Koagulationstal ved billeddiagnostisk intervention, forholdsregler vedr.

Formål

Denne vejledning er en del af Radiologisk Håndbog, og skal medvirke til at sikre grundlaget for korrekt og sikker diagnostik. Vejledningen beskriver:

  • Hvornår der skal foreligge koagulationstal og BAC-test før billeddiagnostisk intervention
  • Grænseværdier for koagulationstal ved billeddiagnostisk intervention
  • Regulering af antitrombotisk behandling før billeddiagnostisk intervention
  • Retningslinjer for udførelse af intervention når grænseværdier for koagulationstal er udenfor referencerne

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Generelt kan billeddiagnostisk intervention på patienter med forøget risiko for blødning udføres jf. retningslinjerne i denne vejledning. 

Rekvirerende afdeling skal sørge for, at henvisningen til den billeddiagnostiske intervention – udover indikation og relevant anamnese indeholder:

  • Oplysning om stillingtagen til patientens blødningsrisiko
  • Indikation for antitrombotisk behandling samt angivelse af type behandling
  • Aktuel klinisk status for patienten og evt. co-morbiditet
  • Indhentet særskilt informeret samtykke jf: Samtykke og sikker invasiv radiologi

Indeholder henvisningen ikke de ovennævnte oplysninger kan henvisningen afvises, hvilket kan medføre et forlænget patientforløb.

Patientgrupper og/eller procedurer hvor blodprøver er obligatorisk før billeddiagnostisk intervention

BAS-test

Der skal foreligge gyldig BAC-test ved følgende procedure:

  • Grovnålsbiopsi på hepatologisk indikation
  • Grovnålsbiopsi på hæmatologisk indikation
  • Grovnålsbiopsi på nefrologisk indikation
  • Grovnålsbiopsi ved intrathoracale og intraabdominale procedurer ved nålestørrelse større en 1,2 mm
  • Miltbiopsi
  • Percutan Transhepatisk Cholangiografi (PTC)

Koagulationstal

Forberedelse med koagulationstal er obligatorisk før intervention:

Hos patienter med/i:

  • Klinisk oplagt blødningstendens
  • Alvorlig lever- eller nyrelidelse
  • Pågående kemoterapi
  • Antikoagulationsbehandling

samt ved følgende procedurer:

  • Arteriografi, generelt
  • Embolisering
  • Drænage via/i parenkymatøst organ eller svært tilgængelige ansamlinger (omfatter ikke Ultralydvejledt anlæggelse af nefrostomi, jf. særskilt vejledning)
  • Drænage – Suprapubisk kateter
  • Grovnålsbiopsi, medicinsk hepatologisk- og nefrologisk indikation
  • Grovnålsbiopsi ved intrathoracale og intraabdominale procedurer
  • Percutan Transhepatisk Cholangiografi (PTC)
  • TACE (Transarteriel kemoembolisering)
  • Ultralydvejledt Gastrostomi (PUG)
  • Ureterstent – Anlæggelse af
  • Venesampling

Koagulationstal, der skal foreligge:

  • INR
  • Trombocytter

Generelt må koagulationstal for ovennævnte patientgrupper/procedurer med forventet stabil hæmostase være max. 7 dage gamle. Er patienten i antikoagulationsbehandling eller har påvirket hæmostase skal blodprøverne være taget indenfor 24 timer før udførelse af proceduren.

Grænseværdier for koagulationstal

Grænseværdier for INR og trombocytter er afhængig af om patienten er i antikoagulationsbehandling eller ej. Retningslinjer for grænseværdier og forholdsregler ved nedsat koagulationsevne fremgår af bilag:

Grænseværdi for APTT ≤ 55 sek.. Anvendes kun ved kendt behandling med Heparin.

Regulering af antitrombotisk behandling før billeddiagnostisk intervention

For patienter i antitrombotisk behandling gælder, at vurdering af behov for regulering af behandling, ordination- og dokumentation heraf foregår jf. regionale vejledninger:

Det vil sige, at henvisende læge har ansvaret for at ordinere og dokumentere eventuel regulering af antitrombotisk behandling før en invasiv billeddiagnostisk procedure.

Blødningsrisikoen ved indgreb hos patienter i antitrombotisk behandling bør nøje afvejes i forhold til tromboserisiko ved pausering med antitrombotisk behandling. Til at understøtte vurderingen af behovet for regulering af antitrombotisk behandling se:

Bilag: Niveau for blødningsrisiko ved billeddiagnostisk intervention for patienter i antitrombotisk behandling.pdf

I bilaget er beskrevet hvilket risikoniveau mht. blødningsrisiko den enkelte interventionsprocedure befinder sig på. Bilaget kan også tilgås fra de særskilte vejledninger for procedurerne (Radiologisk Håndbog).

Intervention på vital/tvingende klinisk indikation på patienter med forøget risiko for blødning

Hvis en af de gældende grænseværdier er overskredet eller regulering af antitrombotisk behandling ikke kan vurderes jf. vejledningerne: "Antikoagulationsbehandling med Vitamin K-Antagonister (VKA-behandling)" og "Antikoagulationsbehandling med direkte orale antikoagulantia (DOAK)" kan proceduren kun udføres på vital/tvingende klinisk indikation og kun såfremt der er begrundet indikation for uopsættelig intervention.

Grænseværdier fremgår af flowdiagrammerne under ovennævnte afsnit om grænseværdier for koagulationstal.

Retningslinier for rekvirering af- og dokumentation ved intervention på vital/tvingende klinisk indikation

Indgreb på vital/tvingende klinisk indikation forudsætter at rekvirerende læge og radiolog er enige om, at indikation er til stede trods øget risiko samt at patienten eller evt. pårørende er informeret og har accepteret. Det informerede samtykke skal være dokumenteret på henvisningen og i journalen.

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag