Certificering af sygeplejersker til IUI klinikken

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

 Instruksen beskriver det praktiske træningprogram, og den teoretiske undervisning, der forudgås af den endelige certificering af fertilitetssygeplejersker til selvstændig varetagelse, under lægelig supervision, af IUI-klinikken på Fertilitetsklinikken, Herlev hospital.

Efter certificering, vil sygeplejersken løbende følge opdateret viden på området.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

 Funktionen indebærer:

  • Planlægning og opstart af det enkelte behandlingsforløb
  • Vejledning i forbindelse med anvendelse af doneret sæd.
  • Vejledning i forbindelse med ønske om medmoderskab.
  • Hormonstimulation med FSH med henblik på follikeludvikling og ovulationsinduktion.
  • Vaginal ultralydsscanning med henblik på monitorering af follikelvækst og endometrieudvikling.
  • Handling ved hypo- eller hyperresponse på stimulationen.
  • Planlægning af ovulationsinduktion og insemination.
  • Udførelse af intrauterin insemination med homolog- eller doneret sæd.
  • Opfølgning på graviditetstest

Sygeplejersken følger en godkendt og løbende opdateret VIP-instruks : IUI, sygepleje

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Efter at have gennemgået nedenstående træningsprogram, udstedes certifikat til den enkelte sygeplejerske, af den teamansvarlige overlæge.

 

Teoretisk undervisning:

  • Systematisk gennemgang af ultralydsapparatet, herunder fysik og billedoptimering.
  • Ultralydsscanning af uterus, endometrie, ovarier og follikler.
  • Den naturlige - og stimulerede endometrie- og follikeludvikling.
  • Principperne bag hormonstimulation.
  • Risici ved hormonstimulation, herunder hyperresponse og flerfoldsgraviditet.
  • Risici ved intrauterin insemination, herunder prostaglandinreaktion samt vigtigheden af identifikation og infektionsprofylakse.
  • Har bestået ultralydssektionen på fertilityschool.com

 

Praktisk oplæring:

  • Har, under supervision af en læge eller certificeret sygeplejerske, foretaget et passende antal ustrukturerede ultralydsscanninger, og kan håndtere vaginalscanneren korrekt.
  • Har selvstændigt, i forbindelse med opstart- og igangværende fertilitetsbehandling, udført 50 strukturerede ultralydsscanninger under supervision af en læge eller certificeret sygeplejerske. Scanningerne omfatter: Måling af endometrietykkelse og vurdering af endometriets ekkogenitet. Vurdering af ovariet med henblik på størrelse, struktur og antal follikler. Måling af follikelstørrelser.
  • Alle ultralydsscanninger er billeddokumenteret og beskrevet. Scanningerne er godkendt og signeret af den superviserende læge eller sygeplejerske.
  • Har, under supervision af en læge eller certificeret sygeplejerske, foretaget et passende antal stimulationsforløb.
  • Har, under supervision af en læge eller certificeret sygeplejerske, foretaget et passende antal inseminationer.

Tilbage til top


 

Ansvar og organisering

 Funktionen varetages under lægeligt ansvar af den teamansvarlige overlæge i Fertilitetsklinikken.

Teamledelsen har det overordnede ansvar for det faglige indhold i instruksen.

Forfatteren har ansvar for at instruksen opdateres.

Den enkelte certificerede sygeplejerske har ansvar for at følge instruksen: IUI, sygepleje, og søge lægesupervision ved enhver tvivl, samt i de i instruksen beskrevne situationer.

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 Link til VIP instruksen: IUI, sygepleje.IUI, sygepleje

 

Tilbage til top

 

 

Akkrediteringsstandarder

 

 

Bilag