Akut opståede talevanskeligheder som afasi og dysartri - logopædisk vurdering og træning

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

 

Vejledningen har til formål at beskrive indsatsen på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme i forbindelse med akut opståede tale, sproglige og kommunikative vanskeligheder, ofte som følge af stroke.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Alt personale på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Afasi: Forstyrrelse af sproget forårsaget af erhvervet hjerneskade, som regel i venstre hjernehalvdel. Afasi kan ramme sprogets struktur (lyd, betydning, grammatik) i tale, forståelse, læsning og stavning/skrivning.

Afasi er nedsat evne til at forstå og producere talt og skrevet sprog (tale, forstå, læse og skrive). De fire sproglige modaliteter kan være ramt i forskellig grad. Afasi kan klassificeres som flydende afasi (påvirket sprogforståelse, normal talehastighed, men med uforståelig tale) eller ikke-flydende afasi (ordmobiliseringsbesvær, nedsat taletempo, opbrudt tale). Global afasi er en betegnelse for svær afasi, hvor alle fire sproglige modaliteter er svært ramt.

Dysartri: Talemotorisk forstyrrelse forårsaget af skade på én eller flere af de nerver, der kontrollerer muskulaturen i taleorganerne. Art og sværhedsgrad varierer.

Taleorganerne, læbe, tunge, kæbe, gane og/eller stemmelæber fungerer ikke normalt. Skadens placering er bestemmende for, hvordan dysartrien ytrer sig.

Verbal apraksi: Forstyrrelse af evnen til at udføre viljestyrede artikulatoriske bevægelser og sekvenser.

Kognitive kommunikationsvanskeligheder: Kognitive kommunikationsvanskeligheder er en bred betegnelse for kommunikative udfald, som ikke skyldes specifikke sproglige vanskeligheder (afasi). Der kan forekomme vanskeligheder med at planlægge og strukturere samtale, holde fokus på emnet, problemer med at igangsætte tale, initiere samtale, øget eller nedsat talemængde samt pragmatiske vanskeligheder.

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Den logopædiske indsats under indlæggelse

Den logopædiske indsats er målrettet patienter med kommunikative forstyrrelser i form af:

  • Afasi
  • Dysartri
  • Verbal apraksi
  • Stemmeproblemer
  • Læse- og stavevanskeligheder
  • Kognitive kommunikationsvanskeligheder

Henvisning til logopæd

Patienten henvises ved at lægen sender en best.ord på ”Logopædisk tale-/sprogvurdering”. Af henvisningen skal fremgå formålet med undersøgelsen. Ved tvivl om, hvorvidt det er relevant at henvise, konfereres med logopæden.

Logopædisk indsats under indlæggelse

Logopæden tilser patienten enten på sengestuen eller ved at give patienten en tid til logopædisk undersøgelse med mulighed for, at de pårørende kan være til stede.

Logopædens indsats består i at:

  • Udrede og vurdere patientens sprog- og talefunktion, samt mulighed for kommunikation.
  • Informere, rådgive og vejlede patient og pårørende om kommunikation i forhold til funktionsnedsættelse.
  • Vejlede tværfagligt om hensigtsmæssig kommunikation.
  • Følge patienten, hvor der er behov herfor, og evt. forestå løbende intervention og vurdering.
  • Informere patient og pårørende om logopædisk indsats efter udskrivelse.
  • Henvise til logopæd i kommunalt regi.
  • Deltage i TVP, TTVS og specialiseringsmøder

Logopæden dokumenterer undersøgelsesresultat og aftalte interventioner i patientens journal.

Logopæden deltager ved tavlemøder og er til stede på afdelingen alle hverdage.

Information til omgivelser om afasi og dysartri

Logopæden beskriver patientens tale-, sproglige-, kommunikative funktionsnedsættelse i patientens journal. Her noteres også eventuelle gode råd til samtale og kommunikation med patienten. Logopæden sætter gode råd til samtalen op på patienttavlen, hvor det er relevant. Logopæden vurderer, om der er behov for yderligere tiltag for at tydeliggøre patientens behov for støtte til samtalen.

Hvor der er behov for at benytte samtalestøtte udleveres en ”Støt Samtalen” samtalebog, hvor personale og pårørende kan skrive stikord til samtalen eller på anden vis visualisere kommunikationen. Logopæden introducerer samtalestøttemetoden for pårørende og hjælper gerne personale med vejledning og sparring i brug heraf.

Undervisning af patienter

Logopæden kan tilbyde individuel træning under indlæggelsen på afdelingen til patienter, hvor logopæden vurderer det relevant. 

Undervisning af personale

Logopæden varetager løbende undervisningsseancer for personalet i forhold til tale- og sprogforstyrrelser. Logopæden er ansvarlig for implementering af SCA (Supported Conversation for Adults with Aphasia) på afdelingen, SCA er en metode til samtalestøtte til mennesker med afasi og andre kommunikative vanskeligheder.

Udskrivelse af patienter med fortsat behov for logopædisk træning 

Ved udskrivelse skriver logopæden et notat i genoptræningsplanen (GOP) under "Helbredsrelateret funktionsevne på udskrivningstidspunktet” og ”Patientens genoptræningsbehov og potentiale”. Patienten informeres om, at denne vil blive kontaktet af logopæd/ kommune mhp. det videre forløb.

Indsats under indlæggelse ved logopædens fravær

Personalet på afdelingen har ansvar for at henvise patienter med påvirket kommunikation, tale og/eller sprog til logopædisk vurdering og evt. indsats i kommunalt regi. De tale-sproglige deficit beskrives så præcist som muligt i patientens journal. Der gives besked til sekretær, om at indsætte standardnotat i GOP. Patienten informeres om henvisning til logopæd og der udfyldes evt. samtidig relevant henvendelsesskema til kommune eller Kommunikationscenter afhængig af hvilken kommune patienten bor i.

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

Logopæden har ansvar for at udrede alle akutte patienter med tale- og sprogforstyrrelser, og iværksætte træning hvor det skønnes muligt og relevant.

Logopæden er ansvarlig for:

  • at henvise til videre logopædisk indsats efter udskrivelse
  • at sikre et højt informationsniveau til patienter og pårørende, medinddragelse og støtte under indlæggelsen ift. de kommunikative vanskeligheder
  • opdatering af området, samt for at undervise kolleger

Tilbage til top

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  • www.hjernesagen.dk
  • http://giv-tid.dk
  • Kagan, A., Black, S. E., Duchan, J. F., Simmons-Mackie, N. & Square, P. (2001). Training Volunteers as Conversation Partners Using: “Supported conversation for adults with aphasia” (SCA): A Controlled Trial. Journal of Speech, Language, and Hearing Research; Jun 2001; 44, 3; ProQuest pg. 624
  • Simmons-Mackie, N., Raymer, A. & Cherney, L. (2016). Communication Partner Training in Aphasia: An Updated Systematic Review. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2016;97:2202-21
  • Simmons-Mackie, N et. al, (2018). ”Aphasia in North America: frequency, demographics, impact of aphasia, communication access, services and service gaps.  Aphasia Access, www.aphasiaaccess.org 1-166

Materiale:

  • Sproglige vanskeligheder efter blodprop eller blødning i hjernen - afasi, Hjernesagen
  • Talevanskeligheder efter en blodprop eller blødning i hjernen - dysartri, Hjernesagen

 

Tilbage til top

 

 

Akkrediteringsstandarder

 

 

Bilag