Flecainid opstart

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker involveret i pleje og behandling af patienter indlagt til flecanid-opstart på Hjertemedicinsk afdeling, Gentofte Hospital.

Tilbage til top

Definitioner

Flecainid er et klasse 1c antiarytmicum. Flecainid bruges primært til forebyggelse og konvertering af atrieflimren samt forebyggelse af atriale og ventrikulære ekstrasystoler.

Pga. risiko for proarytmi opstartes flecainidbehandling altid under 48 timers indlæggelse, også ved ”pill-in-the-pocket strategi”.

Tilbage til top

 

Fremgangsmåde

Ansvarlige læge sikre sig forud for flecainidopstart, at patienten opfylder kriterier for behandlingen og ikke har kontraindikationer;

  1. Kendt IHD eller utvetydige symptomer eller tegn på IHD. (Flecainid udløser ikke i sig selv IHD udredning)
  2. Nedsat venstre ventrikelfunktion (LVEF < 50%)
  3. Hypertrofi af venstre ventrikel > 14 mm
  4. Kendt AV- eller grenblok
     

Ved ankomst til afdelingen tages;

  1. Hvile-EKG og blodprøver (nyre- og levertal)
  2. Der påsættes telemetri
  3. 1. dosis dispenseres når lægen har godkendt EKG og blodprøvesvar

Der gives vanligt flecainid 150 mg x 2. Ved nedsat leverfunktion og eGFR < 35ml/min reduceres dosis til 100 mg x 2.

Elektrolytderrangement korrigeres før opstart af behandlingen.

Hos alle reduceres dosis ved udskrivelsen (vanligt fra 150 mg x 2 til 100 mg x 2)

For at forebygge 1:1 overledt atrieflagren kombineres Flecainid altid med et AV-knude hæmmende præparat (fx betablokker, calciumantagonist eller digoxin).

Under indlæggelsen tages EKG morgen og aften før flecainid dispenseres. Lægen sikrer sig før hver dispensering, at QRS-varighed ikke er øget > 25 % sammenlignet med udgangsværdien. Desuden kontrolleres telemetri for proarytmi (VT).

Ved QRS-øgning > 25% reduceres dosis til 50 mg x 2. Hvis dette ikke medfører reduktion i QRS-varighed seponeres behandlingen.

Ved udskrivelsen planlægges kontrol i hjertemedicinsk ambulatorie første gang efter 1 måned og herefter hver 6. mdr. Før disse besøg skal tages EKG og blodprøver (nyre- og levertal). 


Tilbage til top

Ansvar og organisering

Henvisende læge er ansvarlig for en fyldestgørende henvisning til Hjertemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital.

Læge på Hjertemedicinsk Afdeling er ansvarlig for, at der er indikation og ingen kontraindikationer for behandlingen, inden den opstartes.

Afdelingsledelserne på henvisende afdeling og på Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital er ansvarlige for, at personalet er bekendt med og efterlever denne instruks.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

https://pro.medicin.dk

https://www.nbv.cardio.dk/af

Andrikopoulos GK, Pastromas S, Tzeis S. Flecainide: Current status and perspectives in arrhythmia management. World J Cardiol. 2015;7(2):76–85. doi:10.4330/wjc.v7.i2.76

Tilbage til top

Bilag