Visitation til og modtagelse af børn på afsnit for Intensiv Behandling

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Denne vejledning beskriver visitation til, og organiseringen ved, modtagelse af et barn på Intensiv Terapi Afsnit, Herlev matriklen. Vejledningen er rette mod det sundhedsfaglige personale på Intensiv Terapi Afsnit (ITA).

Tilbage til top

Definitioner

Neonatal < 28 dage

Spædbarn < 1 år

Barn fysiologisk < 8 år

Barn på intensiv afdeling < 18 år

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Formål

At vejlede det sundhedsfaglige personale på ITA i modtagelsen af børn, der har behov for intensiv behandling og overvågning, samt evt. stabilisering af kritisk syge børn før transport.

Fremgangsmåde

ITA skal kunne modtage og behandle følgende kategorier af børn:

  • Børn uanset alder til stabilisering før transport til Rigshospitalet.
  • Børn over 2 år med monoorgansvigt og forventet behandlingstid på ITA i mindre end 24 timer.
  • Overvågning af i øvrigt stabile børn yngre end 2 år.
  • Børn over 1 år med diabetisk ketoacidose.

En pædiatrisk speciallæge skal deltage i behandlingsforløbet. Ved behov for intubation eller ved cirkulatorisk instabilitet hos børn med ketoacidose kontaktes Rigshospitalet mhp. overflytning.

Visitation af og organisering af modtagelse af børn

Barnet visiteres til ITA af vagthavende Intensivlæge på dect. tlf. 82112, der melder barnet til ansvarshavende sygeplejerske på dect. tlf. 82534 og til vagthavende pædiatrisk bagvagt, hvis denne ikke allerede er involveret i behandling af barnet.

Primærsygeplejerske dedikeres til modtagelse af barnet, og, hvis muligt, yderligere en sygeplejerske til at hjælpe til og modtage forældrene.

Modtagende primærsygeplejerske informeres systematisk om barnets tilstand, alder og vægt samt hvilket udstyr, monitorering og medicin, der skal klargøres.

Klargøring af stue

Børnevognen placeres tæt på stuen.

Det laminerede behandlingsark med relevant udstyr og vitale parametre svarende til barnets vægt tages ud fra Børnemappen og bringes med ind på stuen. IPAD med applikation ” Akut barn” findes på Børnevognen og kan benyttes som supplement.

Stuen opsættes med det udstyr, som angivet på det udvalgte behandlingsark. Stuen tjekkes iht VIP-vejledningen Tjek af patientstue ved vagtstart

Klargøring af akut medicin

Der skal ALTID være Atropin og Adrenalin i.v. trukket op på stuen:

Atropin samt Adrenalin skal være trukket op på flg. måde:

  • Atropin 1 mg/ml blandes med 9 ml iso. NaCl ml i en 10 ml sprøjte, som sættes på en 3-vejshane. Hertil kobles en 1 eller 2 ml sprøjte afhængigt af barnets vægt. Koncentrationen af blandingen er 0,1 mg/ml.
  • Adrenalin 1 mg/ml blandes med 9 ml iso. NaCl ml i 10 ml sprøjte. som sættes på en 3-vejshane. Hertil kobles en 1 ml eller 2 ml sprøjte afhængigt af barnets vægt. Koncentrationen af blandingen er 0,1 mg/ml.
  • Denne blanding anvendes hos børn op til 40 kg/12 år.

Klargøring til intubation

For intubation af et barn på ITA: Intubation af børn

Respirator samles og testes. Evita V500 (respiratorenhed) og Infinity C500 (betjeningsskærm)

Den indstilles efter barnets højde og vægt samt evt. specialanvisninger fra modtagende intensivlæge.

Sedation samt evt. andre infusioner gøres klar Sedation til børn indlagt på afsnit for Intensiv Behandling

Barnets ankomt på ITA

Når barnet ankommer, skal intensivlægen give rapport til primærsygeplejerske og skitsere en plan for videre observation og behandling. Evt. praktiske tiltag skal iværksættes.

Barnet monitoreres og installeres. Der foretages løbende revurderinger og ABCDE-gennemgange, da situationen hos børn kan ændres hurtigt.

Primærsygeplejerske sikrer sig straks, at barnets i.v. adgange samt evt. tube m.m. er fikseret korrekt og sikkert.

Forældrene informeres om barnets tilstand samt om den videre plan for pleje og behandling.

Viderevisitering ved forværring eller andre forhold

Hvis barnets tilstand forværres under intensiv behandling, tages kontakt til ansvarshavende læge på Rigshospitalets afdeling 4131, tlf. ###TELEFON###.

Såfremt barnet er under 1 år, kontaktes GN på Rigshospitalet på tlf. ###TELEFON###. GN kontaktes mhp. transport af børn op til 2 år i særlige tilfælde (fx børn med syndromer eller kendt tilknytning til JMC).

Såfremt barnet ikke længere har behov for ITA-behandling, kontaktes vore egne pædiatere, der står for videre visitation.

Håndtering af forældre hvis barnets tilstand bliver kritisk

Hvis tilstanden bliver kritisk, er det særligt vigtigt at der dedikeres en person til håndtering af forældrene, så disse kan forblive på stuen - også under evt. resuscitering/genoplivning af barnet.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag