Diagnose
Igangsættelse af fødsel
Prøver på mater
Regime for igangsættelse ved FM
Efter fødslen
Undersøgelser med henblik på dødsårsag:
Hvis barnet ønskes obduceret
Hvis barnet ikke ønskes obduceret
Papirarbejde, diverse attester og anmeldelser
Information til forældrene
Psykologisk håndtering
Afslutning fra fødegangen
Opfølgning
Kapellet
Jordemødre, sygeplejersker og læger, der varetager behandlingen af og omsorgen for gravide ved intrauterin fosterdød efter GA 22+0
Diagnose stilles af obstetrisk bagvagt ved ultralydscanning med tydeligt billede af hjertet uden aktion. Det tilstræbes, at to ultralyd-trænede fagpersoner foretager scanningen.
Kommunikationen til parret skal være klar og tydelig Det er vigtigt at forklare, at forløsning ved kejsersnit kun foretages yderst sjældent, og kun på maternel vital indikation.
Ved foetus mortuus bør fødslen igangsættes dels af psykologiske grunde og dels på grund af risiko for koagulationsforstyrrelser.
Lægen, der erkender foetus mortuus, har ansvar for:
Urinstix og urin til dyrkning. Vaginal podning ved præmatur vandafgang eller tegn på infektion.
Ved intrauterin fosterdød skal der altid tages blodprøver. Brug blodprøvepakken ”Foetus Mortuus, incl TORCH + trombofili” som findes under præferencelisterne.
HUSK følgeseddel til Klinisk Biokemisk (PTB'en).
Blodprøven er inkluderet i blodprøvepakken ”Foetus Mortuus, incl TORCH + trombofili”
Prøven skal tages inden der eventuelt gives Anti-D immunglobulin. Ved føtomaternel blødning fra et Rhesus-positivt foster til Rhesus-negativ mor risikeres svær Rhesusimmunisering. Immunisering kan undgås ved hurtig behandling med særligt høje doser Anti-D. Ved akut rekvisition (mistanke om immunisering hos Rhesus-negativ mor) kontaktes blodbanken HEH 83291 mhp. koordinering af forsendelse og analyse. Analysen foretages i blodbanken på RH. Ved behov for høje doser Anti-D, udregnes doserne af blodbankens læge. Man kan altid ringe til vagthavende i blodbanken RH.
Tabel 1
###TABEL_1###
Forældrene informeres om, at obduktion giver det bedste grundlag for efterfølgende rådgivning og kan være med til at forudsige risikoen for gentagelse i en kommende graviditet. På den baggrund kan et informeret valg om evt. obduktion træffes.
Erfaringen viser, at langt de fleste gravide, der har fravalgt obduktion, på et senere tidspunkt fortryder beslutningen.
Alle eventuelle prøver på barnet kræver informeret samtykke fra forældrene. Information omkring obduktion og kromosomanalyse gives af læge, og læge noterer i journal om der er givet informeret samtykke til obduktion og eller kromosomanalyse
Vær opmærksom på, at håndteringen af prøvematerialet er forskellig alt efter om barnet skal obduceres eller ikke, dette gælder også placenta. Ligeledes at der er forskellige rekvisitionssedler til kromosomanalyse, afhængigt af om barnet skal obduceres eller ej.
Ønskes obduktion udfylder lægen "Rekvisition af obduktion af fostre og spædbørn".
Rekvisitionen skal følge barnet og er den dokumentation Rigshospitalets Patologiafdeling, Føtalpatologisk Laboratorium anvender. Forældrene kan bede om særlige begrænsninger i obduktionen, hvilket anføres på selve rekvisitionen.
OBS: Placenta skal være på køl (køleskab) i opbevaringstiden. Placenta opbevares i en spand med navneetiket og holdes kold vha. isposer ved videre transport til RH
Der skal tages achillessene- og hudbiopsi (hvis forældrene har samtykket til dette) mhp. Array undersøgelse (og evt. kromosomundersøgelse, såfremt abnormt fund i Arrayen skal yderligere belyses). I de tilfælde hvor forældrene ikke ønsker achillessene- eller hudbiopsi kan der foretages placentabiopsi (såfremt parret samtykker til dette).
Undersøgelser mhp. Array er ikke nødvendige hvis der prænatalt er taget chorionvillusbiopsi (CVS) eller amniocentese (AC).
