Abdominal hysterektomi benign lidelse, postoperativ sygepleje

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen henvender sig til det sundhedsfaglige personale på Afdeling for Kvindesygdomme, sengeafsnit 1, der deltager i postoperativ pleje af patienter, der får fjernet livmoderen på grund af en godartet lidelse.

Tilbage til top

Definitioner

Abdominal hysterektomi betyder fjernelse af livmoderen gennem et operationssnit i maven.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Præoperativ forberedelse

Se VIP Klargøring af patienter der møder fastende til operation

Postoperativ sygepleje

 

Observationer ved ankost fra POA

  • Modtagelse af patienten fra det perioperative afsnit, både administrativt i SP og praktisk af patienten.

  • Læse operationsbeskrivelsen herunder evt. ordinationer

  • Kontrol af EWS, drop, KAD/vandladning, kvalme/opkast og smerter/NRS score.

    • Dokumenteres i SP i vurderingsskemaet ”Retur fra operation".

  • Sårforbindinger tilses, skiftes ved behov

    • Dokumenteres i SP i vurderingsskemaet "Sår vurdering/behandling"

  • Vaginalblødning observeres og vurderes

    • Dokumenteres i SP i vurderingsskemaet "Gynækologisk vaginalblødning"

 

Observationer gennem hele indlæggelsen

Smerte- og kvalmebehandling

  • Der gives primært Paracetamol i kombination med NSAID, smertepakke er ordineret i SP.

  • Behovet for morfika er varierende, men ofte har patienten morfika krævende smerter i 1 døgn.

  • Postoperative smerter og kvalme behandles efter lægeordination. For at mindske kvalme (PONV) gives så lidt morfika som muligt.

  • Ved større behov for smertestillende vær opmærksom på komplikationer, f.eks intraabdominal blødning (udgangs-Hgb, blodtab og kontrol Hgb).

Se mere i lokal VIP: Postoperativ smertebehandling, læge, sygeplejevejledning

Se mere i Tværregional VIP vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for

Operationssår

Forbindingen tilses i hver vagt, skiftes ved behov - dokumenteres i vurderingsskema "Sår vurdering/behandling".

  • Forbindingen skiftes sterilt i de første 24 timer ved gennemsivning.

Efter 24 timer kan såret tåle vand (brusebad). 

  • Suturfjernelse: foregår hos egen læge på 8. dagen fjernes nylon-suturer/stables.

  • Tang til stablefjernelse medgives.

  • Vicryl (selvopløselige tråde) kan klippes efter 8-10 dage.

 Mobilisering

  • Det er vigtigt, at patienten er informeret og forstår vigtigheden af mobilisering.

  • Patienten har brug for hjælp til mobilisering den første dag.

  • På operationsdagen skal patienten minimum op og sidde på sengekanten, og skal kunne bevæge sig frit i sengen.

  • På 1. dagen skal patienten være oppe mindst 6-8 timer.

  • Dokumenteres i SP i vurderingsskema ”vurdering pleje – funktion/aktivitet”

Kateter à demeure/vandladning

  • Hvis kateteret ikke er fjernet når patienten ankommer fjernes det ved ankomst fra POA eller efter sygeplejefaglig vurdering (f.eks immobil patient).

  • Hvis urinen er blodig, ventes til efter stuegang.

  • Spontan vandladning forventes senest 4 timer efter seponering af kateter, herefter stilling til evt. engangskaterisering.

  • Kan patienten ikke lade vandet spontant efter KAD fjernelse, og har vandladningstrang, så udføres blærescanning og evt. steril intermitterende kateterisation ved residual-urin på mere end 200 ml.

Se mere i lokal VIP:

Postoperativ urinretention

Samt i Tværregional VIP vejledning:

Steril Intermitterende Kateterisation (SIK)

Vaginalblødning

  • Observeres dagligt – mængde – udseende – lugt. Dokumenteres i SP i vurderingsskema ”Gynækologisk vaginalblødning”

  • Tilladelig blødning er frisk blødning, svarende til de første dages menstruation.

  • Blødningen skal aftage i løbet af få dage og ses som brunligt udflåd.

  • Ved blødning med koagler eller lugt som tegn på infektion, skal patienten tilses af læge.

Mave-tarmfunktion

  • Postoperativ paralyse af tarmen varer 1-2 dage, og der startes laksantia-behandling om aftenen operationsdagen (tbl. Magnesia).

  • Informeres om brug af tyggegummi

  • Patienten behøver ikke at have haft afføring inden udskrivelse. Men det er vigtigt, at patienten er vejledt i forebyggele af postoperativ obstipation.

Væske og kost

  • Det er vigtigt, at vi opfordrer patienten til at indtage føde og rigelig drikkelse svarende til mindst 2 liter væske.

  • Patienten skal tilbydes fuldkost eller kost efter evne på operationsdagen.

  • I.V. væsketerapi stoppes oftest første postoperative døgn om aftenen, når patienten drikker sufficient.

  • PVK proppes, hvis der skulle blive behov for at give kvalmestillende medicin eller supplerende i.v. væske.

  • PVK skal altid fjernes/skiftes ved tegn på reaktion/infektion. Se mere i Tværregional VIP vejledning: Perifere venekatetre (PVK) - Infektionshygiejniske retningslinjer

Tromboseprofylakse

  • TED-strømperne skal bruges hele døgnet under indlæggelsen. (skift hver 3. døgn).

  • Lavdosis heparin-behandling (Innohep 3500 IE) gives dgl. subkutant i abdomen under hele indlæggelsen.

Blodprøvekontrol

  • Hgb. kontrolleres efter ordination.

  • Ved stort blodtab eller anæmisymptomer tages Hgb dagen efter operationen.

  • Ved Hgb. fald større end svarende til blodtab under operationen, vær da særlig opmærksom på symptomer som smerter, temperatur, hæmatom over vaginaltoppen.

Forberedelse til udskrivning

 

Forberedelse til udskrivning

Indlæggelsesvarigheden er almindeligvis 2 dage.

Udskrivelseskriterier

  • Pt er fuldt mobiliseret

  • Sufficient smertedækket på tablet Paracetamol 1g x 4 og evt. Ibumetin 400mg x 3

  • Indstikssteder reaktionsløse

  • Fri vandladning

  • Tilladelig vaginalblødning

  • Tryg ved udskrivelsen

Udskrivningssamtale

Samtale med patienten:

  • Anbefalet rekreationstid på 3 uger.

  • Vaginalblødning kan forekomme i op til 3-4 uger efter operationen, det anbefales ikke at bruge tamponer.

  • Patienten skal undgå løft over 10 kg og hård sport.

  • Det er normalt med træthed og behov for mere hvile.

  • Patienten vejledes om brug af smertestillende medicin samt laksantia efter udskrivelsen (samt vigtigheden i øget væskeindtagelse ved brug af Magnesia).

  • Der kan komme en psykisk reaktion på operationen/indlæggelsesforløbet - resulterende i humørsvingninger.

  • Emnet/spørgsmål om kvindens seksualitet og påbegyndelse af samlivet 6 uger efter operationen skal altid berøres.

  • Informeres om kirurgens plan/aftale vedr. mikroskopisvar. Informere om at hvis ikke andet aftales, så skal patienten se efter svar i e-boks.

Besøgssammendrag

  • Besøgssammendrag der inkluderer lægebrev som beskriver forhåndsregler, sygemelding, kontaktpersoner og telefonnummer til afdelingen udleveres.

Medicinliste

  • Ajourført FMK liste udleveres

Kontaktpersoner

  • Patienten skal under indlæggelsen tildeles en behandlingsansvarlig læge (opererende læge) og patienten skal være informeret om ordningen.

Ansvar og organisering

Kvindesygdommes klinikledelse er ansvarlig for at instruksen er kendt og anvendt på Kvindesygdomme Sengeafsnit 1 og at sundhedspersonale, der deltager i plejen, har ansvar for at følge instruksen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag