Astma og graviditet

Formål

 

Formålet med vejledningen er at sikre, at gravide med astma har velreguleret astma, samt forebygge eksacerbationer mhp. at reducere risikoen for maternelle og føtale komplikationer.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger, jordemødre og sygeplejersker, der varetager omsorgen for gravide med astma

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Indledning

Gravide med astma har øget risiko for perinatal asfyksi og føtal mortalitet, forløsning ved akut sectio, samt for en række obstetriske komplikationer som præeklampsi, gestationel diabetes, SGA og præterm fødsel.  Det anslås at op til 6% af gravide astmatikere indlægges med forværring af astma i graviditeten. Det er derfor essentielt, at den gravide er velbehandlet, da dårlig sygdomskontrol af astma under graviditet øger risikoen for maternelle og føtale komplikationer. Det er samtidig vist, at velbehandlet astma under graviditeten og tæt monitorering forbedrer intrauterin vækst hos fosteret, samt nedsætter antallet af prænatale komplikationer. Astma forekommer i op til 8% af alle graviditeter. Sværhedsgraden af ​​astma under graviditeten kan forværres, bedres eller forblive uændret, hvilket sker med omtrent samme frekvens.

 

Obstetrisk visitation

  • Gravide med svær astma visiteres til obstetrisk vurdering tidligt i graviditeten (eks. højdosisbehandling eller multimedicinering, tidligere indlæggelser pga astma).

  • For øvrige gravide astmatikere vurderes løbende i forbindelse med de sædvanlige svangrekontroller hos jdm/egen læge, hvorvidt opfølgning i svangreambulatoriet er indiceret. Hvis den gravide har ugentlige symptomer på astma, er i behandling med højdosis inhalationssteroid, tidligere har været indlagt med svære astmaanfald eller har bemærket forværring i graviditeten henvises til opfølgning i svangreambulatoriet.

 

Gravide med velbehandlet astma

  • Kan som udgangspunkt følges med vanlige svangrekontroller hos egen læge og jordemoder.

  • Ved forværring af astmaen i løbet af graviditeten skal pt henvises til obstetrisk opfølgning og lungemedicinsk vurdering.

 

Gravide med svær astma, mangelfuld symptomkontrol eller akut forværring i graviditeten

  • Pt. visiteres til kontrol i svangreambulatoriet tidligt i graviditeten mhp. en vurdering af sværhedsgraden af sygdommen, samt status for aktuel medicinering.

  • Følges med regelmæssige kontroller i svangreamb.

  • Tilbydes tilvækstskanning i GA 28-30 og 36-37 m efterflg. kontrol i svangreamb.

  • Henvises til lungemedicinsk ambulatorium mhp optimering af den medicinske behandling

 

Non-medikamentel behandling af astma

Det er vigtigt, at den gravide er velinformeret om sin sygdom og i vigtigheden af den forebyggende behandling. Derudover tilrådes ophør med aktiv og/eller passiv rygning, samt tilbud om influenzavaccination i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier.

Medikamentel behandling af astma

Gravide gives samme behandling som ikke-gravide, både med hensyn til forebyggende behandling og i forbindelse med eksacerbation. Risikoen associeret med underbehandling opvejer langt de potentielle, meget beskedne risici, som er forbundet med den medicinske behandling. Behandlingsmålet under graviditet er velreguleret astma samt forebyggelse af eksacerbationer mhp. at reducere risikoen for maternelle og føtale komplikationer.

 

Ved forværring af astma/astmaanfald

En akut svær forværring er ofte udløst af infektioner (hyppigst virale), allergiske reaktioner eller dårlig medicinkompliance med den forebyggende behandling, dvs. primært inhalationssteroid.

  • Den gravide skal behandles som ikke gravide med eksacerbation.

  • Ved astmaanfald behandles aggressivt for at undgå føtal og maternel hypoxi.

  • Ved behov for indlæggelse til behandling pga. eksacerbation af astma foretages CTG fra GA 26 og frem, særligt ved svær respiratorisk påvirkning af den gravide.

