Telemonitorering af kardielle devices - pacemakere, biventrikulære pacesystemer, ICD’er, og implanterbare looprecordere
Vejledningen beskriver hvad telemonitorering indebærer, hvilke kardielle devices der kan telemonitoreres og hvordan arbejdsgangene omkring telemonitorering er struktureret.
At sikre:
Telemonitorering: Ved telemonitorering forstås monitorering af kardielle pacesystemer og implanterbare looprecordere via internettet ved hjælp af en aflæser til de pågældende devices placeret i patienternes eget hjem. Aflæseren sender data via telefonnettet eller internettet til en central server, hvor data kan tilgås via internettet fra en hvilken som helst computer med de rette rettigheder.
ICD:Implantable Cardioverter Defibrillator = Implanterbar hjertestarter
Afgrænsning af området
Fra 1/4 2010 sættes alle implanterede ICD’er, biventrikulære pacesystemer og looprecordere på telemonitorering. De eneste undtagelser herfor er, hvis det ikke er teknisk muligt pga særlige forhold i patienternes hjem eller patienterne frabeder sig at blive telemonitoreret.
Almindelige pacemakere kan telemonitoreres såfremt patienterne har svært ved at møde til kontrol på hospitalet. Ellers undlades telemonitorering af almindelige pacemakere indtil videre, da gevinsten for patienterne og hospitalet skønnes at være meget lille.
Nyimplantationer af ICD’er og biventrikulære pacesystemer: Generel information om telemonitorering gives sammen med informationen om deviceanlæggelsen. Dette sker senest ved journaloptagelsen forud for implantationen. Nyimplanterede patienter orienteres om telemonitoreringsudstyret og får det udleveret ved hjemkontrollen dagen efter implantationen. I særlige tilfælde, hvor det ved hjemkontrollen skønnes, at patienten ikke er i stand til at modtage informationen, kan udlevering af telemonitoreringsudstyret udsættes til næste kontrol 1-2 måneder efter implantationen.
Batteriskift: Såfremt patienten ikke har været telemonitoreret før, gives der generel information om telemonitorering ved det sidste besøg i Pacemakerambulatoriet, hvor det besluttes at opskrive patienten til batteriskift. Orientering om udstyret og udlevering heraf sker enten inden udskrivelsen fra afdelingen eller ved første kontrol i pacemakerambulatoriet derefter.
Nyimplantationer af Implanterbare Looprecordere: Generel information om telemonitorering gives sammen med informationen om deviceanlæggelsen. Dette sker senest ved journaloptagelsen forud for implantationen. Orientering om udstyret og udlevering heraf sker inden udskrivelsen fra afdelingen.
Opfølgning via telemonitoreringssystemerne:
Når patienterne har sat telemonitoreringssystemet op i deres hjem foretages en prøvesending, så det kan checkes, at systemet virker. Data fra denne sending vil blive gemt i telemonitoreringssystemet, men registreres i øvrigt kun, såfremt data tyder på fejl ved devicesystemet eller forværring af patienten, der kræver lægelig intervention.
ICD’er og biventrikulære pacesystemer:
Faste kontroller:
- Patienterne med nyimplanterede systemer ses til kontrol i Pacemakerambulatoriet 1-2 måneder efter implantationen.
- Herefter er den faste opfølgning halvårlig, således at første kontrol er via telemonitorering (7-8 mdr efter implantationen), næste kontrol er i Pacemakerambulatoriet (13-14 mdr efter implantationen), næste kontrol via telemonitorering (19-20 mdr efter implantationen) osv. Der går således et år mellem hver kontrol i Pacemakerambulatoriet og ligeledes et år mellem hver telemedicinsk kontrol.
- Data fra kontrollerne registreres i SP, i Pi-loggen og i Dansk Pace- og ICD register. Desuden gemmes udskrifter af data i Pacemakerambulatoriets arkiv.
- Patienter, der er tilkoblet telemonitorering efter batteriskift, har første telemedicinske kontrol efter 6 mdr og har derefter halvårlige kontroller som ovenfor skitseret vekslende mellem besøg i Pacemakerambulatoriet og telemedicinsk kontrol.
Alarmer: Til hvert enkelt telemonitoreret device er der knyttet en række alarmer. Såfremt devicet kommunikerer trådløst med aflæseren i patientens hjem – hvilket alle ICD’er og biventrikulære systemer fremover kan - registreres alarmen så snart patienten kommer i nærheden af aflæseren og data sendes til telemonitoreringsserveren. Hver hverdag er der i Pacemakerambulatoriet afsat en bioanalytiker, der checker alle telemonitoreringssystemerne for indkomne alarmer. Er der registreret en alarm, er det op til bioanalytikerens vurdering om:
· Der alarmeres for noget, der er kendt fra tidligere, og som der ikke skal gøres yderligere ved eller der er tale om en oplysning, der ikke umiddelbart har klinisk relevans. Alarmen kan umiddelbart afvises og forbliver registreret i det telemedicinske system, data overføres ikke til andre registre.
· Der alarmeres for noget, der kræver at patienten ses umiddelbart i Pacemakerambulatoriet – f eks at der er givet et eller flere stød pgra en knækket elektrode. Data overføres her ikke til andre registre, idet det bliver gjort, når patienten har været i Pacemakerambulatoriet.
· Der alarmeres for noget, der kræver intervention fra den til Pacemakerambulatoriet tilknyttede læge, men problemstillingen kan afklares uden at patienten skal ses rent fysisk. Problemstillingen og relevante data registreres i SP, i DatalinQ og i Dansk Pace- og ICD register
Implanterbare Looprecordere:
Patienterne får ingen ambulante tider, men opfølges via telemonitoreringen. Telemedicinsk opfølgning sker, når patienten har haft relevante symptomer og derfor sender data via det telemedicinske system. Såfremt de sendte data medfører involvering af den til Pacemakerambulatoriet tilknyttede læge og får en klinisk konsekvens for patienten registeres data i OPUS og i Pi-loggen – ellers forbliver data udelukkende registreret i det telemedicinske system.
Pacemakerambulatoriets ledelse og afdelingsledelsen på Kardiologisk afdeling S er ansvarlige for implementering af denne vejledning.