Læger, jordemødre og sygeplejersker der varetager omsorgen for gravide med D-vitamin mangel.
Kroppens D-vitaminbehov dækkes hovedsageligt ved ultraviolet (UV) bestråling af huden – primært fra marts til oktober. Kosten dækker kun 10-20 % af behovet. Under graviditet og amning mobiliseres store mængder calcium fra moder til barn. Samlet under graviditeten overføres ca. 30 g calcium fra mor til barn hvor 99% deponeres i fosterets skelet. Dette foregår primært i 3. trimester. Det maternelle merforbrug af calcium sikres ved en D-vitamin-medieret øget calcium-absorption fra tarmen. Graviditet og amning er derfor tilstande, hvor en latent D-vitaminmangel kan blive manifest, og manifeste mangeltilstande kan forværres. Risikofaktorer for udvikling af D-vitaminmangel er derfor lav sollyseksponering (forværret af mørk og tildækket hud) og D-vitaminfattig kost. Der er øget behov hos gravide, multiparae, ammende og patienter med tarmsygdomme, lever- eller nyreinsufficiens. D-vitamin mangel hos moderen er associeret med øget risiko for udvikling af rachitis, osteomalaci, myopati, hypocalciæmi og kramper hos barnet. Enkelte studier har vist at lav fødselsvægt, knogle densitet hos 9-årige, sværhedsgraden af astma hos småbørn samt risiko for udvikling af type 1 diabetes er associeret til det maternelle D-vitamin niveau under graviditeten.
Sekundær hyperparathyreoidisme: Forhøjet PTH (>øvre normalgrænse) sekundært til D-vitaminmangel
Hypovitaminosis D-myopati: Primære symptombillede ved D-vitaminmangel (smerter, kraftnedsættelse, kramper).
Hypovitaminosis D-osteopati: Forhøjet basisk phosfatase (BASP) (>øvre normalgrænse) pga. knoglenedbrydning (risiko for patologiske frakturer).
Hypovitaminosis D-osteomalaci: Histologisk diagnose for knogleforandringerne.
Prævalensen af D-vitaminmangel hos gravide opgives til mellem 18 og 86 % afhængig af geografisk område, etniske og kulturelle tilhørsforhold. Ved at anvende 80 nmol/l som grænse havde over 95 % af både gravide og ikke-gravide kontroller for lav D-vitamin uanset årstid. Studier som har sammenlignet s-25 OH-Vitamin D niveau hos vestlige og ikke-vestlige gravide fandt lavere s-25 OH-Vitamin D niveau hos ikke-vestlige, med s-25 OH-Vitamin D niveau <25 nmol/l hos 84% af tyrkiske gravide, 81% af marokkanske gravide og 59% af øvrige ikke-vestlige gravide.
D-vitamin status (blodprøve) kontrolleres hos gravide kvinder med én eller flere risikofaktorer:
Alle gravide rådgives om D-vitaminprofylakse med særligt fokus på ovenstående risikogravide.
Gravide med risikofaktorer screenes for D-vitaminmangel med blodprøve for D-vitamin. Hvis D-vitamin < 25 suppleres med blodprøvepakke ”D-vitamin udvidet, kun hvis D-vitamin <25” der indeholder s-25-Hydroxy-Vitamin D, PTH, BASP samt ioniseret calcium (Ca-ion).
Diagnosen kan stilles alene ved måling af 25-Hydroxy-Vitamin D. Ved manifest D vitamin mangel vil Parathyreoidea-hormon (PTH), Basiske Phosfataser og Ca-ion påvirkes i nævnte rækkefølge svarende til, hvor svær vitaminmanglen er.
PTH stiger, BASP stiger og Ca-ion falder svarende til sværhedsgraden. Ved påvirkninger af PTH, BASP eller Ca-ion anbefales konference med endokrinologisk speciallæge.
Behandling
Let til moderat D-vitaminmangel 12,5-50 nmol/L
Ved svær D-vitaminmangel < 12,5 nmol/L
Ved let til moderat samt svær D-vitaminmangel suppleres med calciumtiskud 1-1,5 g dagligt.
Beregning af calcium indtag:
Behandlingsmål for D-vitamin er Serum 25-OH-Vitamin D niveauer 75 nmol/L.
Specielt forsigtighed bør udvises ved behandling af pt. med kendt TB, sarcoidose og lymfomer. Patienter med nyrestens anamnese skal behandles under monitorering for hypercalcæmi idet urin calcium ekskretion øges i graviditeten.
25-OH-Vit-D og Ca-ion (samt PTH, BASP hvis disse tidligere har været påvirkede) efter 1 mdr. og herefter hver tredje mdr. indtil normalisering af værdierne.
Ved svær D-vitamin mangel eller påvirkning af PTH, BASP og Ca-ion anbefales årlig kontrol via egen læge.
DSOG guideline: D-vitaminmangel (2013)
Anbefaling for Svangreomsorgen, 3. udgave 1. oplag 2021, Sundhedsstyrelsen