Efterfødselssamtale ved jordemoder, barselssygeplejerske og obstetriker

Formål

VIP’en beskriver formål med og forløb, hvor der bør overvejes at afholde efterfødselssamtaler. VIP'en beskriver samtidig de praktiske og administrative aspekter i forbindelse med planlægning og afholdelse af efterfødselssamtaler.

Efterfødselssamtaler bygger på en forståelse af, at overgangen til forældreskab i udgangspunktet er en udviklingskrise, og at kvindens/parrets oplevelse af forløbet derfor kan være "større" end det obstetriske forløb - afhængig af personlighed, forventninger og outcome.

Det overordnede formål med en efterfødselssamtale er at give patienten mulighed for at skabe et samlet billede af forløbet og oplevelsen, samt forebygge at fødselsoplevelsen/forløbet i afdelingen kommer til at stå i vejen for en god start på forældreskabet.

Samtalen skal derfor give patienten og/eller hendes partner mulighed for:

  • at sætte ord på fødselsoplevelsen
  • at afklare misforståelser
  • at komme af med eventuel frustration, vrede og sorg 
  • at kunne stille spørgsmål til en evt. kommende graviditet og fødsel
  • at vide, hvor man kan henvende sig ved eventuelle senere tvivlsspørgsmål
  • at bliver informeret om eventuelle anbefalinger og tiltag ved ny graviditet og fødsel

For organisationen skal efterfødselssamtalen bidrage til:

  • At bruge direkte feedback fra patienterne som læring og mulighed til kontinuerlig forbedring af den givne behandling.

Målgrupper og anvendelsesområde

Jordemødre, barselssygeplejersker, læger samt afsnits- og afdelingsledere, der varetager tilbuddet om efterfødselssamtaler.

Tilbage til top

Definitioner

Efterfødselssamtalen: Den uddybende samtale om fødslen/fødselsoplevelsen ved henvisning til en eller flere af følgende: konsultationsjordemoder, fødejordemoder, barselssygeplejerske, læge, afsnits- eller afdelingsleder.

Narrativ tilgang: Der tages udgangspunkt i kvindens/parrets oplevelse af forløbet, idet det som udgangspunkt er den virkelighed hun/de har med sig. Det bør undgås at lave en ”forløbsgennemgang”, men fødselsforløbet kan eventuelt bruges til detaljespecifikation ved behov.

Krise: En person befinder sig i en psykisk krise, når de hidtidige erfaringer og tidligere indlærte reaktionsmønstre ikke er tilstrækkelige til at forstå og håndtere den aktuelle situation.

Der skelnes mellem 2 former for krise (men hvor begge kan være grundlaget i en efterfødselssamtale):

  1. Den indefra kommende krise, som er udviklings- eller livskrise.
  2. Traumatisk krise, som er en enkeltstående, uventet, pludselig eller voldsom stress med stor, akut emotionel påvirkning. 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Visitation til efterfødselssamtale

Der foretages screening for behov for efterfødselssamtale (ved jordemoder, barselssygeplejerske eller læge):

  1. I forbindelse med indlæggelsen på barselsafsnittet.
  2. For ambulante fødende/hjemmefødende: Ved telefonopringning dagen efter fødslen.
  3. Ved fødejordemoder eller anden kliniker, der vurderer om patienten/parret har behov for efterfødselssamtale.
  4. Barslende fra Familieteamet kan tilbydes efterfødselssamtale ved konsultationsjordemoderen.

Der bør vurderes om efterfødselssamtale skal planlægges hos jordemoder, barselssygeplejerske eller læge, involverede i forløbet:

  • Ved medicinske/kirurgiske problemstillinger, herunder plan for eventuel kommende graviditet, svar på placenta histologi og obduktion, skal samtalen bookes hos læge.
  • I forløb, som har været svære for kvinden/parret grundet kommunikative udfordringer, utryghed, praktiske/logistiske udfordringer (herunder på barselsgang) eller med andet ikke medicinsk/kirurgisk, bør der undersøges hos parret om de ønsker samtale med jordemoder, barselssygeplejerske eller læge.
  • Hvis der ikke har været læge involveret i fødselsforløbet, bør efterfødselssamtale bookes hos den/de involverede jordemoder/mødre eller barselssygeplejerske.

