2. trimester scanning - uge 18 til 20

 

Resume

Instruksen beskriver:

  • hvilke strukturer, der skal fremstilles ved en gennemskanning for misdannelser i uge 18-20
  • hvilke strukturer, der rutinemæssigt skal dokumenteres

 

 

Formål

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer er undersøgelsens formål at påvise eller udelukke tilstande, som ubehandlet er forbundet med væsentligt øget risiko for sen intrauterin fosterdød eller neonatal død, kronisk sygelighed med væsentligt øget mortalitet i barnealderen, eller overlevelse med betydende mentale eller fysiske deficit. Sådanne misdannelser forekommer med en hyppighed på godt 1 %. Den gravide skal have både mundtlig og skriftlig information som en forudsætning for samtykke til undersøgelsen.  

 

 

Kvalitetsindikatorer

Det er målet at andelen af fostre med neuralrørsdefekter, der påvises ved 1. eller 2. trimester skanning, er over 90 %.
Det er ligeledes målet at andelen af fostre med bugvægsdefekter, der påvises ved 1. eller 2. trimester skanning, er over 90 %.
Herudover tilstræbes det at mere end halvdelen af fostre med én eller flere moderate eller svære misdannelser påvises prænatalt.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Sonografer, der udfører 2. trimester skanninger for misdannelser.

Tilbage til top

 

Definitioner

 

Fremgangsmåde

Rutinemæssig billeddokumentation

Følgende strukturer / planer skal dokumenteres for alle fostre:

  1. BPD-plan
  2. Cerebellarplan
  3. Overlæbe
  4. Profil
  5. Hjerte:

5.1.  4-kammer samt ensartet forward flow over hjerteklapperne

5.2.  5 kammer (LVOT) samt mål af aortas bredde over klappen samt outflow

5.3.  ’Y’ (truncus pulmonalis, der deler sig i aa. pulmonalis) samt flow

5.4.   3 kar samt mål af truncus pulmonalis’ bredde over klappen

5.5.  ’V’ (Aorta og truncus pulmonalis møde i et ’V’) samt flow

5.6.  Ductus venosus –flowkurve, men ikke PI

  1. AC
  2. Nyrer
  3. Blære med flow i to umbilikalarterier
  4. Columna
  5. Extremiteter: 2 hænder (ikke nødvendigvis strakte fingre), 2 femora (FL), 2 underben med fod, incl. fodstilling.

Afgrænsning

Alle organsystemer gennemgås systematisk og nedennævnte strukturer bør man som hovedregel vurdere ved enhver misdannelsesscanning i uge 18-20.
IO Betyder strukturer/undersøgelser, der ikke er en obligatorisk del af en misdannelsesscanning, men undersøgelser man kan supplere med.
Hvis nogle af de nedenfor nævnte strukturer ikke har kunnet ses ved en misdannelsesscanning, bør man i Astraia notere:

  1. Hvilken struktur og hvorfor (f.eks 4K ikke set tilfredsstillende pga dårlig oversigt / adipositas)
  2. Konsekvens (f.eks skannes igen / skannes samme dag af kollega / af overlæge)

Procedurekode

Sen (uge 18-20) gennemskanning: UXUD86B (Obstetrisk ultralydskanning, type 2)

 Anvendte forkortelser

3VV: 3-Vessel view (3-kar plan)

4K: 4-Kammer plan

AC: Abdominal cirkumferens = AO: abdominal omfang

A-P: Anterior-posterior akse/plan

AV: Atrie-Ventrikulær (hjertets AV- klapper)

BPD: Biparietal diameter

CSP: Cavum septum pellucidum

DVP: ”Deepest vertical pool”, dybeste amnionsø ved flerfoldsgraviditet

EOD: Ekstraorbitale diameter: Afstanden mellem orbitas laterale afgrænsning

GS: Gestationssæk

HC: Hovedcircumferens = HO: Hovedomfang

IO: Ikke obligatorisk undersøgelse, men evt. supplement til det der bør/skal undersøges for

IOD: Intraorbitale diameter: Afstanden mellem orbitas mediale afgrænsning

NS: Navlesnor            

OFD: Occipito-frontal diameter

OFT: Outflow tract (= afgang af hjertets store kar)

O.I.: Orificium internum

PRF: Puls repetitions frekvens (skala for doppler)

Hoved

Primære undersøgelsesplan er tværsnit (BPD – plan samt transcerebellar plan). Suppler med sagittalplan.

