Håndtering af patientflow i Akutmodtagelsen, herunder handleplan ved overbelægning i Akutmodtagelsen

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre flow og udnytte den samlede sengekapacitet på Herlev Hospital bedst muligt

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen beskriver retningslinjer for effektivt patientflow og udvisitering fra Akutmodtagelsen på Herlev matriklen, således at patienterne sikres hurtig kvalificeret vurdering og plan for udredning og videre behandling.

Tilbage til top

Definitioner

Belægningsoversigt:

Oversigt over de enkelte afsnits belægningstal, normerede og disponible senge i Sundhedsplatformen. Link til belægningsoversigt

Kapacitetskoordinator: Kapacitetskoordinatorens opgave er at sikre hensigtsmæssig udnyttelse af sengekapaciteten på hospitalet ved at:

  • bistå med at sikre, at den rette patient ligger i rette seng på det rette tidspunkt
  • forhindre unødvendige overgange
  • sikre rettidig forebyggelse af flowstops
  • sikre, at ingen patienter overnatter på en gangplads
  • agere som brobygger på tværs af afdelinger i forhold til god kommunikation om hospitalets kapacitet og situation.

Flowansvarlig læge: De specialer, der er i front i Akutmodtagelsen, har udpeget en læge til at have ansvar for flow i eget speciale. De flowansvarlige læger deltager på fælles flowmøde.

Flowansvarlig sygeplejerske: Oversygeplejerske ansat i Akutmodtagelsen med ansvar for den samlede anvendelse af medarbejderressourcer og kompetencer i forhold til patientkompleksitet og antal. Har det overordnede ansvar i den pågældende vagt for hele Akutmodtagelsen.

Koordinerende sygeplejerske: Sygeplejerske ansat i Akutmodtagelsen. Har ansvar for overblik over specialets (basens) patientforløb og fordeling af ressourcer ud fra kompleksitet og kompetence

Fælles flowmøder: Fælles flowmøder finder sted i flowrummet i Akutmodtagelsen. Her deltager den flowansvarlige læge fra hvert speciale, de koordinerede sygeplejersker, den flowansvarlige sygeplejerske og eventuelt de visiterende sygeplejersker fra specialerne. 

Der er dagligt møde i flowrummet i Akutmodtagelsen

  • for de kirurgiske patientforløb kl. 13.15
  • for de medicinske patientforløb kl. 13.30

Medicinsk søjle består af 3 baser med følgende specialer: Intern medicin, hjerne- og nervesygdomme samt hjertesygdomme.

Kirurgisk søjle består af 3 baser med følgende specialer: Mave- tarm- og leversygdomme, urinvejssygdomme samt led- og knoglesygdomme.

Sikring af flow og håndtering af overbelægning i Akutmodtagelsen på Herlev-matriklen: Belægningsoversigt i SP samt dashboard for hhv. den medicinske søjle og den kirurgiske søjle skal betragtes som én af flere vejledende informationer, der samlet danner grundlag for håndtering af overbelægningssituationen.

Oversigt over Akutmodtagelsen belægning:

  • Blå (den normerede belægning)
  • Grøn (det, vi kan håndtere, også selvom det er over 100 % belægning)
  • Gul (kræver tiltag – hyppighed ca. 4 gange pr. måned.)
  • Rød (kræver noget ekstra – hyppighed ca. 1 gang pr. måned)

Medicinsk søjle:

###TABEL_1###

Kirurgisk søjle:

###TABEL_2###

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde - principper for flow

Som hovedprincip foretages løbende vurdering af alle patienter gennem hele døgnet og de udvisiteres til klinisk afdeling i dag- og aftenvagt på Herlevmatriklen. Dette betyder, at patienter på baggrund af en udrednings- og/eller behandlingsplan visiteres til enten indlæggelse i klinisk afdeling, observation i Akutmodtagelsen eller til hjemsendelse indenfor en rimelig tidsramme.

 

Forudseenhed er helt centralt for, at dette skal lykkes. Det kræver et løbende overblik over aktuel belægning og antallet af meldte patienter. De aftalte time-out`s mellem flowmaster og koordinerende sygeplejerske er det forum, hvor dette drøftes. Inddragelse af stamafdelingernes visiterende sygeplejersker er ligeledes vigtig, når der er overbelægning i de kliniske afdelinger.

 

Den enkelte base har ansvaret for at sikre, at belægningen holdes indenfor det grønne niveau.

 

Ved overbelægning er det flowmaster og den koordinerende sygeplejerske, der i samarbejde skal udarbejde en plan for at frigøre pladser til de nyvisiterede patienter.

 

Patienter udvisiteres som hovedregel ikke fra Akutmodtagelsen, uden der er taget blodprøver, udarbejdet AOP, gennemgang og evt. billeddiagnostik.

 

Vagtoverleveringen fra afgående flowmaster til ny flowmaster skal indeholde en status og vurdering af belægning og patientforløb.

 

I denne overlevering skal den koordinerende sygeplejerske og den visiterende sygeplejerske inddrages. Ved høj belægning og høj aktivitet er det et fælles ansvar at sikre, at der er udarbejdet en plan for patientflow.

 

Der visiteres som udgangspunkt kun til klinisk afdeling i dag– og aftenvagt frem til kl. 22. Kirurgiske patienter udvisiteres dog hele døgnet.

 

Overbelægning i Akutmodtagelsen mellem kl. 22- 08 udløser ikke automatisk udvisitering til klinisk afdeling, men skal i den aktuelle situation efterleve de aftaler, som er udarbejdet af kapacitetskoordinatoren tidligere på dagen.

I det tilfælde, der skal tages yderligere initiativer i forhold til overbelægning, er det flowmaster og koordinerende sygeplejerskes ansvar. De har ligeledes ansvar for at sikre, at der er kapacitet til modtagelse af de patienter, der visiteres om natten Kapacitetskoordinering. Håndtering af overbelægning og sikring af flow i de kliniske afdelinger

At lukke for patientindtag er yderste nødløsning og kan alene foretages af afdelingsledelsen i Akutmodtagelsen eller direktion ved kontakt til AMK. En midlertidig lukning for patientindtag vil typisk være i situationer, hvor man har IT nedbrud, strømsvigt eller en kritisk tilstand i afdelingen.

Overflytning mellem matrikler – generelle principper

Principper for medicinske patientforløb og flow

Principper for kirurgiske patientforløb og flow

Patienter på gangen ved overbelægning i Akutmodtagelsen

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelsen i Akutmodtagelsen har ansvaret for at udarbejde retningslinjer for samarbejdet med alle relevante afdelinger mhp. at skabe et optimalt patientflow gennem Akutmodtagelsen samt at forebygge udvisitering af patienter til de kliniske afdelingers sengeafsnit om natten.
  • Afdelingsledelserne i de kliniske afdelinger har ansvar for at udarbejde relevante vejledninger indenfor eget speciale, således at der sikres et optimalt patientflow i teamets sengekapacitet.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag