At sikre at gravide rygere generelt tilbydes rådgivning om risiko ved rygning og passiv rygning i graviditeten samt fordelene ved rygestop.
Vejledningen omfatter jordemødres vejledning af gravide om rygning i jordemoderkonsultationen, herunder tilbud om rygestopkursus for gravide.
Målgruppen for vejledning er gravide rygere og deres partner samt gravide, der udsættes for passiv rygning.
På baggrund af svangerskabs- og vandrejournalen fra praktiserende læge, vurderer visiterende jordemoder om den gravide ryger.
Hvis den gravide er storryger (>10 cigaretter dagligt) henvises hun til lægekontrol i Graviditet, Klinik 1 jf. Visitation, primær, til læge i Graviditet, klinik 1.
Ved første jordemoderkonsultation spørges ind til den gravides rygevaner, herunder om den gravide er udsat for passiv rygning i hjemmet, arbejdsplads, andet.
Hvis den gravide ryger opfordres hun til rygestop.
I de tilfælde hvor den gravide ikke er motiveret for rygestop, opfordres hun til at nedsætte forbruget til et minimum.
Den gravide og hendes partner orienteres om rygningens skadelige virkninger såvel under graviditeten, som efter fødslen.
Gravide storrygere, der ikke allerede er visiteret en lægekontrol i Graviditet, Klinik 1, henvises til dette mhp. skanning af fostertilvækst og samtale i uge 28.
Ved efterfølgende konsultationer følger jordemoderen op på den gravides rygestatus, rygestop eller nedsættelse af forbrug, i det omfang den gravide ønsker.
Tilbud om hjælp til rygestop.
Informeres om den forøgede risiko ved at rygning i graviditeten og om fordelene ved rygestop. Jordemoderen bør søge at motivere til rygestop gennem hele graviditeten og specielt i første trimester.
Gravide, der ikke ønsker eller ikke kan holde op med at ryge, opfordres til at nedsætte forbruget.
Gravide bør ikke udsatte sig for passiv rygning, hverken hjemme eller på arbejdspladsen.
Nikotinsubstitution kan overvejes til gravide, der ikke på anden måde kan begrænse deres forbrug.
Rygning frarådes i ammeperioden, men amning anbefales, selvom moderen ryger. Nikotinsubstitution kan om nødvendigt anvendes i ammeperioden.
Nikotintyggegummi eller plaster: Kun hvis den gravide ikke kan nedsætte sit tobaksforbrug til mindre end 10-15 cigaretter dagligt, kan nikotinsubstitution foretrækkes frem for rygning. Får at få mindst mulig nikotinpåvirkning af barnet, bør den gravide bruge tyggegummi og ikke plastre. Tyggegummi skader mindst, fordi nikotinpåvirkningen af fostret ikke står på hele tiden, som ved brug af plastre. Medicinsk nikotinsubstitution skal ske i samråd med læge, ordination af medicinsk nikotinsubstitution kræver information om mulige risici og en efterfølgende tæt opfølgning og plan for udtrapning (SST s. 113).
Rygning blandt gravide er associeret med en række komplikationer under graviditet og fødsel, og der er stigende dokumentation for, at det også har langsigtede sundhedsmæssige effekter på barnet. Gravide, der stopper med at ryge tidligt i graviditeten, har en lavere forekomst af komplikationer end gravide, der fortsætter med at ryge.
Tobaksrøg indeholder mindst 4000 kemiske stoffer, hvoraf ca. 200 er skadelige for mennesker, og mindst 40 er kræftfremkaldende.Tobaksrøg indeholder ca. 7000 forskellige kemiske stoffer, hvoraf ca. 70 er kræftfremkaldende (SST s. 112).
Graviditetskomplikationer: Placenta bliver påvirket af rygning, og blodtilførslen til barnet bliver nedsat. Komplikationer som abruptio og placenta prævia er flere gange hyppigere hos rygere end hos ikke-rygere.
