Indholdsstof: Amiodaron
Præparatnavn: Cordarone
Dispenseringsform: Injektionsvæske
Styrke: 50 mg/ml (ampul à 3 ml)
Tilberedning:
I.V bolus: Se doseringsskema
Infusion: Se doseringsskema
Kompatibilitet:
Blandes med: Isoton Glucose (55 g/l, 5%)
Blandes ikke med: Opløsninger af andre farmaka samt andre infusionsvæsker end det nævnte. Ikke blandbar med infusionsvæsker indeholdende elektrolytter.
Holdbarhed: Ved 20◦C 24 timer
Ved indikation for i.v. Cordarone-mætning bestilles CVK. Indtil CVK er anlagt, kan Cordarone gives i cubitalvene i velfungerende venflon, men ikke perifert for albuebøjningen
Indikation:
Forebyggelse og behandling af supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier, hvor andre antiarytmika har utilstrækkelig effekt.
Udover ved infusion, hurtig eller ultrahurtig mætning kan Cordarone indgives peroralt.
Virkning:
Antiarytmisk effekt både over for supraventrikulære og ventrikulære arytmier. Under behandling forlænges aktionspotentialevarigheden og refraktærtiden for såvel atrier som ventrikler (QT-forlængelse). Amiodaron har i modsætning til de fleste andre antiarytmika ingen eller beskeden negativ inotrop effekt.
Bivirkninger:
Er hyppigt forekommende, prævalens ca 15% indenfor 1 år og ca 50% ved langtidsbehandling, i op til 20% må man ophøre behandlingen pga bivirkninger.
Under loadingfasen kan ses dyspepsi med kvalme og opkastninger.
Risikoen for bivirkninger øges med dosis og varighed. Fotosensibilitet ses hos alle. Corneaaflejring og hypo-/hyperthyreose er hyppig. Sjældnere proarytmi, leverpåvirkning, perifer neuropati og interstitiel pneumonitis.
Snarest muligt bør pt vurderes mhp. at udvikle ovennævnte bivirkninger og der skal tages leverprøver spec ASAT/ALAT, thyroideaparametre (som opnår ny steady state efter 3 mdr´s behandling), rtg af thorax, lungefkt us inkl diffussionskapacitet. Ved øjensymptomer overveje oftalmologisk us. Pt følges amb. hver 6 måned med klinisk vurdering, nye lever/thyroideaparametre samt EKG, yderligere us ved behov
Kontraindikationer:
Sinusbradykardi og AV-blok uden pacemaker back-up. Thyroideadysfunktion. Kendt overfølsomhed over for iod. Kombinationsterapi med præparater, der forlænger QT-intervallet. Dosisreduktion ved nedsat leverfunktion (dosis bør reduceres eller seponeres, hvis transaminotransferaserne stiger til mere end 3 gange normalværdierne).
Interaktioner:
Øger effekten af Warfarin og serumkoncentrationen af Digoxin, flecainid og Phenytion. Kombinationsbehandlinger med præparater, der forlænger QT-intervallet er kontraindicerede: sotalol, erythromycin i.v., pimozid, haloperidol, lithium, tricycliske antidepressiva, visse antihistaminer som loratidin, mizolastin, terfenadin, midler modmalaria og fluoroquinoloner.
Samtidig anvendelse af metronidazol kan forøge risikoen for kardiotoksicitet. Kombinationen bør undgås. Grapefrugtjuice bør undgås, da det nedsætter effekten af amiodaron. Amiodaron øger AUC af simvastatin med op til 70%, C max med op til 100% og forlænger halveringstiden med ca. 50%. Kombination med simvastatin, atorvastatin og lovastatinbør undgås.
Amiodaron kan øge plasmakoncentrationen af carvedilol, metoprolol og phenytoin, og dosisjustering er nødvendig.
Doseringsskemaer:
Bolus Cordarone
###TABEL_1###
Maksimal døgn dosis: 1200 mg/døgn. Vær derfor opmærksom på, at der hos patienter, der har fået mætningsdosis samme døgn skal dette trækkes fra, således at patienten maksimalt får 1200 mg/døgn med mindre lægen ordinerer noget andet.
Infusion Cordarone (vedligeholdelsesinfusion efter mætning)
###TABEL_2###
Maksimal dosis: 1200 mg/døgn
Som rutine skiftes til peroral behandling (evt sonde) når effekten er opnået. Man kan dog fortsætte med intravenøs behandling 10-15 mg/kg/døgn i op til 10 døgn.
Observation:
Patienten skal under iv indgift af Cordarone være under kontinuerlig overvågning af hjerterytmen.
Der skal være øget opmærksomhed af indstiksstedet PVK ved infusion af cordarone, da cordarone er meget vævstoksisk. (Derfor skal der ved mere end bolusbehandling bestilles CVK)