  • Kranium
    • Intakt, kraftigt ekkogivende kranium
    • Facon (lang/kortskallet)
    • Symmetriske orbita, EOD ca. 3 x IOD (orbita ca samme størrelse som mellemrum)
    • Mål: BPD (ydre-ydre) samt OFD (ydre-ydre), HC beregnet
    • CNS Midtlinie, symmetri
    • Thalamus, lateralventrikler (forhorn, baghorn, atrium <10 mm, plexus choroideus), cavum septum pellucidum (CSP). Homogen, lavekkogen cortex
    • Cerebellum (hæmisfære og vermis), fossa posterior/cisterna magna (<10 mm) Cerebellum og cisterna magna’s størrelse måles ikke rutinemæssigt.
    • IO: Cerebrums gyrering (foldning), begyndende med insula sv til sulcus lateralis
    • IO: 3. ventrikel under - bag CSP, og 4. ventrikel (anterior/inferior for cerebellare vermix)
  • Profil
    At vurdere fostrets profil (altid midtsagittalsnit) er ikke altid muligt pga lejringen. Men man bør vurdere:
    • Panden er ikke hverken prominerende eller flad (der er stor normalvariation)
    • Næse og næseben (hypoplastisk næseben er en stærk 2. trimester Downs syndrom markør)
    • Maxil og Mandibel
    •  Coronalsnit af læber (for at udelukke læbespalte)
  • Hud (hoved & hals)
    •  
    • Frontonasal hud/ødem < 6 mm (målt i midtsaggital plan). cNakkehud/ødem < 6 mm (målt i transcerebellare plan). - eller nakkehuden
    • IO at måle frontonasal- eller nakkehuden, men skal vurderes hos alle og skal måles hvis huden subjektivt virker fortykket, da det er en 2. trimester downs markør

Thorax

Primære undersøgelsesplan er tværsnit, suppler med længdesnit

  • Lunger
    • Homogene, medium ekkogenicitet
    • Højre lunge er større end venstre pga hjertets placering i venstre side
    • Fylder ca. 2/3 af thorax’ areal
  • Ribben
    • Hyperekkogene, dækker 2/3 af thorax’ cirkumferens
  • Form
    • Vurderes bedst i længdesnit (sagittalsnit): Thorax har let hvælvet form, jævn overgang mellem thorax og abdomen uden større konturspring.

Hjerte

  • Størrelse/placering
    • Areal: Ca. 1/3 af thorax’ areal, SKAL være <50 %
    • Placeret mest i thorax’ venstre side
    • Apex peger mod venstre
    • Septum vinkler ca 45° med thorax’ A-P akse
  • Rytme
    • Sinusrytme, hurtig frekvens (kortvarig sinusbradycardi ses hyppigt i 2. trimester)
    • Frekvens 110-160 i hvile
  • Abdominalt tværsnit lige distalt for 4-Kammer plan

Normal situs:

  • Mavesækken beliggende i venstre side
  • aorta decendens midt for, eller lidt til venstre og ventralt for columna
  • vena cava inferior beliggende anteriort og til højre for aorta decendens

Ad 5.1) 4-kammer samt ensartet forward flow over hjerteklapperne

  • 4 - Kammer plan
    • 2 Ventrikler: Højre - med ”moderator bånd” i apex – beliggende anteriort (Hø mod Hud, Ve mod Vertebrae), Venstre apexdannende uden moderator bånd
    • Intakt ventrikelseptum
    • 2 Atrier: Højre ofte lidt større end venstre
    • Atrie septum – delt af foramen ovale i septum primum (danner sammen med AV-klapperne crux cordis, SKAL ses) og septum secundum (udgår fra atriets væg, kan være svær at se)
    • AV-klapper: Symmetriske ostier, begge klapper ses bestående af flige udgående fra både ventrikelvæg og septum væg. Tricuspidalklappen (højre ventrikel) er displaceret en anelse apicalt i forhold til mitralklappen (venstre ventrikel), hvorved der fremkommer et lille ”offset” imellem de 2 AV-klapper.
    • Med cine-loop visualiseres åbning og lukning af begge AV-klapper, især for at visualisere septum-nære flige af AV-klapper
    • Med farvedoppler visualiseres 2 homogene flowstrømme over AV-klapperne på hver side af intakt ventrikelseptum, uden klapinsufficiens.

