Symptomer
Symptomerne kan være lavt blodtryk, træthed, lav diurese, kvalme, anorexi, opkastninger, konfusion, kramper, arytmier (pga. hyperkaliæmi). Der kan være åndenød pga. pleuraexudat.
Diagnose
Tumorlyse syndrom bør mistænkes ved akut aftagende nyrefunktion og/eller stigende s-urat, forhøjet fosfat, forhøjet kalium, lav calcium.
Patienter som identificeres som risikopatienter eller hvor diagnosen mistænkes skal have foretaget blodprøvestatus med s–creatinin, s-urat, kalium, natrium, ion-calcium og s-fosfat.
Akut tumorlysesyndrom er en hastigt indsættende, spontan eller behandlingsinduceret celledrab af tumorceller som medfører alvorlige metaboliske ændringer.
Ændringerne er højt kalium, forhøjet s-urat og højt fosfat med secondær lavt calcium. Tilstanden kan medføre akut nyresvigt.
Årsagen er frigivelse af store mængder intracellulære produkter, som overskrider udskillelseskapaciteten i nyrerne. De store mængder nucleinsyre, der frigøres, omdannes til urat, der ikke kan udskilles, og der opstår forhøjet s-urat, der kan føre videre til akut nyreinsufficiens.
Akut tumorlysesyndrom forbindes især med maligne hæmatologiske sygdomme. Det ses sjældent ved solide tumorer, men det er beskrevet ved småcellet lungekarcinom og sarkom.
Forebyggelse:
Identificer risikopatienter ved brug af tumortype og påvirket nyrefunktion.
Behandling:
Kontakt vagthavende på nefrologisk afdeling, hvis patienten ikke responderer adækvat.