stol, skrivebord og leje med desinfektionsklude fx Wetwipe, som den gravide har haft kontakt med. Samt aftørring af yderligere anvendte utensilier jf. VIP MRSA, obstetriske patienter.

  • Den gravide orienteres om, at hun ved enhver telefonisk kontakt til hospitalet skal oplyse, at hun er bære af MRSA.

Det er ikke nødvendigt at placere isolationsskilt på døren, når jordemoderen efterfølgende aftørrer alle kontaktpunkter og utensilier i undersøgelsesrummet.

Brug af personlige værnemidler kan fraviges i de tilfælde, hvor det alene drejer sig om kommunikation, samtale, og hvor der ikke er kontakt med patient, udstyr eller inventar på patientstuen.

 

Rengøringsaftaler i jordemoderkonsultationerne

  • Jordemoderkonsultation, Gentofte-matriklen: Daglig rengøring inkl. undersøgelseslejer, silikonehovedpuder, stålbord og stole både i undersøgelsesrum og venteareal, varetages af hospitalets servicepersonale efter Gentofte Hospitals standarder for rengøring af undersøgelsesrum og ventearealer.

  • Jordemoderkonsultation, Herlev-matriklen: Daglig rengøring inkl. undersøgelseslejer, silikonehovedpuder, stålbord og stole både i undersøgelsesrum og venteareal, varetages af hospitals servicepersonale efter Herlev Hospitals standarder for rengøring af undersøgelsesrum og ventearealer.

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

Det er afdelingsledelsernes overordnede ansvar, at de hygiejniske forhold er i orden.

Vicechefjordemoder for jordemoderkonsultationen er ansvarlig for at vejledningen er implementeret og følges af alle jordemødre, der varetager svangreomsorgen i jordemoderkonsultationerne.

"Viceværten"/jordemoder i de respektive jordemoderkonsultationer videregiver observationer og ønsker for hygiejnemæssige forbedringer til vicechefjordemoder med ansvar for konsultationerne.

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Bilag