At beskrive proceduren for håndtering og bestilling af onkologiske akutbakker til anvendelse ved allergiske reaktioner hos patienter i behandling på de onkologiske afdelinger på Herlev Hospital.
Vejledningen omfatter ledelser, sundheds- og apotekspersonale i alle afdelinger der rekvirerer og anvender ”Onkologisk Akutbakke” på Herlev Hospital.
Den Onkologiske akutkasse bestilles via den farmakonom, som bestiller medicin for den pågældende afdeling i henhold til kontrakt om medicinservice og leveres af Serviceproduktionen, Region Hovedstadens Apotek, hvor hver akutkasse er mærket med et nummer. Når akutkassens plombering bliver brudt, skal sygeplejersken som har anbrudt kassen, efterlade kassen til farmakonomen på bordet i medicinrummet. Farmakonomen sørger efterfølgende for at akutkassen sendes retur til Serviceproduktionen, Region Hovedstadens Apotek i en blå medicinkasse, hvorefter den vil blive kontrolleret, fyldt op og plomberet på ny.
Medicinoversigt for onkologisk akutbakke
I tilfæde af reaktion udfyldes følgende skema Anafylaksi-reaktioner[1].docx, af den behandlende sygeplejerske. Skemaet sendes til KFE