Barselsindlæggelsen: Screening for behov for efterfødselssamtale hos læge

Udover nødvendig stuegang under indlæggelsen, gennemføres udskrivningssamtaler med barslende, som har haft vanskelige/komplicerede forløb samt indgreb. Her gennemgås forløbet og gives informationer, samt defineres patienter/par, hvor gennemgangen ikke har været nok og hvor der er behov for efterfødselssamtale.

Der bør være særlig opmærksomhed på behovet for efterfødselssamtale i forløb med:

  • Ekstrem præterm fødsel
  • Svær præeklampsi, især med præterm forløsning og IUGR
  • Kompliceret akut eller elektivt sectio (for eksempel med stor blødning eller eventuel hysterektomi, teknisk svært sectio med læsioner af nærliggende organer, svær forløsning af barnet)
  • Stor PPH > 2 l, med behov for længere barselsindlæggelse, især med reoperation
  • Hvis patienten giver indtryk om traumatisk oplevelse af fødslen/barselsindlæggelsen og hvor der efter gennemgang af forløbet under barselsindlæggelsen vurderes at være behov for supplerende samtale
  • Dårligt barn
  • FM (efterfødselssamtale skal planlægges i alle forløb med FM)
  • Endelig kan efterfødselssamtale ønskes af patienten/parret selv i fald gennemgang af forløbet under barselsopholdet ikke har været sufficient for pt/ parret 

Planlægning af efterfødselssamtale

Barselsafsnittet: Efterfødselssamtale bookes inden udskrivelse på ambulantressourcelisten ”HGH PKU EKTRA” listen under ”BARSEL, KLINIK 1.

Andre: Der sendes SP/ Send Personalemeddelelse til ønskede kliniker/klinikere med angivelse af patientens CPR-nummer. Modtager kontakter så hurtigt som muligt patienten/parret, og arrangerer samtalen - se nedenfor.

Booking af efterfødselssamtale hos læge

Der laves best/ord for lægesamtale hos den obstetriker, der har været involveret i forløbet, og det noteres at samtalen skal være om 2-3 måneder (evt. tidligere ved behov).

Hvis ikke der har været speciallæge involveret i graviditets- eller fødselsforløbet, bookes samtalen hos én af speciallægerne.

Samtalen kan eventuelt bookes ved at ringe til sekretær i Graviditet, Klinik 1, på pågældende læges ressourceliste.

Hvis kvinden/parret kontakter Graviditet, klinik 1 med ønske om efterfødselssamtale, skal der konfereres med supervisor mhp. hvilken læge samtalen skal bookes hos, medmindre det er oplagt hvem pt skal ses af (eks. speciallæge der har set pt. x flere, operatør, eller BAL).

Booking af efterfødselssamtale hos jordemoder/ barselssygeplejerske

I forløb, hvor der er behov for efterfødselssamtale og hvor læge ikke har været involveret, varetages samtalen af den relevante jordemoder/barselssygeplejerske eller (hvis for eks. Jordemoderen/sygeplejersken ikke arbejder på afdelingen længere) hos relevant vicechefjordemoder/oversygeplejerske.

Barselssygeplejersker planlægger og afholder samtaler, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, med involvering af oversygeplejerske, ved behov.

Jordemødre kan afholde samtalen hvor det skønnes hensigtsmæssigt, men den bookes administrativt på efterfødselssamtale på Graviditet, Klinik 1's ressourceliste: HGH G2S40323S SAMTALE, besøgstype SAMTALE (1004) - se Pixi - Efterfødselssamtale Læge Jordemoder.pdf. Alternativt kan jordemoderen, hvis hun har jordemoderkonsultation, booke samtale på sit program.

