Tbl. Nimoral® skal gives i en dosis af 1200 mg/m2 legemsoverflade i forbindelse med strålebehandlingen. Totaldosis vil være cirka 36 g/ m2, og må ikke overstige 40 mg/m2 eller totalt 75 g. Tabletterne skal indtages 90 min før hver strålebehandling.
Uanset den dosis der gives 90 minutter før første daglige strålebehandling, skal der ved dobbeltfraktionering kun gives 1000 mg 90 minutter før den anden daglige behandling gives.
Dosisplan for Nimoral®
###TABEL_1###
Patienten skal have normal lever- og nyrefunktion vurderet ved rutine blodprøver (værdierne må maksimalt være 2 x forhøjede i forhold til normalværdier).
Patienten skal have både mundtlig og skriftlig information om rationalet bag og mulige bivirkninger til Nimoral® behandlingen. Endvidere skal patienten informeres om interaktionen imellem alkohol og Nimoral®, samt imellem peroral AK-behandling og Nimoral® hvis dette er aktuelt.
Hos patienter i peroral AK-behandling skal der tages INR 2 gange ugentligt, med henblik på at reducere AK-dosis, da Nimoral® accentuerer effekten af AK-behandlingen. Patienten kan skiftes til lavdosis heparin (Innohep) under behandlingen, men skal så ved behandlingens afslutning atter skiftes til peroral AK-behandling via egen læge.