Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Vejledningen skal sikre en ensartet og optimal vurdering, behandling og pleje af patienter med vena cava superior syndrom
Definitioner
Vena cava superior syndrom (engelsk: Superior vena cava syndrom, SVCS) er en klinisk tilstand, der opstår ved et hæmmet tilbageløb i vena cava superior. Tilstanden karakteriseres ved dilatation af de tilstødende vener, og medfører ødem af de tilhørende gebeter, dvs. hals, ansigt, overekstremiteter og mammae.
Ætiologi
Det hæmmede tilbageløb kan enten skyldes tryk/indvækst fra en malign tumor eller en trombosering af vena cava superior. Lungecancer er hyppigste maligne sygdom, der forårsager SVCS. I en serie fra MD Anderson fra 1992, angives at incidensen af SVCS at være på 5 % hos lungecancer patienter, hyppigst hos patienter med småcellet anaplastisk carcinom (SCLC). Udover c.pulm ses SVCS ved primære tumorer i mediastinum superius: maligne lymfomer, thymomer samt germinal celle tumorer. Glandelmetastaser hyppigst fra c. mammae, kan også forårsage SVCS. Trombosering kan ses som led i en koagulapati på grund af den maligne sygdom og/eller et centralt venekateter.
Symptomer
Objektive: Dyspnø som forværres ved overgang til liggende stilling, halsvenestase, øget halsomfang, dilaterede vener på på thorax forflade, ødem af ansigt, overekstremiteter, og mammae. Plethorisk udseende læbecyanose, Subjektive: dyspnø, trykken i brystet og hoved, angst og evt. dysphagi.
Diagnose
I tilfælde af at patienten debuterer med SVCS, skal der foreligge en histologisk diagnose førend en antineoplastisk behandling iværksættes. Patienten skal undersøges med blodprøve status inkl. tumormarkører (HCGβ og α foetoprotein hos yngre patienter af begge køn), objektiv undersøgelse og CT scanning, (rgt. af thorax ). Da det kan være vanskeligt at bronkoskopere disse patienter, er det vigtigt at undersøge for andre mere tilgængelige metastaser at opnå en biopsi. Optræder SVCS senere i forløbet af en malign sygdom skal en trombose udelukkes, specielt hvis patienten ikke har kendte mediastinale glandler og eller har centralvenekateter/koagulapati. Dette gøres ved CT-scanning.
Fremgangsmåde
Der gives 100-150 mg Prednisolon alene på det kliniske billede. Ved behandling med Prednisolon gives samtidig Pantoloc for at nedsætte risikoen for gastroinstitielle gener.
Den antineoplastiske behandling består i strålebehandling / kemoterapi afhængig af den primære diagnose. Ved ikke småcellet lungecancer (NSCLC), metastastisk sygdom fra mamma cancer, malignt thymon er strålebehandling det første valg. Der gives 5GYx5,5F/W hos meget dårlige patienter med en forventet levetid på 3-4 uger gives 10GYx1,5F/W. På bestillingssedlen angives om patienten kan ligge fladt eller skal behandles i siddende leje.
Ved maligne sygdomme hvor der kan forventes et hurtigt respons på kemoterapi er dette at foretrække d.v.s. patienter med SCLC, malignt lymfom og germinalcelletumorer.
Patientens respiration observeres, måles og dokumeneteres i form af RF, SAT i forhold til behandling af dyspnø.
Se Onkologisk afdelings instruks Dyspnø
Patienten med Vena cava superior syndrom har det som regel bedst respiratorisk ved at sidde op/ med hovedgæret hævet.
Den cirkulatoriske status observeres, måles og dokumenteres i form af BT, PULS pga. mulig cardiel inkompensation.
Yderligere sygepleje interventioner bør fokusere på de bivirkninger forårsaget af den anvendte behandling (kemoterapi, strålebehandling).
Prognose
Prognosen afhænger af grundmorbus.
Ansvar og organisering
-
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Clinical Oncology 14 : 338-351. Stewart, IE (1996). "Superior vena cava syndrome : an oncologic complication." Seminars in Oncology Nursing 12 ( 4):312-7.
Akkrediteringsstandarder
-
Bilag
-