Samtalen

Rammerne for samtalen skitseres; der tages udgangspunkt i kvindens/partnerens/begges oplevelse af fødselsforløbet. Parret fortæller om deres oplevelse; de kan ved behov hjælpes med at afdække oplevelsen ved at spørge ind til f.eks. den personalemæssige omsorg og behandling i de forskellige faser af forløbet. Der spørges også gerne direkte til partnerens oplevelse.

Perspektivering af forløbet: Bekræft hendes/hans/deres følelser, forklar eventuelt ved f.eks at sige, at det var den faglige vurdering i situationen, men undgå forsvarspositioner. Hvis kvinden har et negativt selvbillede ift. fødslen, er det vigtigt at forsøge at vende det ved f.eks. at fremhæve hendes indsats/faser af fødslen der gik godt, og ved at forklare, at et fødselsforløb er betinget af flere faktorer der skal spille sammen, herunder barn, bækken og ve-aktivitet.

Ved kritisk feedback på individplan/forløbsplan, eller hvis det under samtalen fremgår, at parret har behov for en uddybende samtale, informeres parret om muligheden for at få en samtale med leder eller patientrådgiver. Parret opfordres til at skrive deres væsentligste kritikpunkter ned, ved eventuelt møde med leder.
 

Afrunding af forløbet

Parret informeres om normale efterfødselsreaktioner (evt. forskellen på normale og unormale efterfødselsreaktioner), om forældreskab som almindelig "udviklingskrise" og om den opfølgende hjælp der er at få: sundhedsplejerske, praksis læge evt. andre fora (GAIA-Instituttet, mv).

Giv eventuelt praktiske råd om brug af eget netværk og mødre gruppe, vigtigheden af tilstrækkelig søvn, motion og forventningsafstemning af egen formåen og følelser den første tid efter fødslen.

Parret forelægges endvidere muligheden for at indsende en klage/kritik direkte til Afdelingsledelsen eller en formel klage via enten UTH systemet eller Styrelsen for Patientklager: Hvor skal du klage? (link til stpk.dk).

Dokumentation

Efter afholdelse af efterfødselssamtale skal der dokumenteres i SP. Der laves et kort journalnotat over samtalens kernepunkter samt eventuelle aftaler/anbefalinger, og diagnose- og ydelseskodes - se:Pixi - Efterfødselssamtale Læge Jordemoder.pdf

Ydelses- og diagnosekodning

Ydelseskodning

  1. Efterfødselssamtale ved jordemoder BKUA37 eller

  2. Planlagt konsultation ved obstetriker BKUA1C

samt

  1. Planlagt jordemoderkonsultation efter fødslen BKUA28B eller
  2. Akut jordemoderkonsultation efter fødslen BKUA27B ​​​​​​

Diagnosekodning

  • Aktionsdiagnose: Pleje og Undersøgelse efter fødsel DZ390

Videregivelse af feedback

Hvis der via samtalen ses potentiale for individuel og/eller organisatorisk læring/forbedring benyttes ’Send meddelelse’ i SP fra patientens journal til relevant afsnitsleder, med emneord ’Efterfødselssamtale orientering’. Denne kan give feedback videre til relevant fagperson eller sikre videreformidling omkring faglige eller organisatoriske aspekter.

Ansvar og organisering

Fremgår af ovenstående.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen - 2013
  2. Cullberg, Johan: "Krise og Udvikling" (1981)
  3. Brodén, Margareta: "Graviditetens muligheder" (2004)
  4. Vollrath, Mararete og Garthus-Niegel, Susan: "The impact of subjective birth experience om post-traumatic stress symptoms: a longitudinal study" (Archives of Women's Health, 2012)
  5. Region Hovedstaden, ”Vejledning i håndtering af dialogsamtaler”: http://vis.dk/system/files/Vejledning%20for%20h%C3%A5ndtering%20af%20dialogsamtaler_0.doc
  6. Region Hovedstaden: Guide til dialogsamtaler: http://vis.dk/system/files/guide_dialogsamtale_A4_0.pdf

Tilbage til top

Bilag