Forvagt, onkologisk afdeling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At definerer forvagtens på Onkologisk afd R arbejdsfunktioner

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Onkologisk Afdeling R har 24 timers vagtbemanding. Der er to vagtlag med for- og bagvagt, hvor forvagten har tilstedeværelsesvagt.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Mødetid:        

Hverdage:

  • Dagvagt, kl. 08.00-16.00
  • Nattevagt, kl. 15.30-08.30

Weekend og søgnehelligdage:

  • Dagvagt, kl. 09.00-17.00
  • Nattevagt, kl. 16.30-9.30 (mandag kl. 08.30)

Vagtskifte

Overdragelse af nøgler og vagttelefon fra afgående vagt, samt oplysninger om indlagte patienter, patienter der skal tilses på afdelingen, patienter der møder til akut stråleterapi næste morgen samt evt. mors videregives. I weekenden forventes bagvagten ikke at deltage i vagtskifte kl. 16.30.

Telefonkontakt

Forvagt: 82-008

Bagvagt: 82-033

Vagtværelse

Beliggende i pavillon udfor udgang ved 51DE, 1. sal rum 7. Sengelinned findes i vagtværelse eller depot jvf. opslag på dør.

I vagtværelset findes computer med adgang til alle relevante programmer.

Oplader til telefonen findes på vagtværelse.

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Det er forvagtens primære opgave, at tage sig af det akutte lægearbejde vedrørende patienter som ikke er i ambulatoriet, og i vagten ved akutte tilstande på afdelingen og i stråleterapien. I dagtiden varetages denne funktion af de læger, der har funktion i ambulatorium, stråleterapien eller sengeafdeling.

Forvagten skal tilkaldes, hvis der opstår en alvorlig, akut tilstand hos en patient. Ved tilkald giver forvagten umiddelbart fremmøde, ud fra en prioritering af øvrige, akutte opgaver.
Såfremt der skulle opstå en situation, der kræver lægelig ledsagelse til andet sygehus, skal bagvagten straks indkaldes. Efter en konkret vurdering kan forvagten ledsage patienten til bestemmelsesstedet, inden bagvagten er ankommet til centret.

Modtagelse af opkald fra patienter, pårørende og kollegaer:

Alle kan i princippet ringe. Det særlige ved onkologisk afdeling er, at patienter, der har et aktivt forløb kan ringe direkte til vagthavende læge i vagten.

Opkald i dagtiden:

Patienter der kontakter vagthavende i dagtiden skal henvises til kontaktcentret (vedrørende behandling og pleje), bookingerne i teams (vedrørende tider, transport m.m.), sekretariater i teams (vedrørende kontaktlæge).

Opkald fra patient og pårørende efter 15.30:

Opkaldet besvares og vurderes ud fra følgende muligheder:

  • Patientens akutte problem kan afhjælpes/behandles over telefonen
  • Patienten kan ses akut (næste dag) eller subakut (først ledige tid) i ambulatoriet
  • Patienten kan henvises til egen læge i dagtiden
  • Patienten anbefales at kontakte 1813.

Hvis det vurderes, at patienten skal indlægges, skal det ske i henhold til Visitationsinstruks for indlæggelser på onkologisk afdeling

Ved tvivl konfereres med bagvagt.

Praktiserende læger og 1813 kan ikke visitere til modtagelsen uden forudgående aftale med for- eller bagvagt.

Indlæggelse og modtagelse af akut patient

Hvis det vurderes, at patienten skal indlægges, indkaldes patienten til R117, med mindre det drejer sig om en ekut dårlig patient, der skal triageres i akutmodtagelsen.

  • Ved indlæggelse meldes patienten til bagvagten og afdelingssygeplejerske R 117 i dagtiden (89-382) og ansvarshavende sygeplejerske i vagten (82 243)
  • Telefonisk indlæggelse fra andre læger i afdelingen meldes til forvagt og bagvagt
  • Ved indlæggelse på anden afdeling/sygehus meldes dette via CVI i det pågældende område

Patienter indlagt fra ambulatoriet og stråleterapi meldes altid til forvagten, indlæggende læge optager journal og registrerer medicin.

Patienter til akut stråleterapi

Bagvagten har ansvaret for at optage kort journal på akutte patienter henvist til stråleterapien mhp. akut pallierende bestråling f. eks. tværsnit og vena cava sup. syndrom. Se instruksen Modtagelse af patienter til akut strålebehandling

R117 (sengeafsnittet)

Der henvises til Stuegang Onkologisk Sengeafsnit. Stuegang varetages af stuegangsgående læger i dagtiden. Øvrig behovsstuegang samt stuegang i weekend varetages primært af bagvagt, men forvagten opfordres til at deltage og derved modtage supervision.

Mors

Konstatering af død sker typisk på stuen på R117.

Dødsattest udfyldes elektronisk, se instruks GLO Ligsyn og elektronisk dødsattest

Det påhviler den læge der konstaterer døden at sikre at de pårørende informeres.

Tilsyn

Tilsyn varetages primært af bagvagten. Ved behov for akutte tilsyn i vagten fra andre afdelinger, fx. ved fund af tværsnits- eller v. cava superior syndrom, går forvagten tilsyn.

Rapport til morgenkonference

Forvagten raporterer om patienter, indlagt i vagten og fremlægger en case af særlig interesse. Videregiver desuden oplysninger af betydning for det vagthold, der møder ind (patienter på vej, patienter til akut stråleterapi mm.)

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

Det er forvagtens ansvar at varetage akutte opgaver under supervision af bagvagten.

Ved ansættelsen introduceres lægen til forvagtens opgaver af kollegaer i forvagtslaget.

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Akkrediteringsstandarder

 

 

Bilag