Akut Tumorlyse Syndrom

At beskrive diagnosticering, behandling og observation af patienter med tumorlysesyndrom.

Tilbage til top

Symptomer

Symptomerne kan være lavt blodtryk, træthed, lav diurese, kvalme, anorexi, opkastninger, konfusion, kramper, arytmier (pga. hyperkaliæmi). Der kan være åndenød pga. pleuraexudat.

Diagnose

Tumorlyse syndrom bør mistænkes ved akut aftagende nyrefunktion og/eller stigende s-urat, forhøjet fosfat, forhøjet kalium, lav calcium.

Patienter som identificeres som risikopatienter eller hvor diagnosen mistænkes skal have foretaget blodprøvestatus med s–creatinin, s-urat, kalium, natrium, ion-calcium og s-fosfat.

Tilbage til top

Akut tumorlysesyndrom er en hastigt indsættende, spontan eller behandlingsinduceret celledrab af tumorceller som medfører alvorlige metaboliske ændringer.

Ændringerne er højt kalium, forhøjet s-urat og højt fosfat med secondær lavt calcium. Tilstanden kan medføre akut nyresvigt.

Årsagen er frigivelse af store mængder intracellulære produkter, som overskrider udskillelseskapaciteten i nyrerne. De store mængder nucleinsyre, der frigøres, omdannes til urat, der ikke kan udskilles, og der opstår forhøjet s-urat, der kan føre videre til akut nyreinsufficiens.

Akut tumorlysesyndrom forbindes især med maligne hæmatologiske sygdomme. Det ses sjældent ved solide tumorer, men det er beskrevet ved småcellet lungekarcinom og sarkom.

Tilbage til top

Forebyggelse:

Identificer risikopatienter ved brug af tumortype og påvirket nyrefunktion.

Behandling:

• Der oprettes væskeskema og patienten skal have 3-4 l væske i døgnet, så patienten er velhydreret. De 3-4 l væskes sammensætning afhænger af patientens elektrolytter.
• Patienten bør få lagt KAD
• P, BT og urinstix x 6 i døgnet og Tp x 2 i døgnet.
• Blodprøver x 2 i døgnet: s-creatinin, s-carbamid, s-kalium, s-natrium, s-fosfat, s-calcium, s-magnesium, s-urat, levertal og hæmatologi.
• Det er sygeplejerskens ansvar at sikre at urin pH holdes omkring 7.5, (men ikke mere basisk end dette pga. risiko for udfældning af fosfat). Ved pH <7.5 skal der ordineres en gang infusion af 100 meq Natrium-bicarbonat.
• Evt. startes allupurinol 300 mg/dag oralt eller intravenøst hvis nødvendigt.
• Forhøjet urat behandles med: Rasburicase (Fasturtec) 0.15-0.20 mg/kg pr. døgn i 5 dage. Indgivelsesmåde: Opblandes i 100 ml 0,9 % NaCl og indgives over 30 min.
• Højt kalium behandles med Resonium: Oralt: 1 strøget doseringsmål (ca. 15 g) 3-4 gange dgl. Gentages med 1-2 timers mellemrum ved kaliumværdier over 7 mmol/l indtil plasmakalium er mindre end 5 mmol/l. Rektalt: 30 g opblandet i 200 ml 1% methylcelluloseopløsning. Opløsningen skal om muligt blive i tarmen i 9 timer optimalt.
• Lavt calcium behandles med Calciumgluconat: Sædvanlig initialdosis til voksne er ca. 10 ml, svarende til 2,26 mmol eller 4,52 mEq calcium. Om nødvendigt kan dosis gentages, afhængig af pati­entens kliniske tilstand. Efterfølgende doser bør justeres efter den aktuelle serum-calcium­koncentration. Desuden kan dosis, om nødvendigt, gentages, afhængig af patientens kliniske tilstand. Hvis calciumgluconat i undtagelsestilfælde indgives til patienter i behandling med digoxin og andre hjer­teglycosider, kræves passende monitorering af hjertefunktion.

Kontakt vagthavende på nefrologisk afdeling, hvis patienten ikke responderer adækvat.

Tilbage til top

Det er lægens ansvar, at stille diagnosen og ordinere væskeskema, KAD, observation, blodprøver samt ordinere behandling.

Det er sygeplejerskens ansvar at udføre observationer og behandling iht. ovenstående og kontakte lægen hvis værdier eller patientens tilstand forværres.

Tilbage til top

Tilbage til top

Tilbage til top

Tilbage til top