###TABEL_1###

 

 Ad 5.2) 5 kammer (LVOT) samt mål af aortas bredde over klappen samt outflow

  • Out flow tracts
    LVOT (Left ventricular outflow tract)
    • Se venstre ventrikels udløbsdel med aortas afgang, kontinuert med ventrikel septum (5 kammer plan)

###TABEL_2###

 

Ad 5.3)  ’Y’ (truncus pulmonalis, der deler sig i aa. pulmonalis) samt flow

  • RVOT: Right ventricular outflow tract.                                     
    • Se højre ventrikels udløbsdel med a. pulmonalis’ afgang (og fortsættelse i ductus arteriosus)

 

###TABEL_3###

 

Ad. 5.4)  3 kar samt mål af truncus pulmonalis’ bredde over klappen

  • 3-Kar plan (3VV)
    • Arterie/truncus pulmonalis’ fortsættelse i ductus arteriosus (største kar - anteriort)
    • Arcus aortae (lidt mindre kar end truncus pulmonalis. Beliggende imellem truncus pulmonalis og vena cava superior.)
    • Tværsnit af vena cava superior (mindste kar - posteriort)
    • Transversalt snit gennem øvre mediastinum, der viser arcus aorta størrelse i forhold til truncus pulmonalis og dens beliggendhed i forhold til trachea. Truncus pulmonalis og aorta skal løbe sammen i et V til venstre for trachea. Applicer color doppler mhp at se forward flow i begge kar.

###TABEL_4###

 

Ad 5. 5)  ’V’ (Aorta og truncus pulmonalis møde i et ’V’) samt flow

  • Se foreward flow i de to karbuer
###TABEL_5###

Ad 5. 6) Ductus venosus –flowkurve, men ikke PI

Ductus venosus.

 

Diafragma

Primære undersøgelsesplan er saggittalsnit.

Abdomen/gastrointestinalkanal

Primære undersøgelsesplan er tværsnit, suppler med sagittalsnit

  • Ventriklen
    • Placering i venstre side, caudalt for hjertets 4K-plan
    • Størrelse – går ikke over midtlinien
    • Form: Oval eller ”banan” formet.
  • Lever
    • Placering i højre side, caudalt for hjertets 4K-plan.
    • Karakteristisk J-formet intrahepatisk forløb af umbilikalvenen.
    • Fremtræder med homogen, medium ekkogenicitet
    • IO: Galdeblæren kan ses som en aflang/oval hypoekkogen struktur i relation til leveren i højre side, kan strække sig helt ud til anteriore bugvæg
  • Tarm
    • Ved 2. trimester undersøgelse er fravær af dilaterede tarmsegmenter vigtigste normale fund. Med gode skannere kan man godt se adskillelsen mellem tarmvæg- og indhold hvilket giver et let heterogent ekkomønster
    • Medium ekkogenicitet, lidt mere ekkogene end lever, og mindre ekkogene end knogle
  • Bugvæg

Primære undersøgelsesplan er tværsnit, suppler med sagittalsnit

  • Man skal se intakt bugvæg ved NS insertionssted
  • Form: I længdesnit ses bugvæggen som en jævn, hvælvet bue.
  • Mål APAD og TAD, som to på hinanden vinkelrette diametre, hvorfra AC beregnes.

Urinveje og externe genitalia

Primære undersøgelsesplan er tværsnit, suppler med coronalsnit og sagittalsnit

  • Nyrer
    • Beliggende som symmetriske strukturer på hver side af columna
    • Moderat/lav ekkogene, pyramiderne ses som områder med lidt lavere ekkogenicitet
    • Nyrepelvis ses som et homogent hypoekkogent område anteromedialt, afgrænset af en tynd, let hyperekkogen struktur
    • Nyrepelvis’ facon er normalt oval eller næsten rund
    • Nyrepelvis’ AP-diameter (målt parallelt med kroppens AP-plan) er <5 mm (nyrepelvis større end 4 mm er en 2. trimester Downs syndrom markør)
    • I coronalsnit ses nyrerne aflangt ovale, let ”bønneformede” med medialt (mod columna) beliggende nyrepelvis.
    • Ureter afgår anteromedialt fra nyrepelvis, og ses normalt ikke.
    • IO: Nyrearterier kan visualiseres med color/power doppler i coronalsnit
  • Blære
    • Ses som rund eller aflang/oval homogent hypoekkogen struktur i fostrets bækken
    • Størrelse (gennemsnit af måling i to planer): <20 mm.
    • SKAL ses, fyldnings/tømningscyklus er normalt 20-30 min.
    • De 2 umbilikalarterier løber tæt forbi blæren og visualiseres med color/power doppler (eller ved identifikation af 3 kar i tværsnit af navlesnor).
  • Fostervand
    • Vurdere om fostervandsmængden er normal – fostervandsmængden er fra ca uge 16 en ”funktionstest” af nyrer og urinveje. Fostervandsmængden vurderes subjektivt. Er der tvivl om mængden er normal, måles DVP
  • Externe genitalia