Præterm fødsel: Risikoen for præmatur fødsel er 40 % højere blandt rygere sammenlignet med ikke-rygere. Præmatur fødsel er forbundet med både en øget sygelighed og en øget risiko for død for barnet.
Foetus mors og død indenfor 1. leveår: Undersøgelser har vist, at børn født af mødre, der har røget under graviditeten, har dobbelt så stor risiko for at dø ved fødslen og ligeledes næsten dobbelt så stor risiko for at dø i første leveår. Den øgede risiko som følge af rygning synes at kunne fjernes helt, såfremt moderen ophører med at ryge i første trimester.
Vuggedød: Børn, der udsættes for tobaksrøg, har 2-4 gange så stor risiko for vuggedød sammenlignet med børn, der ikke udsættes for tobaksrøg. Både udsættelse for røg under graviditeten og passiv rygning efter fødslen synes at have betydning. I takt med den faldende forekomst af vuggedød, der først og fremmest skyldes ændringer i anbefalingerne af børns leje under søvn, står rygning tilbage som den vigtigste faktor, der kan forebygges.
Lav fødselsvægt og væksthæmning: Børn født af rygere vejer mindre end børn født af ikke-rygere. Rsikoen for, at barnet bliver født med en fødselsvægt < 2500 gram, er dobbelt så stor hos gravide, der ryger. Passiv rygning synes også at kunne påvirke barnets fødselsvægt. ”Jo mere rygning, des mindre fødselsvægt”: Det er alt på barnet, der bliver mindre – også lungerne, hjertet og hjernen.
Amning: Mange af røgens skadelige stoffer overføres til mælken, og barnet udsættes dermed for disse stoffer gennem hele ammeperioden. Pga. modermælkens mange gode egenskaber anbefales rygere alligevel at amme deres børn, men det er vigtigt ikke at ryge lige inden et ammemåltid, idet nikotinindholdet i mælken er højest på dette tidspunkt. Ligesom under graviditeten bør brug af andre nikotinpræparater undgås, og hvis dette ikke er muligt, bør egen læge konsulteres inden anvendelse heraf.
Sygdomme hos barnet: Rygning under graviditet øger risikoen for, at barnet indlægges på hospital i det første leveår. Dette skyldes oftest luftvejslidelser, men også risikoen for hud- og mave-tarm symptomer er forøget. Det er muligt, at udsættelse for tobaksrøg i fosterlivet påvirker barnets immunforsvar generelt således, at det er mere modtageligt for sygdom eller, at rygning forårsager en direkte påvirkning af barnets organer. Rygning under graviditet er ydermere fundet at være associeret med en øget risiko for visse medfødte misdannelser, spædbarnskolik, fedme i barnealderen, adfærdsforstyrrelser og nedsat intellektuel formåen ved skolestart.
Læs mere i Patienthåndbogen på sundhed.dk: Graviditet og rygning
Xhale: www.xhale.dk, Xhale er rygestophjælp til unge (15-25 år), der ønsker at blive røgfri. Xhale findes også som app og kan gratis hentes ned fra App Store eller Google Play.
Stoplinjen: www.stoplinjen.dk, her gives gratis rådgivning pr. telefon ###TELEFON### eller sms ”rygestop” til ###TELEFON###.
Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Sundhed og Livstil - Tobak
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: Bliv røgfri
Visiterende jordemoder henviser storrygere (>10 cigaretter dagligt) til Graviditet, Klinik 1 og tilvækstskanning ved primære visitation.
Jordemødre varetager rådgivning af gravide om rygning og passiv rygning i jordemoderkonsultationen.
Sundhedsstyrelsen: Røgfri graviditet, 2016
Sundhedsstyrelsen: Tobak_og graviditet. Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder?, 2004.
LBK nr. 1632 af 18/06/2021. Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer
Sundhed.dk, Sundhedstilbud
Hospitals og afdelings dokumenter: