CPAP til patienter overflyttet fra intensive afsnit til N108 apopleksiafsnittet og CPAP til patienter på N116 Neurologisk afsnit

Målgruppen for denne instruks er læger, fysioterapeuter samt plejepersonale i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme.

Vejledningen beskriver hos hvem og hvordan CPAP-behandling fortsættes på stamafdelingen (Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme) for patienter der er overflyttet fra Intensive afsnit og Respirationscenter Øst. Instruksen beskriver, hvornår og med hvilken intensitet CPAP tilbydes til patienter indlagt på ovenstående afdeling, der foruden en svær hjerneskade har påvist atelektase (tabel 1).

Desuden beskrives fremgangsmåden for indstilling, behandling og vedligeholdelse af CPAP. Behandlingen skal ses som et supplement til den intensive mobilisering og stillingsskift, som altid vil være væsentligste indsatsområde.

Tilbage til top

CPAP: ”Continuous Positive Airway Pressure” er en behandlingsmetode baseret på et kontinuerligt positivt tryk i luftvejene under såvel inspiration og eksspiration. CPAP kaldes intermitterende, når det gives i intervaller. CPAP har til formål at bedre oxygeneringen ved at øge FRC og dermed øge ventilationen til de kollapsede luftveje og aveoler.

PEP (Positive Expiratory Pressure): Består af respirationsmaske/fløjte, ensretterventil samt en modstand sat på ekspirationssiden. PEP med ilt består af respirationsmaske tilsluttet ilt.

Atelektase: Et eller flere afsnit af den ene eller begge lunger ventileres ikke sufficient pga. delvis eller hel sammenfald af små bronkier (ses på røntgen billede som et infiltrat).

Pneumoni: Infektion i lungerne. Ses ved øget temperatur (>38º C), blodprøver med leukocytose eller CRP-stigning og eventuelt røntgen af thorax med nytilkomment infiltrat samt mindst en af følgende kliniske symptomer: hoste, ekspektoration, dyspnø, respirationssynkrone smerter, tachypnø, dæmpning og/eller krepitation ved lungestetoskopi.

Hypoxi: Lav oxygentension i blod eller væv.

FRC: ”Functional Residual Capacity” er den mængde luft, der står tilbage i lungerne efter en normal eksspiration. FRC stiger proportionelt med mere oprejst stilling og er højest i stående stilling. Alder, svær overvægt og patologiske tilstande, som afficerer lungerne, kan medvirke et fald i FRC, da de elastiske elementer i lungevævet ændrer fysiske egenskaber og grundlæggende bliver stivere end hos yngre og raske personer.

N108: Blødninger og Blodpropper i Hjernen, sengeafsnit 1 (8. etage)

N116: Hjerne- og Nervesygdomme, sengeafsnit 1 (16. etage)

Tilbage til top

Indikationer

Patienter som overflyttes fra intensive afdelinger og Respirationscenter Øst til indlæggelse på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, og som fortsat har behov for CPAP-behandling. Det kan være patienter, der har fået konstateret en atelektase og/eller svært immobiliserede patienter, som ikke kan samarbejde til pep CPAP-behandling.

Tabel 1. Behandlingsindikationer for CPAP

Behandleren må aldrig forlade patienten som er i gang med CPAP.

* Patienter kan respondere positivt og negativt på behandlingen. Der vil være patienter der ikke kan klare 15 minutter fire gange dagligt. Kliniske tegn på at patienten responderer negativt på behandlingen kan være: Fald i saturation, kraftig pulsstigning, markant øget respirationsfrekvens (>34 resp/min) eller øget behov for ilttilskud.

Tegn på at patienten responderer positivt kan være: øget saturation, normalisering af puls eller respirationsfrekvens (8-16 resp/min) eller nedsat behov for ilttilskud.

Kontraindikationer

Absolutte:

• Udræneret pneumothorax

Relative:

• Pneumothorax med anlagt dræn eller for nyligt seponeret dræn (<24 timer)
• Subkutant emfysem
• Hæmodynamisk instabilitet herunder
  • Frisk AMI (indenfor uger)
  • Nyopstået lungeemboli
• Pt. med ubehandlet hydrocephalus
• Ustabile ansigtsfrakturer
• Patienter med hovedpine efter lumbalpunktur

Relative kontraindikationer vurderes af lægen. Det er plejepersonalet der har ansvar for at fjerne CPAP udstyret fra stuen, hvis patientens tilstand ændrer sig og behandlingen bliver kontraindiceret.

Procedure

Patienten skal undervejs altid observeres for ændringer i SAT, respirationsfrekvens og puls. Patienterne må derfor ikke efterlades når en behandling er igangsat.

Umiddelbart efter at en patient har fået sondeernæring, kan ventrikelretention forekomme. Vurderes patienten at være i risiko eller er dette observeret, skal CPAP-behandlingen planlægges således, at der går 30 min. efter indgift af sondemad før CPAP-behandlingen udføres. Der skal altid aspireres på NG-sonde, således at det sikres, at ventriklen er tømt inden CPAP. Om morgenen koordinerer den patientansvarlige plejepersonale i forhold til udførelsen af CPAP i forhold til sondeernæring, således at patienten sikres det korrekte interval imellem ernæringsindgift og CPAP.