  • Ved status astmaticus behandles den gravide i medicinsk regi, ligesom den gravide astma patient ved behov for indlæggelse under eksacerbation, indlægges i medicinsk regi efter aftale med medicinsk bagvagt (Dect.tlf: 82053) med tilsyn fra og evt. CTG via obstetrisk afdeling.

  • Ved svær eksacerbation behandles med tbl. prednisolon 37,5 mg x 1 dgl. i 10 dage.

  • Gravide i længerevarende behandling med perorale glukokorticosteroider eller flere højdosiskure i graviditeten bør sikres et øget tilskud af calcium og D-vitamin.

 

Igangsætning af fødslen/forløsningsmåde

Kun i ganske særlige tilfælde kan det ved meget svær og ukontrollabel eksacerbation af astma omkring terminstidspunktet være indiceret at anbefale elektiv forløsning for at bedre den respiratoriske tilstand.

 

Planlægning af graviditet

Astma patienter bør allerede ved ønske om graviditet opfordres til at konsultere egen læge og bør ved svær astma henvises til astma-specialist mhp. kontrol/optimering af den medicinske astma behandling forud for graviditet. Velreguleret astma i fertilitetsperioden og i den tidlige graviditet forbedrer sandsynligvis graviditetschancen og astma status i graviditeten.

 

Astma og kirurgi

Gravide med astma har øget risiko for komplikationer i forbindelse med kirurgi, såsom atelektase, pneumoni samt akut bronkokonstriktion udløst af intubation, hypoxæmi og hyperkapni. Præoperativ optimering af patientens tilstand og den medicinske behandling er derfor essentiel og præoperativt anæstesitilsyn er velindiceret.

 

 

###TABEL_1###

 

 

###TABEL_2###

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  • Lungesygdomme og graviditet, Sandbjerg guideline 2018
  • Gade EJ, Thomsen SF, Lindenberg S, Kyvik KO, Lieberoth S, Backer V. Asthma affects time to pregnancy and fertility: a register-based twin study. Eur Respir J. 2014 Apr;43(4):1077-85.
  • Rejnö G, Lundholm C, Gong T, Larsson K, Saltvedt S, Almquist C. Asthma during pregnancy in a population-based study – pregnancy complications and adverse perinatal outcomes. PLoS ONE 9(8): e104755 , aug. 2014.
  • The NAEPP “Working Group Report on Managing Asthma During Pregnancy: 2005.
  • Hodyl NA, Stark MJ, Scheil W, et al. Perinatal outcomes following maternal asthma and cigarette smoking during pregnancy. Eur Respir J 2014; 43: 704–716.
  • Bakhireva LN, Schatz M, Jones KL, Chambers CD. Asthma control during pregnancy and the risk of preterm delivery or impaired fetal growth. Ann Allergy Asthma Immunol 2008;101:137–43.
  • Murphy VE, Namazy JA, Powell H, Schatz M, Chambers C, Attia J, Gibson PG. A Meta-analysis of adverse perinatal outcomes in women with asthma. BJOG 2011 oct;118(11):1314-23.
  • Mendola P, Laughon SK, Männistö TI, Leishear K, Reddy UM, Chen Z, Zhang J. Obstetric complications among US women with asthma.
  • Tata LJ, Lewis SA. A Comprehensive Analysis of Adverse Obstetric and Pediatric Complications in Women with Asthma. Am J Respir Crit Care 2007, Med Vol 175. pp 991–997.
  • Mendola P, Laughon SK, Mannisto TI, et al. Obstetric complications among US women with asthma. Am J Obstet Gynecol. 2013;208(2):127.e1-127.e8.
  • Enriquez R, Griffin MR, Carroll KN, Wu P, Cooper WO, et al. Effect of maternal asthma and asthma control on pregnancy and perinatal outcomes. J Allergy Clin Immunol .2007.120: 625–630.
  • www.medicin.dk

Tilbage til top

Bilag