Formålet med vejledningen er at beskrive, hvorledes gravide med et ønske om sectio - uden at der er lægelig begrundelse for dette - håndteres.
Principielt anbefales vaginal fødsel frem for sectio på maternal request/mors ønske, da det er mest sikkert for mor og barn. Dette relateres primært til almene fordele og positive aspekter ved den normale fødsel, men også til en samlet øget risiko for både mor og barn ved operation.
Det er dog afdelingens holdning at det i hvert enkelt tilfælde grundigt bør vurderes hvilken fødselsmåde, der for den aktuelle gravide, vil give de bedste graviditets- og fødselsforløb; også hvis det involverer et sectio på maternal request/mors ønske, men givet at den gravide er grundigt informeret om muligheden for vaginal fødsel med en fødselsaftale og mulige komplikationer ved sectio.
Vejledningen beskriver beslutningsprocessen for gravide, der ønsker sectio på maternal request/mors ønske eller en fødselsaftale.
Maternal request: Maternal request (MR) eller mors ønske angives som indikation ved sectio planlagt før fødslen hos en gravid, som ikke tidligere har født ved sectio, og hvor der ikke findes absolutte* eller relative* maternelle eller føtale indikationer for at udføre det. jf. Sandbjerg guideline (2017).
*for absolutte og relative indikationer se venligst følgende liste:
1. Absolutte indikationer
2. Indikationer (relative) hvor der foreligger nogen evidens tydende på en gavnlig effekt for nogle patientgrupper
En fødselsaftale er en aftale som indgås i fællesskab mellem den gravide og personalet på fødeafdelingen, HGH. Aftalen anvendes ved planlægning af vaginal fødsel, der kræver specielle/særlige hensyn, og hvor kvinden alternativt ønsker sectio på maternal request.
Fødselsaftalen skal medvirke til, at den fødende/parret sikres den bedst mulige fødselsoplevelse, men også efter omstændighederne det mest sikre fødselsforløb. Fødselsaftalen udarbejdes i graviditeten i samarbejde mellem den gravide/parret, den gravides kontaktjordemoder og kontaktlæge. Fødselsaftalen anvendes aktivt under hele fødselsforløbet og indgår i beslutningsprocesserne, hvor den fødende/parret medinddrages.
Gravide der ønsker sectio på maternal request/mors ønske henvises ved den primære visitation i Obstetrisk Visitationsenhed til specialjordemoder på baggrund af henvisningen fra egen læge.
Gravide der i jordemoderkonsultationen oplyser at de ønsker sectio på maternal request/mors ønske omvisiteres til specialjordemoder på baggrund af første jordemoderkonsultation.
Gravide der ved konsultation, af anden årsag, hos læge i Graviditet, Klinik 1 oplyser at de ønsker sectio på maternal request/mors ønske omvisiteres til specialjordemoder og efterfølgende til speciallæge.
Kvinden skal således normalt altid først se specialjordemoder, før den lægelige vurdering. Fødselsaftalen kan udarbejdes både ved specialjordemoderen eller ved lægen, når den endelige plan for forløsning er aftalt med den gravide.
herunder både første- og flergangsfødende med fødselsangst, udtalt ønske om sectio og/eller tidligere traumatisk fødselsforløb.
1-2 besøg hos special-jordemoder mhp. afklaring og evt. udfærdigelse af fødselsaftale om vaginal fødsel
Speciallæge (tidligst uge 28) hvis ikke afklaret ovenfor, mhp opfølgning og enten endelig udfærdigelse af fødselsaftale eller alternativ bookning af elektivt sectio på MR
Ved fortsat manglende afklaring evt. yderligere besøg hos speciallæge for endelig afklaring
Forsætter konsultationer hos special-jordemoder
Hvis der fortsat er manglende afklaring omkring fødselsmåde, planlægges yderligere besøg hos speciallægen i Graviditet, Klinik 1, for endelig afklaring. Herefter forventes der udarbejdelse af endelig plan for fødslen (fødselsaftale eller planlagt kejsersnit) og den gravide bliver normalt afsluttet til vanlige jordemoder kontroller, der med fordel kan planlægges at fortsætte hos specialjordemoderen.
aftale-letter-foedselsangst Tidsskrift for jordemødre 1/2009
Dandanell m.fl. (2008): kontrakt-paa-en-god-foedsel Tidsskrift for Jordemødre 11/2004 og foedselsaftaler-giver-tryghed Tidsskrift for jordemødre 8/2008
M.M. Forstholm og Ø. Lidegaard (2009): Sectio på maternal request. Ugeskrift for læger 2009;171(7):497.
DSOG Guidelines Sectio – maternal request https://dsog.squarespace.com/s/170210-Maternal-request-DSOG-2017.pdf
Regional vejledning: Sundhedsfaglige kontaktpersoner, tildeling, funktionsindhold og dokumentation
Lokal vejledning Kontaktpersoner for obstetriske patienter