Biopsierne sendes til Kromosomlaboratoriet, Klinisk Genetisk Afdeling, afsnit 4052, Rigshospitalet. Til at følge biopsierne udfyldes Rekvisitionsseddel Rigshospitalet, Kromosomlaboratoriet, Klinisk Genetisk Afd. afs. 4052:
Link til rekvisitionsseddel, RH: REKVISITION AF VÆV FRA ABORTVÆV / FOETUS MORTUUS
Glas med vævsmedium findes på fødegangen. De er mærket med udløbsdato for opbevaring i fryser. Afdelingerne kontrollerer selv, at glassene ikke bliver for gamle, og rekvirerer nye glas efter behov.
Achillessene-, hud- og placentabiopsier må ikke lægges i fryseren, da det er levende celler - Biopsierne opbevares i køleskab indtil afsendelse. HUSK at alle prøveglassene skal mærkes med labels (mors navn og cpr.nummer).
OBS: Placenta til Patologiafdelingen 54 K3 på Herlev skal fikseres i formalin.
Placenta skal overhældes med rigeligt formalin (i forholdet 1:10) så hurtigt som muligt. Beholder mærkes med navneetiket og bringes til Patologiafdelingen i åbningstiden. Udenfor åbningstid, f.eks. i weekenden lægges placenta i spand med navneetiket, overhældt med rigeligt formalin. Spanden lægges i en klar plasticpose og opbevares i stinkskabet i skyllerummet på OP sammen med rekvisitionen.
Hvis forældrene samtykker til kromosomanalyse, selv om barnet ikke ønskes obduceret, tages achilles og hudbiopsi på barnet. Prøverne behandles på samme måde som beskrevet i afsnittet om ”Undersøgelse af kromosomer, hvis barnet skal obduceres”.
Biopsierne sendes på samme vis til kromosomlaboratoriet, og vi skal bruge den samme rekvisitionsseddel, RH: REKVISITION AF VÆV FRA ABORTVÆV / FOETUS MORTUUS.
Husk at notere i journal, når du har udfyldt dødsattesten
5. Lægen skal skrive epikrise, også selv om parret går hjem direkte fra fødegang jf VIP:
Epikriser på fødeområdet.
Ansøgningsblanketter til print (hvis elektronisk registrering ikke kan foretages, på personregistrering.dk)
Giv plads til følelsesmæssige reaktioner, men forvent ikke noget bestemt.
Husk at afsked tager tid.
For de fleste forældre er det godt at blive hjulpet til at se, røre og holde barnet. Det hjælper bl.a. til at flytte oplevelsen fra mareridt til at gøre tabet virkeligt og starte sorgprocessen. Hvis der er misdannelser, så beskriv disse for forældrene inden de ser barnet. Som personale tjener vi som rollemodeller, også når vi ser, rører og holder barnet. Det kan være lettere for forældrene at holde barnet, når der er en fagperson på stuen.
Parret orienteres om muligheden for Henvisning til Forældre og sorg. Med forældrenes samtykke kan vi hjælpe med henvisning via Landsforeningens hjemmeside https://foraeldreogsorg.dk/ under fanen "Vores tilbud" og derefter i fanen ” fagpersoner”. Henvis også gerne til www.mistet.nu
Minder om barnet er vigtige (fotos, hånd- og fodaftryk, hårlok, vuggekort mm). Fotos må gerne signalere ”varme” – f.eks. hvor forældrene holder barnet. Fotograferes barnet alene, så læg det på et rent klæde, vask blod af, hvis muligt, læg f.eks. en bamse eller en blomst ved, hvis forældrene har det.
Det kan være vigtigt at få startet en fælles historie, så hjælp gerne forældrene med at involvere familie og pårørende. Støt forældrene og evt. søskende, pårørende i at se, røre og holde barnet.
Sørg for at der bliver taget mange billeder af barnet. Både billeder med forældrene, familie og venner, der kan IKKE tages for mange. Men husk at parret skal give samtykke hertil som skal dokumenteres i SP, hvis vi tager billeder af barnet. Jf. VIP Foto- eller videooptagelse af patienter (klinisk formål) - rettigheder og samtykke til. Billeder tages med Zebra, hvor de lægges direkte ind i SP.
Vuggekort, hånd- og fodaftryk af barnet samt evt. hårtot udleveres til forældrene.
Parret skal informeres om de har mulighed for psykologhjælp. Psykologhjælpen ydes af privat praktiserende psykologer, der har overenskomst med sygesikringen.
Patient eller pårørende skal have en skriftlig henvisning fra praktiserende læge eller vagtlæge, og skal bruge en af de psykologer der er tilmeldt den offentlige sygesikring.
Liste over disse findes på psykologforeningens hjemmeside: www.dp.dk.
Hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. (Barselsloven, paragraf 13)
Se mere her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/235
Forældre til dødfødte børn efter 22. graviditetsuge er ansvarlige for begravelse/bisættelse og skal selv kontakte bedemand.
Forældrene anbefales selv at være med til at arrangere og deltage i begravelsen/bisættelsen, da det kan hjælpe dem med at få sagt farvel.
Udgifter til begravelse/bisættelse dækkes af det såkaldte begravelseshjælps tillæg, som alle familier har ret til, uanset barnets gestationsalder.
Parret informeres om at de vil modtage et brev med barnets CPR-nummer.
Forældrene kan blive på fødegangen, så længe de har behov for det efter fødslen. Efterfølgende indlægges de på Gynækologisk Sengeafsnit G115 eller udskrives til hjemmet.
Forældrene har mulighed for at tage barnet med hjem eller lade barnet blive i kapellet på Herlev. Såfremt parret vælger at tage barnet med hjem, forbliver placenta på fødegangen. Den følger med barnet i kapellet, når parret returnerer med barnet. Er parret gået hjem uden barn, køres barn og placenta direkte i kapellet.
Inden kvinden/parret udskrives sikres, at det obstetriske forløb er gennemgået af speciallæge og at der foreligger en epikrise med plan for efterfødselssamtale og information om svar på prøver og evt. obduktion.
Det er vigtigt at planlægge hvornår forældrene kontaktes i den første tid efter fødslen. Alle tilbydes:
Barnet køres ALTID i en vugge til kapellet. Det kan være hensigtsmæssigt at små børn lægges i en trækasse (i vuggen).
Trækasser står oven på skabet i skyllerummet i K1. Det kan være en god ide at fore kassen med et svøb, hvis barnet senere skal fremvises.
Bliver barnet kørt i kapellet, kan forældrene stadig se det. Barnet kan komme op på Gynækologisk Sengeafdeling (G115), når forældrene ønsker det eller forældrene kan gå over i kapellet (efter nærmere aftale). Er forældrene taget hjem og ønsker at se barnet, kan de lave en aftale med kvartermesteren, telefon ###TELEFON### eller aftale nærmere med G115, telefon: ###TELEFON###.
Transport til Fosterpatologisk Afdeling på Rigshospitalet arrangeres fra kapellet. Foruden barnet medfølger placenta. Obduktion og transport varer normalt 3-4 dage.
Kapellets åbningstider for besøgende (telefonisk/personlig henvendelse):
###TABEL_3###Fremvisning af afdøde kun efter telefonisk aftale og vil kun kunne ske i åbningstiden. Fremvisning udenfor åbningstiderne vil kun kunne ske på den kliniske afdelings foranledning.
Lov om ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. og børneloven. (Ændring af grænsen mellem abort og dødfødsel og forenkling af reglerne om registrering af faderskab til dødfødte børn).
Tværgående og lokale vejledninger:
Eksterne links:
Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) (link til retsinfo.dk)
Løse blanketter:
Rekvisition af obduktion af fostre og spædbørn (Patologiafdelingen, Rigshospitalet/1 side)
Samlemappe fra Landsforeningen Spædbarnsdød
Henvisning til Landsforeningen Spædbarnsdød
Vis at du ved det (til pårørende)
En tegning af dit barn v. Heather Spears
Øvrige bilag, der linkes til i vejledningen:
Anmeldelse af dødfødt barn og anmodning om begravelse_ligbrænding.pdf (forældrenes fødselsanmeldelse, 3 sider med forklaring)
eller
Kennedy_Abortvæv_FoetusMortus.pdf (Til Kennedycentret) udfyldes svarende til det prøvemateriale der skal analyseres: achillessene-, hud- og placentabiopsier. Forsendelses-vejledning, mærkning af glas med labels.