Arbejdsfordeling:

Ved patienter som overflyttes fra intensivafdelinger og Respirationscenter Øst sørger den visiterende sygeplejerske for, at der ved aftalen om overflytning er en klar ordination af CPAP med indikation, interval og varighed samt modstand. Hvis patienten modtages uden en klar ordination, eller der synes at være ændringer i patientens respiratoriske tilstand, som giver tvivl om det er den korrekte ordination, kontaktes intensiv bagvagt eller respirationscenter mhp. behandlingsplan. Kriterierne for assistance fra Mobil Akut Team er fortsat gældende jf. kriterier for tilkaldelse af MAT

Behandleren må aldrig forlade patienten som er i gang med CPAP.

Fysioterapeuten eller plejepersonalet er ansvarlig for at indstille/samle CPAP udstyret samt at ophænge Respiratorisk behandling.pdf på stuen. Selve behandlingen varetages af plejepersonale og fysioterapeuter.

Udstyr:

Inden behandlingen samles alt udstyret (se bilag). Samtidig skal der opsættes stærkt sug på stuen. Det er muligt at vælge mellem fire forskellige modstande (5, 7.5, 10 og 15 cm H2O), og valget beror på det kliniske billede og afhængig af, hvor meget patienten kan klare. Der stiles mod højest mulige modstand som patienten kan samarbejde til.

Benyt QUICK Guide CPAP med Dorma 200.

Behandling over mund/næse: Det anbefales at benytte et spænde til masken og derved sikre et ensartet tryk fra masken og at masken slutter tæt. Hvis der ikke benyttes spændebånd skal behandler sikre sig at masken slutter tæt. Opmærksomhed hos patienter der er i risiko for opkast.

Ved store mængder sekret eller risiko for opkast, udføres CPAP behandling af 2 personer (Fys/Pleje, Pleje/Pleje), således at patienten sikres hurtig sugning ved behov.

Hygiejne

CPAP-maske og -slange udskiftes mindst én gang ugentligt. Filter mellem maskinen og slangen udskiftes dagligt.

Dokumentation

Ved opstart af CPAP-behandling laves der en best.ord. med ordination af modstand samt indikation til fysioterapeuten (N108) og til plejen (N116) af den behandlingsansvarlige læge i journalen. Dokumentation omkring behandlingen dokumenteres i SP vurderingsskema sammen med mobilisering. Lungefysioterapeutisk behandling med CPAP registreres med SKS koder efter hver terapeutbehandling. Der registreres med BGFC for CPAP-behandling.

Tilbage til top

Afdelingsledelsen og personalet på begge sengeafsnit har ansvar for at kende og anvende instruksen. Afdelingsledelsen har i samarbejde med fysioterapeuterne ansvaret for at vejledningen opdateres/revideres løbende.

CPAP-behandlingen opstartes kun efter lægelig ordination efter kriterier opsat i tabel 1.

Udførelse af CPAP-behandling. Se 'Arbejdsfordeling' under afsnit 'Procedure'.

CPAP-behandlingen seponeres af læge i samarbejde med fysioterapeuten og plejepersonalet efter kriterier opsat i tabel 1.

Ledelsen for personalet på sengeafsnittene og ledelsen for fysioterapeuterne er ansvarlige for sikre introduktion og oplæring.

Tilbage til top

Til baggrund for instruksen er foretaget en vurdering af tilgængelig litteratur i peer-reviewed databaser. Yderligere information om denne proces kan findes hos forfatteren.

1. Brocki BC, Poulsgaard IJ. Lungefysioterapi – En Grundbog.  Munksgaard København 2011.
2. Ferreyra GP, Baussano I, Squadrone V et al. Continuous Positive Airway Pressure for Treatment of Respiratory Complications After Abdominal Surgery. A Systematic Review and Meta-Analysis. Annals of Surgery 2008; 247(4):617-26 (Eksternt link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term=Ferreyra%20GP)
3. Pasquina P, Merlani P, Granier JM et al. Continuous Positive Airway Pressure Versus Noninvasive Pressure Support Ventilation to Treat Atelectasis After Cardiac Surgery. Anesth Analg 2004;99:1001-8 (Eksternt link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15385340)
4. Dean E. Invited commentary on "Are Incentive Spirometry, Intermittent Positive Pressure Breathing and Deep Breathing Exercises Effective in the Prevention of Postoperative Pulmonary Complications After Upper Abdominal Surgery? A Systematic Overview and Meta-analysis. Phys Ther 1994; 74:10-6. (Eksternt link: http://ptjournal.apta.org/content/74/1/10.full.pdf+html)
5. Drakulovic MB, Torres A, Bauer TT, Nicolas JM, Nogue S, Ferrer M. Supine body position as a risk factor for nosocomial pneumonia in mechanically ventilated patients: a randomised trial. Lancet. 1999;354:1851-1858.
6. Fagevik Olsen M, Hahn I, Nordgren S, Lonroth H, Lundholm K. Randomized controlled trial of prophylactic chest physiotherapy in major abdominal surgery. Br J Surg. 1997;84:1535-1538
7. Lie C, Kehlet H, Rosenberg J. Lung physiotherapy as prophylaxis against atelectasis and pneumonia after abdominal surgery. Ugeskr Laeger. 1998;160:3540-3544

Tilbage til top

Dorma quickguide 11042019.pdf

Respiratorisk behandling.pdf

Tilbage til top