Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Kontraindikationer

Tidligere svær reaktion på indgift af jodholdigt kontraststof og manifest thyreotoxikose.

Identifikation af patienter med øget risiko for kontraststofreaktioner

For patienter med øget risiko for kontraststof reaktioner skal det altid overvejes, om der findes alternative undersøgelser, hvor der ikke anvendes iodholdigt kontraststof.

Ved tidligere reaktion på et kontraststof, kan ud fra lægefaglig vurdering anvendes andet kontraststof, end det patienten tidligere har reageret på. Beslutning herom samt hvilket andet kontraststof skal fremgå af visitation af undersøgelsen. Henvisende afdeling bør overveje at tilbyde patienten allergologisk undersøgelse.

Risici og fordele ved anvendelse af intravenøs /intraarteriel kontraststof samt alternative billeddiagnostiske undersøgelser overvejes i samarbejde mellem henvisende læge og Afdeling for Røntgen og Skanning.

Ikke nyrerelaterede risikofaktorer

Astma anamnese, ustabil
Allergi, der kræver medicinsk behandling
Tidligere behandlingskrævende kontraststofreaktioner
Manifest hyperthyroidisme

Nyrerelaterede risikofaktorer

For lav eGFR (Se afsnittene vedr. eGFR)
Inkompenseret hjertesygdom

Andre forhold

Planlagt radioaktiv iodbehandling indenfor 2 måneder

Præmedicinering af patienter med øget risiko for kontraststofreaktion anbefales ikke, idet den kliniske evidens for effekten er begrænset eller ikke forekommende ligesom præmedicinering ikke forhindrer anafylaksi.

Information til patienten

Patienten informeres om formålet med anvendelsen af kontraststof og de lette bivirkninger, som varmefornemmelse samt risiko for let kvalme, begrænset nældefeber og kløe.

Da risikoen for behandlingskrævende reaktioner er meget lille, er det besluttet at patienterne ikke informeres om risikoen for behandlingskrævende komplikationer. Spørgsmål fra patienten, skal dog altid besvares.

Generelle forholdsregler

Patienter, der er dehydreret, skal hydreres før indgift at kontraststof
Blodprøver bør ikke tages umiddelbart efter indgift af kontraststof, idet der ved visse analyser er interaktion:

eGFR ≥ 45 ml/min/1.73 m2: Blodprøver kan tages efter 4 timer

eGFR < 45 ml/min/1.73 m2: Blodprøvetagning bør vente så længe som muligt

Der bør ikke foretages analyse på urin opsamlet indenfor 24 timer efter kontraststofinjektion
Thyroideascintigrafi kan ikke udføres før 2 måneder efter kontrastindgift
Isotopundersøgelser bør ikke foretages indenfor 24 timer efter injektion med iodholdigt kontraststof

Tidsinterval mellem to undersøgelser, hvor der anvendes iodholdigt kontraststof

Patienter med normal eller moderat nedsat nyrefunktion (eGFR ≥ 30 ml/min/1.73 m2).

Der skal være 4 timer mellem undersøgelser, hvor der anvendes iodholdigt kontraststof

Patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion (eGFR < 30 ml/min/1.73 m2 eller i dialyse).

Der skal være 48 timer mellem undersøgelser, hvor der anvendes iodholdigt kontraststof

OBS

Hvis der opstårbehov for at gentage undersøgelser med iodholdigt kontraststof indenfor de ovenstående tidsintervaller, så gøres dette ved kliniske indikation og ud fra lægefaglig vurdering.

Rækkefølge og tidsinterval ved flere undersøgelser med forskelligt kontraststof

CT skanning af abdomen bør altid foretages før MR skanning, da Gadolinium attenuerer røntgenstrålerne (giver hvide pletter), og derfor kan give anledning til fejlfortolkning af CT billederne.

Patienter med normal eller moderat nedsat nyrefunktion (eGFR ≥ 30 ml/min/1.73 m2).

Der skal være 4 timer mellem injektion af iodholdigt – og gadoliniumholdigt kontraststof.

Patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion (eGFR < 30 ml/min/1.73 m2 eller i dialyse).

Der skal være 7 dage mellem injektion af iodholdigt – og gadoliniumholdigt kontraststof

OBS

UL kontraststoffer kan bruges før og efter iodholdigt- og gadoliniumholdigt kontraststof.

eGFR – hvornår?

Der skal foreligge en eGFR hos følgende patientgrupper:

Alle patienter, der skal have udført akut røntgenundersøgelse, hvor iodholdigt i.v. kontrastindgift er nødvendig
Alle patienter, hvor undersøgelsen kræver intraarteriel kontraststofindgift
Patienter, hvor der er klinisk mistanke om nedsat nyrefunktion
Patienter med tidligere påvist nedsat nyrefunktion og tidligere nyreopererede patienter
Patienter med diabetes mellitus
Patienter med inkompenseret hjertesygdom
Patienter med proteinuri
Patienter med urinsyregigt

eGFR må være max. 7 dage gammel for patienter med akut sygdom, akut forværring af kendt kronisk sygdom og indlagte patienter.

eGFR må være max. 3 måneder gammel for alle øvrige patienter i risikogruppen.

For patienter, der ikke tilhører ovenstående risikogrupper, antages disse at have normal nyrefunktion, hvorfor eGFR ikke er obligatorisk.

Patienter med lav eGFR

For lav eGFR ved intravenøs kontraststofindgift og intraarteriel kontraststofindgift med ”second pass renal exposure”: eGFR under 30 ml/min/1,73 m²
For lav eGFR ved intraarteriel kontrastindgift med ”first pass renal exposure”: eGFR under 45 ml/min/1,73 m²

Overvej altid alternative undersøgelsesmetoder, hvor der ikke anvendes iodholdigt kontraststof

Besluttes det ud fra radiologisk og/eller klinisk vurdering trods lav eGFR at udføre undersøgelsen følges nedenstående:

Patienterne hydreres med i.v NaCl 0,9 % 1 ml/kg/time i 3-4 timer før - og 4-6 timer efter kontraststof indgift.

OBS! CT urografi kan udføres med eGFR ned til 30 ml/min/1,73 m2. Herefter vil den diagnostiske værdi af undersøgelsen være begrænset pga. den nedsatte udskillelse af kontraststof fra nyrerne.

Patienter med diabetes i behandling med Metformin

Afsnittet omhandler patienter med noninsulin afhængig diabetes mellitus (type 2) i behandling med metformin.

Patienter med eGFR ≥ 30 ml/min/1,73 m² og ingen mistanke om AKI, som skal intravenøs indgift eller intraarteriel med ”second pass renal exposure” med kontraststof, kan fortsætte med at tage sin Metformin på vanlig vis
Patienter med eGFR < 30 ml/min/1,73 m² og/eller AKI, som skal have intravenøs - eller intraarteriel indgift af kontraststof skal stoppe indtagelse af Metformin fra tidspunktet for kontraststofindgiften. eGFR måles 48 timer efter undersøgelsen, og opstart af Metforminbehandling kan genoptages hvis nyrefunktionen ikke er signifikant ændret.

Patienter der får metformin af andre grunde end diabetes, og ikke er mistænkt for at være nyresyge betragtes ikke som værende i risikogruppen. Der er derfor ikke noget krav til tjek af nyrefunktionen før eller efter kontrastindgift hos disse patienter.

Gravide og ammende kvinder

Gravide bør kun få iodholdigt kontraststof, hvis det er absolut nødvendigt. Har den gravide fået kontraststof under graviditeten, skal barnets thyroidea funktion kontrolleres gennem den første uge efter fødslen, hvilket sker rutinemæssigt på alle nyfødte i Danmark.

Der er ingen forholdsregler for kvinder, der ammer og får iodholdigt kontraststof i forbindelse med en røntgenundersøgelse. Amningen kan fortsætte på vanlig måde. Mælken kan få en bismag, men der er ingen risiko for barnet.

Efterbehandling

Alle patienter, der har fået i.v. kontraststof, skal blive på hospitalet i ca. 30 minutter efter injektionen.

Kontrol af nyrefunktionen hos patienter med Diabetes i metforminbehandling og med eGFR under 30 ml/min/1,73 m² samt risikopatienter uden eGFR bestemmelse, der er undersøgt på vital indikation.

Komplikationer/bivirkninger

Iodholdigt kontraststof kan være nyretoxisk og have ikke renale bivirkninger. Risikoen for behandlingskrævende ikke renale bivirkninger ligger på under 1 promille. Ægte allergiske reaktioner er yderst sjældne. Generelt er der tale om hypersensitivitet.

Akutte reaktioner (kan opstå indenfor 1 time efter kontrastindgift):

Milde reaktioner:Kvalme, lidt opkast, urticaria, kløe.
Moderate reaktioner: Voldsomt opkast, udpræget urticaria, bronkospasme, larynxødem, vasovagalt anfald
Svære reaktioner: Hypotensivt shock, respirationsstop, hjertestop, krampeanfald

Sene reaktioner (kan opstå fra 1 time op til 1 uge efter kontrastindgift):

Udslæt kan forekomme. Disse ses oftest hos patienter, der tidligere har haft en kontraststofreaktion, som er i behandling med Interleukin 2 eller har fået Visipaque.

Meget sene reaktioner (kan opstå mere end én uge efter kontrastindgift):

Thyrotoxicose kan ses hos patienter med ubehandlet Graves' disease, Mb. Basedow eller hyperthyroidisme.

Nyre-relaterede reaktioner

Post-contrast acute kidney injury (PC_AKI)
Mælkesyreacidose hos patienter i metforminbehandling.

Test for allergi efter moderat eller svær kontraststofreaktion

Tag blodprøve til estimering af histamin og trytase 1 og 2 timer efter kontraststofinjektionen. Igen efter 24 timer, hvis patienten stadig er på hospitalet
1 – 6 måneder efter reaktionen bør patienten henvises til en speciallæge i allergi. Prik- og intradermal test bør foretages for at tjekke for reel allergi overfor kontraststof samt krydsreaktion til andre kontraststofmidler

Ovenstående formidles til læge tilknyttet den afdeling, patienten indlægges på.

Manglende eGFR hos patienter i risikogruppen

Hvis eGFR mangler iht. til denne vejledning kan det, ud fra en lægefaglig vurdering ift. den enkelte patient, få en af følgende konsekvenser:

Planlagte undersøgelser:

Undersøgelsen aflyses og planlægges til andet tidspunkt
Undersøgelsen udsættes til gældende eGFR foreligger
Undersøgelsen udføres uden i.v. kontraststof

Udsættes eller aflyses undersøgelsen informeres patienten om årsagen til udsættelse/aflysning af undersøgelsen samt plan for det videre forløb. Informationen gives af personalet i aktuelle undersøgelsesrum.

Akutte undersøgelser:

Bestem eGFR, hvis undersøgelsen kan udsættes til resultatet foreligger, uden det skader patienten
Hvis eGFR resultat ikke forligger skal risiko og fordele ved anvendelse af i.v/intraarteriel kontraststof samt alternative billeddiagnostiske undersøgelser overvejes i samarbejde mellem henvisende læge og Afdeling for Røntgen og Skanning.
Gives kontraststof uden der foreligger eGFR skal patienten hydreres efter undersøgelsen efter gældende retningslinjer for dette

Tilbage til top

Iodholdigt kontraststof, forholdsregler ved intravaskulær indgift