    • Fosterets externe genitalia visualiseres i transverselt snit og kønnet bestemmes.

Skelet

Man må her bruge en række undersøgelsesplaner for at se hele skelettet. Columna skal dog ses i både sagittal-, coronal- og transversalplan.
Vedr. thorax, se ovenfor

  • Columna
    • I sagittalplan ses columna som en jævn ”perlerække” af hyperekkogene vertebrae, spidser til distalt ved os sacrum.
    • I coronalplan ses columna som 3 jævne, symmetriske ”perlerækker” af hyperekkogene vertebrae. I dette plan kan man identificere de 3 hyperekkogene ossifikationscentre der tilsammen udgør et hvirvellegeme (vertebrae): De 2 laterale ossifikationscentre er beliggende mest posteriort/dorsalt, de mediale ossifikationscentre er beliggende mest anteriort/ventralt
    • Huden over columna skal synes jævn uden større cyster eller defekter
    • I transversel/horisontal plan ses hver enkelt hvirvellegemes ossifikationscentre som 3 hyperekkogene ”prikker” i en indbyrdes vinkel på ca. 90°, de 2 laterale beliggende mest posteriort/dorsalt, den mediale beliggende mest anteriort/ventralt. Ved at flytte transduceren kranielt/caudalt ses de 3 ossifikationscentre som en del af hver sin række. Der skal ses intakt huddække af hele columna
  • Arme/hænder
    • Humerus x 2, symmetriske
    • Ulna og radius x 2, symmetriske
    • Hænder x 2, med vurdering af håndstillingen
    • IO: Se og tælle fingre.
    • IO: Se bevægelse i led: Skulder-, albue-, hånd- og fingerled
    • Mål: Humerus længde
  • Ben/fødder
    • Femur x 2, symmetriske
    • Tibia og ulna x 2, symmetriske
    • Fødder x 2, med vurdering af fodstillingen
    • Mål: Femurlængde
    • IO: Se og tælle tæer
    • IO: Se bevægelse i led: Hofte- knæ- og fodled

Fostrets velbefindende

  • Bevægelser
    • Se at fosteret bevæger sig, herunder bevæger alle ekstremiteter

Placenta

  • Lokalisation (anteriort, fundus etc.)
  • Nedre afgrænsning i forhold til orificium internum (f.eks: >1 cm fra orificium internum (o.i.), <1 cm fra o.i., fuldstændigt dækkende o.i således som det er defineret i Sandbjerg- guideline om placenta prævia)
  • Ved lavtliggende placenta, anvendes samme inddeling som defineret i Sandbjerg-guideline om placenta prævia: dybt sæde, potentiel placenta prævia, marginal placenta prævia, partiel placenta prævia, total placenta prævia
  • Antal kar i NS – hvis det ikke er set i forbindelse med undersøgelse af blæren
  • IO: Beskrivelse af NS’ insertionssted på placenta (f.eks: central, excentrisk, velamentøs)

Flerlinger

  • Antal
  • Ved tvillinger betegnes den tvilling der ligger i venstre side af uterus som tvilling 1, den tvilling der ligger i højre side som tvilling 2
  • Choriocitet (delta/lambdategn kan ikke altid ses efter uge 14 + 6, i så fald beskrives septums tykkelse, evt antal synlige lag)
  • Køn
  • Fostervandsmængden bedømmes for alle fostre. Evt. kvantitering foretages ved at måle dybeste sø (DVP) i hver amnionsæk, målt som største lodrette dybde af amnionsø (uden NS og fosterdele)

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Bilag